Prøven

Saga er på vej til den årlige prøve i hendes uddannelse som heks, men det er en svær prøve som venter hende, og hun er ikke sikker på, om hun består prøven.

0Likes
0Kommentarer
181Visninger
AA

3. Vurderingen

”Saga. Vi vil nu bruge et par minutter på at diskutere hver af dine løsninger mellem os og evt. stille supplerende spørgsmål, inden vi fremsiger vores beslutningen. Forstået?”

”Ja, frue.”

De tre eksaminatorer begynder at diskutere min forvandling af brevet, efter at de har lavet en lydisolerende besværgelse rundt om dem. Det er nervepirrende ikke at kunne høre, hvad de siger, men kun se deres ansigtsudtryk, mens de på skift kigger på brevet.

Den mørkhårede heks ryster på hovedet og gestikulerer med hænderne. Jeg gad godt kunne høre, hvad de siger.

Til sidst ser de dog ud til at være blevet enige. Den gråhårede heks i midten kigger på de to andre på skift, og de nikker begge to. Herefter vende de alle tre sig om mod mig igen.

”Saga. Vi er nu færdige med vores vurdering af din prøve.

Jeg kigger nervøst på hende. Jeg håber virkelig, at de lader mig bestå, så jeg kan fortsætte min uddannelse.

”I forhold til opgaven med at forvandle brevet synes vi, at du har løst opgaven fint. Du har lavet nogle fine kodeændringer, og ideen med at pille nogle symboler ud af ordene og flytte hen til sidst er ikke en, vi ser så tit hos lærlinge, men den er fint anvendelig. Du skal dog passe på ikke at blive for ivrig mellem de enkelte led. Enkelte symboler til sidst i brevet er lidt gnidrede, og der har sneget sig en enkelt stavefejl ind til sidst.”

Jeg rødmer og kigger ned på mine fødder. Hvorfor valgte jeg så mange led, når jeg ikke havde tid til at udføre dem ordentligt.

Jeg tager en dyb indånding og kigger på de tre eksaminatorer igen.

”I forhold til opgaven med at ændre dit udseende til en sommerfugl vil vi ikke sige så meget and end, at den løste du helt perfekt – både i forhold til udseende, størrelse og detaljegrad. Det var rigtig godt gået.”

Et stort smil breder sig i mit ansigt, mens den gråhårede heks fortæller mig vurderingen af anden del af prøven. Det var også den opgave, som jeg følte mig mest sikker på.

”I forhold til opgaven med at besætte haren kunne vi se, at du havde nogle problemer med at bevare kontrollen over harens krop. Især da vi bad dig om at ligge helt stille. På dette område er nødt til at forbedre dig markant. Haren er et forholdsvist simpelt dyr, så hvis du ikke er i stand til at magte den, hvordan vil du så kunne kontrollere langt mere komplicerede dyr.”

Smilet forsvinder fra mit ansigt igen og bliver afløst af en nervøs grimasse.

”Alt i alt har vi dog vurderet, at du har bestået prøven.”

Jeg bobler af lykke indvendigt og smiler til dem. Jeg bukker for dem på skift, som tak for deres vurdering.

”Da du har bestået prøven, så vil du også kunne fortsætte din uddannelse som heks.”

Jeg er spændt på at høre, hvad mit fjerde studieår skal omhandle. Første år lærte jeg om heksenes historie og kultur, året efter om helbredelsens kraft og i år om kommunikationsmulighederne.

”I det næste år vil du skulle begynde at arbejde mere fokuseret på magien alene og arbejde med nogle sværere besværgelser.”

Fedt. Jeg har set så meget frem til at skulle lære noget mere magi ud over de simpleste besværgelser.

”Efter dit fjerde studieår skal du op til tre forskellige prøver, så det er med at lægge alle kræfter i dit arbejde. Det næste år bliver hårdt! Det skyldes, at du efter dit fjerde år i samarbejde med din mester skal vælge retning og specialisering for resten af dit uddannelsesforløb. Din mester vil derfor gennem det næste år holde ekstra øje med dine styrker og svagheder, så hun kan vejlede dig bedst muligt.”

Jeg nikker for at vise, at jeg har forstået.

”Godt Saga. Så vil vi stoppe din eksamination og du kan gå ud til din mester igen.”

”Tak, frue.”

Jeg bukker endnu en gang for de tre eksaminatorer, inden jeg vender mig om og går ud af døren. Idet jeg lukker døren, kan jeg høre, at Sikka rejser sig fra stolen.

”Jeg bestod,” siger jeg, så snart jeg får øjenkontakt med hende.

”Godt. Hvad udsatte de dig for?”

”Først skulle jeg forvandle et brev til en kode, så udefrakommende ikke kunne læse teksten. Det gik fint. Derefter skulle jeg forvandle mig til en sommerfugl. Ingen problemer. Til sidst skulle jeg besætte en hare og kontrollere dens krop. Jeg havde lidt svært ved at bevare den fulde kontrol gennem hele prøven.”

”Saga. Du ved godt, at det er en af de vigtigste evner som heks. Husk på, at vi befinder os på fremmed grund, omgivet af millioner af de mest ondskabsfulde skabninger på kloden – mennesker. Der er en grund til, at vi lever i skjul og er nødt til at kunne besætte en menneskekrop som sidste udvej.”

”Ja Sikka. Jeg ved det godt. Og jeg skal nok fortsætte med at øve mig.”

”Godt. Lad os tage hjem.”

Jeg nikker roligt og sammen forlader vi mit første men ikke sidste besøg på en kommunikationscentral. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...