Egtvedpigens historie.

Et bud på, hvem Egtvedpigen var, og hvad hun oplevede.

0Likes
0Kommentarer
177Visninger
AA

6. Forrædder eller heltinde

~Freydis og den unge mand stod længe i tavshed og så på de tynde, sovende folk. 'Jeg vil ikke være en landsforrædder!', tænkte Freydis. Men hendes medlidenhed talte højere til hende end hendes fornuft.

"Godt – du får lidt korn!", sagde Freydis tilsidst, modvilligt. "Men kun lidt – og kun på den betingelse, at du ikke kommer og stjæler igen! Forstået?!"
"Det lover jeg", sagde han. "Tak! Du er en stor præstinde".

Så gik de tilbage igennem skoven, og listede ind i landsbyen og ind i præstehuset. Der tog Freydis en sæk korn og gav til ham. "Tak, store præstinde!", sagde han.
"Forresten – jeg hedder Asgar". "Jeg hedder Freydis", sagde hun. Så skyndte han sig væk med kornsækken.

Freydis satte sig ind i præstehuset, med hamrende hjerte. Havde hun gjort det rigtige?! Eller havde hun lige forrådt sit folk?! Ville nogen opdage det?! Hvad ville de sige?!

Kort efter stod solen op, og hanen galede. Præsten kom ind til hende. Han bemærkede tilsyneladende ikke, at der manglede en kornsæk. "Har du holdt vagt hele natten?", spurgte han. "Jaaa .....", stammede Freydis.
"Så smut ind og få lidt søvn", sagde han, og hun løb.

Mændene øvede sig i at skyde med bue og pil og slås med bronze-sværd, og det gjorde stemningen i landsbyen anspændt og frygtsom.
En dag sad Freydis på en hellig plads i skoven, hvor der stod flere gudefigurer af træ. Hun brændte duftende harpiks af foran figurene, imens hun bad for fred. Så hørte hun en lyd.
"Psst!", var der en, der kaldte. Hun så sig om, og fik øje på Asgar inde mellem træerne. "Hvad laver du her?!", udbrød hun, og gik hen til ham.

"Jeg kommer for at advare dig", svarede Asgar. "Nogen fra min stamme vil angribe dit folk! De er på vej herhen nu, og jeg skyndte mig hen for at advare dig!" "Advare mig?", gentog Freydis.
"Hvorfor vil du advare mig? Jeg tilhører jo et andet folk". "Ja", sagde Asgar, "men du har reddet mig, og mit folk, to gange. Så må jeg gøre gengæld!"

"Tak, Asgar", sagde hun, og gav ham et kram. "Men jeg må hjem og advare mit folk!" Og hun styrtede tilbage til landsbyen. Hun kunne allerede se de fjendtlige krigere i horisonten.

"VI BLIVER ANGREBET!", råbte hun, og kort efter stod alle mændene parat til kamp. Og inden længe var en voldsom kamp igang.
Begge sider kæmpede hårdt og brutalt, og mange blev såret. Freydis prøvede at løbe ind imellem dem og skille dem fra hinanden, men de skubbede hende bare væk. Der var et kaos af kroppe og sværd og blod og pile.
Børnene græd, og mødrene tog dem med ind i fælleshusene, og prøvede at berolige dem. Men mødrene var selv bange, og det kunne børnene mærke.

Freydis råbte, at de skulle stoppe, men de kæmpede videre.
Hun løb ind i præstehuset, hvor de to lurer stod, greb den ene og løb tilbage. Og hun blæste hårdt i luren. Det rungede og tudede højere end alt krigs-larmen, og fik mange til at stoppe.
"Se på jer!", råbte Freydis. "I er som en flok skabede børn!"

"Forsvind pige, det her er ikke din sag!", råbte en.
"Ikke?!", hvæsede hun. "Den her krig påvirker os alle, og den er alles sag! Eller kan kvinder og børn ikke blive påvirket?!" Ingen svarede.

"Hug dog hinanden ned – men husk at tænke på, hvordan jeres koner og børn vil have det med det!", råbte Freydis. De så tøvende på hinanden. De sænkede våbnene, og gik hjem til hver deres landsby.

Freydis gik over i gude-huset for at bede til aserne. Men da hun skulle til det, huskede hun, hvordan hun som lille havde undret sig over det med Odin og Ymer, og aser og jætter.

Odin havde dræbt Ymer, bare fordi Ymer var jætte, selvom Odin selv var blevet skabt af Ymer.
Og alligevel accepterede alle, at Odin var den gode!?
Det gjorde de, fordi Odin regerede Asgård, og aserne regerede verden. Og asernes syn på tingene blev gjort til den øverste, ende-gyldige sandhed.

Aserne kaldte jætterne onde, og derfor blev de onde i asernes og menneskenes øjne ......
Dem, der havde magten, havde mulighed for at skabe "sandheden", og for at gøre andre folk til fjender og sig selv til helte – uanset, hvad der egentlig var sket ......
Mennesker, aser og jætter var nok ikke særlig forskellige .....
Den dag bad Freydis til jætterne.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...