Prøven

Saga er på vej til den årlige prøve i hendes uddannelse som heks, men det er en svær prøve som venter hende, og hun er ikke sikker på, om hun består prøven.

0Likes
0Kommentarer
136Visninger
AA

1. På vej

”Sikka. Er du sikker på, at vi skal den her vej?”

Den mørklagte gade, som vi er på vej ned ad, skal ifølge Sikka føre ned til en af kommunikationscentralerne. Men det virker forkert. Jeg har svært ved at sætte ord på, hvad det helt præcis er, som får mig til at tvivle. Det er ikke den mørklagte gade i sig selv. Måske er det kombinationen med den totale stilhed, som kun afbrydes af vores gang. Selvom vi er midt i byen, så er her fuldstændig stille. Okay, det er midt om natten. Men alligevel.

Sikka vender sig om og kigger på mig.

”Selvfølgelig er det den rigtige vej. Hvor mange gange skal jeg sige, at jeg har styr på det, før du begynder at tro på mig?”

Anklagen i hendes stemme får mig til at rødme og kigge ned på mine fødder. Det er ikke for at stille spørgsmålstegn ved hendes lederskab. Hele min krop skriger bare, at der er et eller andet galt.

Jeg har aldrig besøgt en af kommunikationscentralerne før, så derfor lever jeg helt op til min titel som hekselærling, men det skal vel ikke føles så forkert.

Sikka venter, indtil jeg har indhentet hende, inden hun vender sig om og fortsætter ned ad gaden.

”Skynd dig nu. Vi må ikke komme for sent.”

Jeg sætter farten op for at følge med Sikkas lange skridt. Hun går kun så hurtigt, når hun er nervøs. Men hvorfor er hun nervøs? Det er mig, som skal til min årlige prøve.

Jeg kan mærke, at håndfladerne bliver svedige og hjertet begynder at slå hurtigere, når jeg tænker på, hvorfor vi er på vej ned til en af kommunikationscentralerne.

Sikka har brugt det meste af dette år på at lære mig de magiske kommunikationsmuligheder, og jeg må indrømme, at det har været svært – især det med tankeoverførslerne. Jeg håber virkelig ikke, at de vil eksaminere mig i det. Så hellere skifte udseende eller overtage et dyrs krop for at kunne levere beskeder uden at blive genkendt.

Jeg lægger ikke mærke til, hvor vi går hen, så jeg bliver helt forbavset, da Sikka stopper op foran en gammel forladt lagerbygning. Eller det er den i hvert fald kamufleret som.

”Så er vi her.”

Hun kigger mig dybt i øjnene, som om hun leder efter et eller andet i mit blik.

”Jeg håber, at du er klar. Det er en svær prøve, så du er nødt til at gøre dit bedste. Jeg har ikke lyst til at blive til grin overfor mine artsfæller, så stram dig an!”

Sikka kigger alvorligt på mig og jeg nikker roligt.

Jeg bliver nok ikke mere klar, selvom jeg ikke føler mig helt tryg.

Sikka åbner døren, og vi går indenfor.

Det er sjovt som alle heksenes officielle bygninger altid skal ligne noget fra en fremtidsfilm. Det virker på en måde skræmmende og så alligevel ikke.

Sikka sætter sig på en af stolene i forhallen, mens jeg fortsætter ned ad gangen, indtil jeg når den sidste dør på venstre hånd.

Nu er det nu. Jeg prøver at lave et par dybe vejrtrækninger for at berolige mig selv. Jeg er ikke helt sikker på, at det virker.

Forsigtigt banker jeg på døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...