første historie om slaveri

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2016
  • Opdateret: 19 okt. 2016
  • Status: Igang
min historie handler om en dreng der er slave og har været det siden 1635
han hedder Lukas og følger hans forhold til hans herre i huset, og hvordan det har ændre sig igennem sidste 3-4 hundred år.

jeg vil gerne have hjælp til denne historie siden jeg har en masse idéer men ikke ved hvordan jeg for dem ned.
i teksten vil der være noget der er markeret og der vil være stavefejl men det må i lige finde jer i siden det her er min første historie.

0Likes
0Kommentarer
85Visninger

1. tirsdag

                           

                              hej alle sammen håber i kan lide det skriv venligst tilbage

 

jeg ved det er lidt underligt men Vil og Jass sagde at hvis jeg skulle finde ud hvad der fik mig til at være utilpas så skulle jeg moske prøve at skrive det ned, da de sagde det lød det som noget de syndes var laderligt men de viste godt at jeg var nød til at prøve et eller andet for jeg har det ikke godt længere så de gav mig denne notes bog. Det er nok det eneste jeg for af dem, men det er jo også noget i forhold til at jeg bare er deres slave. Jeg tænker på før jeg begynde at stille mig selv spørgsmål om mit ejet liv. Det var en tirsdag mener jeg
Mine to herrer William, Jason og vores ven Emmeline var på vej til frokost Emma havde været nede i laboratoriet og drengene havde snakket med deres far, jeg fik besked om at vende udenfor hvad der var underligt da jeg var familiens ældste slave.
Jeg venter udenfor Vil og Jass er inde ved deres far og jeg tror seriøst der er noget galt fordi deres far altid kan tale med dem men han har aldrig kaldt dem ind på den måde og uden nogle af deres slaver for jeg blev jo bedt om at gå ud og vente, om min bekymring bliver ikke mindre da Jass råber ”hvad det kan du ikke”.  Og da de lidt efter kommer ud og siger Kom Lukas lad os få noget frokost. De så begge irriterede og vrede ud, jeg måtte småløb for at følge med dem, hey vent hvad er der galt i to? Vi gider bare ikke være i samme hus som vores far svarede Vil. Hvad så hvad ville jeres far ? ”helt ærligt så kan jeg ikke se hvordan det kommer dig ved” svarede Jass koldt.  Jeg stopper helt op i sjok, det er meget lang tid siden de hade talt sådan, og de plejer da også at fortælle mig hvis der er noget galt. Gjorde de ik?. De to andre forsætter ned ad gangen indtil de opdager at jeg ikke er med, vent Vil tager fat i Jasons arm vent sagde Vil igen. Og den her gang stopper jass, hvad. nu råber Jass ad Vil, en nu en ting der ikke er normalt. Stop det Jass, vi er nød til at tale om det inden vi bare ændre på vores opførsel, vores opførsel skulle ændres med det samme det sagde far selv Jass råber stadig og hans hænder ryster kraftigt. Jeg ved det godt men ikke her visker Vil og ser sigende over på mig, jeg står stadig og kikker på dem. Det er nok først nu Jass ser at jeg er stoppet og bare kikker på dem, måske var det mit ansigt udtryk der var et stort spørgsmålstegn eller det at Vil havde råbt at han skule stoppe, der fik han i ro, fordi han trak været dybt. okay senere siger han og kikker igen på Vil. Godt så lad os få noget frokost sagde Vil og brød stilheden, ja lad os det sagde Jass og de begynde at gå. Lukas kommer du? Jeg var faldet i staver, klokken var kun lidt over tolv og så havde William og Jason været opper og skændes. Og de havde også været indkaldt på deres fars kontor, noget de aldrig havde været før.
Kommer, sagde jeg og løb op til dem. Vi var kommet ud ad huset og var nu på jeg over på den anden side ad øen, og over til laboratoriet hvor vi skulle mødes med Emmeline og vider over og ha frokost, vi gik på den lille sti rundt om rosenhaven og vider gennem skoven. Det var tydeligt at vis de ville fortælle mig hvad det handlede om så havde de gjort det nu.
 men det var ikke fordi det var sikkert mig der ende med at rydde op efter det, hvis der var noget der var i stykker eller noget der ikke virkede. Også selvom der ikke var noget der var i stykker eller virkede, for sådan lød det ikke det havde mere lydt som om drengenes far havde trodet dem med et eller andet. De sagde stadig ikke noget og stemningen var lidt trykkene, så jeg tænkte at det var på tide at bryde stilheden, men det skulle stadig være på den rigtige måde for de var jo begynd at skændes sidste gang jeg spurte hvad der var galt, så jeg besluttede at gøre det godt igen og sagde. Undskyld jeg sagde det ikke rat højt men højt nok så jeg viste de ville høre det, mens jeg kikkede ned i jorden så de troede jeg var ked ad de.
Jass var hurtigst til at lag hånden på min skuler, så så det er ikke din skyl, sagde han. Nemlig forsatte Vil det er bare vores far der er træls for tiden, det er ikke dig der har gjort noget galt. Jeg ser op og smiler forsigtig, for at de skal se at jeg har hørt dem, Jass klapper mig igen på skulderen og smiler opmuntrende til mig. Man jeg kender dem godt stemningen er god igen, og drengene snakker igen om hvad der skulle ske, fx hvad de skulle ha til frokost, og hvad Emmeline havde lavet. Vi var ved slutningen ad den lille sit der førte ud ad skoven, nu kunne vi se broen på jeg væk fra øen og vejen der førte op til de vide bygninger hvor laboratorierne er. Jeg er også den eneste slave der må være her, alser  den eneste der må forlade det store hus og dens mark områder. Men det er jo fordi jeg er Jason og Williams højere hånd. På vej ind ad døren bliver der råbt `hey drenge vent lige` Emmeline kommer løbene med kurs mod os, hun har kjole på i dag en sjældenhed for hende men helt sikkert noget hun burde for så er hun bare endnu smukker end hun var i forvejen, kjolen er, lyserrød, hun har et par lægens og en overtrøje over armene samt et vidt bælde rundt om maven.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...