The Flash - I'm Back

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2016
  • Opdateret: 18 nov. 2016
  • Status: Igang
Shay kommer tilbage til Central City efter 5 måneder, hvor hun kun har lavet alt hun nok ikke burde. Hun har fundet ud af nogle sandheden og fundet ud af hvem der har hendes hjerte. Men elsker han stadig hende? Er der nye farer i Central City?
Læs med og find ud af det hele.

1Likes
0Kommentarer
1245Visninger
AA

12. Earth-2

Jeg stod i star labs. På jord-2 uden nogen plan, uden nogen ide om hvor de ville være henne. Jeg begyndte stille og bevæge mig rundt i bygningen og så hurtigt at dette star labs stadig var åbent. Alt så så lyst ud. Det var tydeligt at de var længe fremme med teknologien end vi var.

Jeg gik roligt rundt og gjorde alt for ikke at blive set. Jeg havde taget en hættetrøje på og hætten over hovedet, så folk ikke ville lægge mærke til mig. Jeg kom udenfor og det var der jeg opdagede dem. Wells, Barry og Cisco. Barry og Cisco så virkelig overvældet ud og opførte sig som 2 små børn, der var kommet ind i en ny forlystelsespark. Selvom det nok ville være en god ide, bare at gå hen til dem, så lod jeg være. Jeg holdte mig i baggrunden. Lige bag dem, så hvis der nu opstod noget, kunne jeg træde til, men indtil da behøvede de ikke at vide jeg var her.

De skulle mødes med Zoom i et forladt varehus. Det var blevet mørk og det var meget mere uhyggeligt at være på en anden planet om natten. Jeg holdte en god afstand til dem, men ikke så langt at de ville kunne slippe væk. De gik ind i varehuset og jeg fulgte lydløst efter. Godt jeg havde sort på for ellers ville jeg nok have været opdaget for længst. Jeg kravlede op på en af containerne, som stod herinde og lagde mig fladt ned, så jeg stadig kunne se dem. De stod og ventede. Pludselig kom en pige med hvidt hår og en fyr i flammer. VENT! Det var Caitlin. Eller Caitlin på denne jord.

”så du tog dine venner med” grinede hun ondt. Jeg kiggede over mod Barry, Cisco og Wells og jeg måtte indrømme at Cisco lignede en der skulle til at skide i bukserne.

”Det er jo også kun fair” kom det fra en stemme som lød bekendt, men han havde ikke åbnet munden. Ud af mørket kom en mand klædt i en rødbrun læderjakke og nogle underlige briller.


Han tog stille sine briller af og med det samme gik det op for mig at det var Ciscos dobbeltgænger. Freaky, skræmmende. Mit hjerte hoppede afsted imens jeg så på de stod foran jer.

”Jeg har holdt øje med dig. Vibe. Jeg må sige jeg er skuffet” han kiggede lidt grinende væk, men så så koldt på ham igen. ”du aner ikke hvad du er i stand til. Du laver bare små tricks. Jeg kan hjælpe dig til at blive bedre. Vi kan arbejde sammen og tvinge Central City på knæ” sagde han og man kunne tydeligt se forskel. ”men måske er der noget som holder dig tilbage” han gik tættere på Cisco. ”du har jo ingen ide om hvor hun er” hviskede han, men højt nok til jeg kunne høre det. ”og jeg er uhøflig. Jeg er for resten Reverb” Cisco fnyste af ham og rystede på hovedet.

”Hvem fandt på det navn” spurgte han og kiggede på ham med et løftet øjenbryn.

”Det gjorde jeg selv” han havde et ondskabsfuldt smil på læben og ondskaben strålede ud af øjnene på ham.

”derfor er det et godt navn. Men ikke det bedste” sagde han. Reverb skulle til at træde et skidt tættere på og jeg gjorde mig hurtigt klar til at skyde.

”Hvad er det nu hun hedder…Shay” sagde Reverb og mit hjerte bankede automatisk afsted. Jeg var næsten sikker på de alle sammen kunne høre det, men jeg måtte holde fokus. Jeg havde stadig sigte på Reverb. ”lad mig se, hvor var det nu jeg så hende sidst” han tog hånden op til hagen og lod som om han tænkte.

”stop med de der julelege” kom det fra Barry som brød ind hvilket fik de to andre til at være klar til at angribe ham. ”hun er jo hjemme. I sikkerhed.” sagde Barry hvilket fik Reverb til at grine.

”Jeg er ked af at skuffe jer, men hun er ikke hjemme og hun er langtfra i sikkerhed” jeg kunne han vendte hovedet op mod hvor jeg lå og med det samme skød jeg pilen. Heldigvis snittede den kun hans kind, jeg ville jo helst undgå og dræbe nogen. Cisco så i chok op mod mig og jeg tog masken af og kom hurtigt og nemt ned fra containeren. Reverb kiggede hen på mig imens han tog hånden op til sin kind. Jeg kiggede skiftevis frem og tilbage mellem dem og lige nu bragte de begge mit pis i kog. ”skønheden selv, har valgt at dukke op til festen” grinede han og gik over mod mig. Jeg vidste jeg havde en pistol på mig, som jeg nemt ville kunne få fat i, hvis jeg var hurtig nok. Jeg kunne nemt se forskellen på dem, for Reverb lignede bare ren ondskab. ”hvordan kan de være du er sammen med en joke som ham, når du kunne herske Central City med en gud ved din side” han var kommet helt tæt på mig og jeg så bare koldt på ham.

