Prøven

Saga er på vej til den årlige prøve i hendes uddannelse som heks, men det er en svær prøve som venter hende, og hun er ikke sikker på, om hun består prøven.

0Likes
0Kommentarer
203Visninger
AA

2. Prøverne

”Kom ind.”

Jeg åbner døren og træder indenfor. Jeg befinder mig i et rum, som ligner et af menneskenes klasselokaler i deres skoler.

Foran mig sidder de tre eksaminatorer – to kvinder og en mand.

De kigger på mig, og jeg ved, at jeg er nødt til at indlede den rituelle hilsen, da jeg er den lavest rangerende i lokalet.

Jeg bukker for hver af dem. Først for den gråhårede heks i midten, dernæst for den mørkhårede heks på hendes højre side og til sidst for den gråhårede troldmand til venstre.

Hver og en af dem nikker igen, som svar på min anerkendelse af deres højere status og på, at jeg har tilladelse til at tale til dem.

”Jeg hedder Saga og er klar til at aflægge min 3. års prøve i heksenes kommunikationsmuligheder.”

Min stemme ryster en smule, men jeg prøver at holde den i ro. Jeg tager endnu et par dybe vejrtrækninger, imens de vurderer, om de vil lade mig aflægge prøven.

Langt om længe bryder heksen i midten tavsheden.

”Velkommen til Saga. Vi skal være dine eksaminatorer til dette års prøve. Vi vil bede dig udføre tre forskellige opgaver, som vi derefter vil vurdere. Og på baggrund af dette får du måske lov til at fortsætte din uddannelse. Har du forstået?”

”Ja, frue,” fremstammer jeg.

”Godt. Så vil vi gerne starte med at se dig forvandle indholdet i brevet på bordet til venstre for dig til en kode. Vi vil lægge vægt på, hvor svært det er for os at bryde koden, og om du formår at få hele beskeden med. Du har fem minutter. Værsgo.”

Jeg ånder lettet ud. Denne opgave er nem nok. Selvfølgelig må koden ikke være for nem at bryde, men det er rimeligt nemt at forvandle selve teksten.

Jeg folder brevet ud og læser det igennem. Den består af en ligegyldig vejledning i, hvordan man bedst passer på sine gardiner. Men der er mange instruktioner, og det er vigtigt at få dem med i rigtig rækkefølge.

Jeg beslutter mig for at starte med at forvandle teksten til keltisk. Derefter udskifter jeg alle bogstaverne med symboler. Dernæst spejler jeg tekstens symboler, så læseretningen vendes. Herefter ville det være oplagt at bytte om på symbolerne to og to, men det vil næsten være for nemt at gætte. Jeg er nødt til at finde på noget bedre. Jeg vælger at tage hver tredje symbol i en linje og rykke helt hen til sidst i linjen, så ordene ikke umiddelbart giver nogen mening.

Det sidste er ikke noget, Sikka har lært mig, men jeg tænker, at det er nødvendigt at tage en chance.

I samme øjeblik som jeg får sidste linje på plads, siger heksen i midten:

”Tiden er gået.”

Nu håber jeg bare, at de er tilfredse.

Heksen løfter hånden og brevet flyver hen i hånden på hende.

”I den næste opgave vil vi bede dig om at ændre dig udseende til en sommerfugl. Du har to minutter til opgaven. Værsgo.”

Det er en af mine yndlingsopgaver. Jeg fokuserer på en stor smuk sommerfugl for mit indre blik, mens jeg mærker magien begynde at forvandle min krop og skrumpe dem. Jeg føler, hvordan magien ændrer mine arme til vinger sammen med ændringerne af resten af kroppen, inden der til sidst vokser følehorn ud af panden på mig.

Jeg flyver hen og sætter mig på bordet foran dem. Jeg vender og drejer mig, så de kan få lov til at se mig fra alle sider, så de ikke misser nogle af detaljerne.

De betragter mig tavst et stykke tid.

”Saga, du må gerne vende tilbage til din normale skikkelse.”

Jeg går straks i gang med at forvandle mig tilbage til min menneskeskikkelse. Og inden de kan nå at blinke med øjnene, står jeg igen foran dem.

”Som den tredje opgave vil vi gerne bede dig om at besætte haren på bordet til højre for dig, så du opnår fuld kontrol over dens krop. Du har to minutter. Værsgo.”

Jeg nikker og vender mig om mod haren på bordet. Jeg lader mit sind søge efter harens sind. Det er nemt at lokalisere harens sinde, da alle andre levende væsner i lokalet er af en anden art. Ved hjælp af magien skubber jeg blidt harens sind til side for at gøre plads til mig selv. Da jeg er kommet indenfor, giver jeg mig selv et par kommandoer i forhold til at bevæge ben, hale og dreje hovedet, inden jeg vender mig om mod mine eksaminatorer.

Jeg kan hele tiden mærke harens sind kæmpe for at genvinde kontrollen med sin krop.

”Saga, drej rundt om dig selv tre gange.”

Jeg gør, som hun siger, selvom svimmelheden på tredje omgang næsten medfører, at haren får kontrollen igen.

”Saga, læg dig ned og slap af.”

Det er den besværlige del. At få den fremmede krop til at slappe af, når den hellere vil kæmpe. Jeg får haren ned at ligge, men jeg kan ikke få den til at slappe helt af. Der er hele tiden en eller anden del af kroppen, som bevæger sig.

”Tak Saga. Du må gerne vende tilbage til dig selv.”

Jeg nikker og forlader harens sind. På vej ud af kroppen kan jeg mærke, hvordan dens frygt letter.

Da jeg er sikkert tilbage i min egen krop igen, vender jeg min fulde opmærksom mod de tre eksaminatorer. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...