Egtvedpigens historie.

Et bud på, hvem Egtvedpigen var, og hvad hun oplevede.

0Likes
0Kommentarer
159Visninger
AA

2. Præstinde

~
Freydis spurgte sine forældre om Odin og Ymer, men de blev forvirrede, og kunne ikke svare.
"Den slags skal vi mennesker slet ikke spørge om!", sagde mor tilsidst. "Det er vi ikke værdige til ..."

Så Freydis prøvede at acceptere, at sådan var det bare – aserne var gode, jætterne var onde, og Odin var mægtigst. Men hun kunne ikke glemme sin tvivl og undren helt.

Freydis var ikke vantro eller ligeglad med guderne. Hun var et usædvanligt åndeligt barn, som altid hældte lidt vand på jorden som tak til Moder Jord, før hun spiste, og som gik op i at ofre det bedste korn for at få en god høst. Freydis hængte en Tors-hammer op i døren til fælleshuset for at beskytte imod onde magter, og når Solen stod op og gik ned, faldt hun på knæ og takkede den.

Præsten havde lagt mærke til, hvor åndelig Freydis var, og holdt øje med hende. En gang imellem så Freydis ham tale med mor og far, men når hun nærmede sig, holdt de mund. Det undrede hun sig over.

En dag kom præsten hen til Freydis, mens hun sad og kværnede mel med en sten. "Kom med", sagde han, og hun turde ikke andet end at følge med. De gik ud af landsbyen, og ind i skoven, hvor de var alene.
"Jeg har bemærket din fromhed", sagde præsten venligt. Freydis blev ildrød i hovedet.

"Men jeg har også hørt, at du stiller svære spørgsmål", fortsatte han. "Øøøh ... jaa ...", mumlede Freydis nervøst.
"Det er helt fint!", sagde præsten hurtigt. "Det viser, at du tænker over det, du får at vide".

"Jeg forstår ikke, hvordan Ymer kan skabe Odin, og Odin så dræber ham, og skaber verden af Ymers krop – og Odin er den gode, og den mægtigste!", udbrød Freydis frustreret. "Kan du forklare mig det?"

"Nej", indrømmede præsten. "Jeg må bare tro på det, fordi  jeg altid har fået det at vide. Du er en klog pige, og det er godt at stille spørgsmål – men der er nogle ting, vi ikke skal stille spørgsmål ved. Og gudernes handlinger er en af dem!"

De sad lidt i tavshed. "Jeg har set, at du hjælper dine forældre med at ofre mad, for at få en god høst", sagde præsten.
"Jaa ...", sagde Freydis. "Må jeg ikke det?"
"Jojo, det er godt!", sagde præsten. "Du er et usædvanligt barn, Freydis – så from, og dog så undrende ...."

"Ville du mig andet?", spurgte Freydis usikkert. "Ja", sagde præsten. "Jeg vil spørge dig om noget meget vigtigt, som vil få betydning for resten af dit liv : Kunne du tænke dig at blive en præstinde?"

Freydis stirrede på ham. "H-hvad sagde du?!", stammede hun. "Som jeg sagde, er du en meget from pige, men også klog.
Du tør stille svære spørgsmål, men du skal lære, hvad man spørger om, og hvad man ikke spørger om.
Alle dé evner er det, der skal til for at blive en god præstinde. Så jeg spørger igen, og det er kun dit eget valg : Vil du gerne være en præstinde, Freydis?"

Freydis troede knap sine egne ører. Præstinde! Det var en stor ære – men også et stort ansvar.
Og man var nødt til at leve op til dét ansvar, uanset hvad ....
Der var en lang tavshed. Freydis var helt fortumlet indeni. "Ja!", svarede Freydis tilsidst, og mente det.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...