”guder er ikke lige min kop te” svarede jeg koldt og så på ham med et løftet øjenbryn og det var altså væmmeligt at de lignede hinanden så meget.

”du er vidst ikke imponeret” svarede han eftertænksomt. Jeg studerede mig grundigt, imens Cisco bare så til.

”lad hende være” sagde Barry og gik med bestemte skidt herover, men blev slyget tilbage. Hvad fanden? Det var squ Reverb.

”jeg bestemmer her” råbte han højt, og normalt ville jeg nok få et chok, men han skulle ikke have magten. Han så igen over på mig. Han tog hånden op til mit ansigt og aede min kind med sin ene finger. Mit hjerte bankede med det samme hårdt mod mit bryst og jeg blev ved med at sige til migselv. Det er ikke Cisco. ”du er en klog pige. Så du får et valg” han smilede til mig og gik om og stillede sig bag mig. Jeg kunne mærke hans ånde mod mig øre og jeg fik gåsehud. ”enten kommer du med mig ellers får du lov til at se dem dø, en efter en” hviskede han i mit øre så kun jeg høre det. Han ene hånd lagde sig på min talje og jeg kiggede med foragt ned på den. ”sig du vælger mig, frem for ham” forsatte han. ”eller se dem dø, langsomt og smertefuldt” jeg kiggede over på Cisco som lignede en der skulle til at eksploderer. Jeg kunne ikke risikere deres liv. Det kunne jeg bare ikke. Jeg nikkede stille. ”så fortæl os alle sammen hvad du vælger, Shay. Vil du med dem eller med os?” der kom tårer i mine øjne. Det her havde virkelig været en dårlig ide. Hvorfor er jeg altid så stædig? Hvis jeg var blevet hjemme, så var det her ikke sket. Hvorfor tænker jeg aldrig længere. Cisco stod og så forventningsfuldt på mig. Han var bange, det var tydeligt. Han var bange for hvad jeg ville vælge.

”jeg vælger…” jeg tog en dyb indånding og kiggede med et koldt blik over på Cisco, selvom jeg følte at jeg var ved at rive mit eget hjerte ud. ”jer, Reverb” sagde jeg stille og et ondskabsfuldt grin kom fra ham.

”jeg vil altid vinde, Vibe. For jeg er en gud. Og i er ingenting” han tog hårdt fat i min arm. ”til næste gang” sagde han og gik med mig ud. Han holdte så stramt at jeg var sikker på det ville efterlade blå mærker.

”jeg kan godt gå selv” snerrede jeg af ham og prøvede at trække min arm til mig. Han grinede stille af mig og kiggede ned på mig.

”flabet og stædig. Det kan jeg lide” hviskede han ind i øret på mig og et kort sekund lød han som Cisco. Jeg havde såret ham endnu en gang, men denne gang, for at beskytte ham.

Vi var hjemme hos ham. Her var mørkt, men heldigvis ikke koldt. Jeg kiggede bare rundt omkring imens jeg så der ingen billeder hang rundt omkring. Han sted, lå lidt ude fra Central City, men det var vel for ikke at få udbuddene gæster. Han smed sin jakke og stod foran mig i en alligvel lidt stram t-shirt i sort, som faktisk fremhævede hans overkrop. Det var ikke noget Cisco normalt ville gå i. Han havde lagt brillerne over på et bord. Det lignede dem Cisco havde.

”hvordan vidste du jeg var der?” spurgte jeg. Han så over på mig imens han stod og rodede ved nogle ting. Ikke noget jeg kunne se i dette mørke.

”i stedet for at kæmpe i mod, så omfavnede jeg den gave jeg har fået. Der er ingen grænser for hvad jeg kan se. Jeg så du sad i star labs, meget uimponeret over Cisco” han tog noget op. Det lignede tøj. ”skuffet. Sidst jeg havde holdt øje, var du ikke i Central City, så fandt jeg ud af, hvad i havde lavet dagen før, eller rettere sagt, jeg så det” grinede han og stod lige foran mig. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder. Det var fandme pinligt. ”jeg troede ikke du ville blive en forhindring, før jeg så du kom efter dem” sagde han og stillede sig helt tæt på mig. Jeg kiggede irriteret på ham.

”flyt dig” sagde jeg hårdt og håbede han ville flytte sig. Godt nok var det her ikke Cisco, men det kunne min krop ikke finde ud af. Min krop kunne godt lide at have ham tæt på.

”er du sikker på det er det du vil have” hans frie hånd lagde sig om på min røv og skubbede mig helt tæt op af ham. Hele min krop skreg efter ham, men mit hoved sagde jeg skulle komme væk. Jeg kunne ikke styre min vejrtrækning ordenligt og selvom jeg ville sige han skulle flytte sig kunne jeg ikke. Han smed det han havde haft i hånden, så begge hans arme var om mig. Hans hoved bukkede sig ned til min hals, hvor han plantede små kys, som fik hele min krop til at sitrer. Hans mund bevægede sig stille op til it øre, hvor jeg kunne mærke hans varme ånde. ”det tænkte jeg nok” hans stemme var bestemt, med en fræk undertone. Jeg overgav mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...