Fordi vi lever

Om dem, der ikke matcher normalen. Om dem, hvis liv ikke altid er en dans på røde roser. Om dem, der ikke passer gnidningsløst ind i samfundets kasser. Om slinger i valsen, bump på vejen og sorte huller. I ramme alvor og med et glimt i øjet. Om de fortabte, og om dem, der kæmper på egne vegne eller på andres. Lad der blive håb.

2Likes
4Kommentarer
239Visninger
AA

1. For en søster - Til en ven

 

Kære Tobi,

Jeg holder af dig. Jeg holder sindssygt meget af dig, det ved du, men du bliver fandme nødt til at tage dig sammen. Du er et voksent menneske. Du burde lære at tage ansvar og give plads til min søster, ikke kun den anden vej rundt.

Jeg ved godt, at det, hun siger til dig, ikke altid er okay. Jeg kan sku' godt se, hvordan hun hakker på og vrisser af dig. Jeg er ikke blind for hendes evige kritik af dig, men du er ligeså meget efter hende, som hun er efter dig, Tobi.

Du husker godt, hvordan jeg trak mig tilbage og lukkede alle ude forrige år, gør du ikke? Du husker godt, hvor svært jeg havde det, gør du ikke? Lige nu har mine søster det ligeså svært, som jeg havde det dengang. Hun har brug for mig, Tobi. Jeg kan ikke bare ignorere hende.

Det kan godt være, at hun ikke har nogen skruer løs, men det betyder ikke, at hun har det mindre svært. Hun er blevet strukket til bristepunktet, men selv de stærkeste holder ikke for evigt.

Jeg holder virkelig af dig, Tobi, og jeg kunne ikke ønske mig en bedre ven, men da min verden gik af helvede til, lovede jeg hende, at jeg ikke ville forsvinde, og nu må jeg gribe ud efter hende. Jeg er fucking bange, Tobi. Jeg er bange for, at hun forsvinder. Og jeg er bange for, at hun ikke har kræfterne eller viljen til at holde fast og komme tilbage, hvis hun for alvor mister kontrollen.

Og kæft, hvor ville jeg ønske, du ville støtte mig ligesom dengang. Men hvis du tvinger mig til at vælge, så kommer hun altså før dig.

Hun er først og fremmest et ungt menneske, men det udelukker ikke, at hun er under hårdt pres, og at hver eneste krog af hendes sind giver sig i smerte. Hun er et følsomt menneske, som sørger over folk hun aldrig har mødt, og som fortvivler over katastrofe-nyhederne, som var det hendes skyld alt sammen.

Men hun er også stærk, og hvis hun får lidt støtte og kærlighed, så skal hun nok komme ud på den anden side.

Du er den privilegerede her, Tobi, og jeg beder dig: hjælp mig med at passe på min søster. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg mistede hende. Men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig, Tobi, så vær sød ikke at afskrive mig, bare fordi jeg virker lidt distræt. Jeg prøver ikke på at såre dig, Tobi. Det er det sidste, jeg ønsker at gøre.

Din ven

B.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...