Egtvedpigens historie.

Et bud på, hvem Egtvedpigen var, og hvad hun oplevede.

0Likes
0Kommentarer
149Visninger
AA

7. Forbudt kærlighed

~Næste dag listede Freydis over til den anden landsby og skjulte sig imellem træerne. Der ventede hun, til Asgar kom forbi. Hun smed en lille sten ud foran ham, og han kom ind i skoven for at se, hvem det var.

"Freydis!", udbrød han glad. "Jeg hørte, at du fik stoppet kampen igår. Det var godt".
"Ja", sagde hun, "men er der stadig ingen byttedyr herovre?" "Nej, ikke ret mange", sukkede Asgar. "Men jeg har jo lovet ikke at stjæle korn, og det løfte holder jeg".

"Vil du med mig på jagt?", spurgte Freydis. "Jeg har lært at bruge et spyd. Vi kan gå over i min del af jagt-området".
Asgar stirrede på hende. "Vil du jage til mit folk i dit jagt-område?!", udbrød han. "Ja", sagde hun. "Der er flere dyr, end vi selv spiser, og I har brug for dem, så det er den bedste løsning for alle".

Asgar så længe på hende. "Du er altså fantastisk!", udbrød han, og gav hende et kram. De gik over til den anden del af jagt-området, og jagtede et par rådyr i flere timer, indtil de fik den ene. De holdt hele tiden udkig efter andre fra Freydis' stamme, men der kom heldigvis ingen.

"Tak for hjælpen, Freydis", sagde Asgar, og de krammede hinanden igen. Han tog rådyret og gik hjem med det, og Freydis gik tilbage til sin egen landsby. Da hun nåede til landsbyen, kom en mand ud og spurgte : "Hvor har du været?"
"Jeg var inde at bede i den hellige lund", løj Freydis, og bad aserne om tilgivelse for at lyve.

"Nå, men du skal passe på, når du går udenfor landsbyen", sagde manden. "Man ved aldrig, hvor fjenden er!" "Det vil jeg huske", sagde Freydis, og gik videre, så roligt som muligt.
Hun gik hen til præsten, der var ved at helbrede en såret, og hjalp ham med det.

De næste par uger mødtes Freydis og Asgar tit i hemmelighed ude i skoven, og gik på jagt sammen. På den måde havde Asgars folk altid mad nok.
Asgar fortalte Freydis, at han havde en lillebror på 5 år, som hed Heimdal.

"Han er en god dreng", sagde Asgar.
"Jeg holder meget af ham. Og jeg lærer ham at respektere andre folk – ligesom du har lært mig".

Under de møder blev Freydis og Asgar nære venner, og mere og mere glade for hinanden, indtil en dag – hvor de kyssede! Det skete bare lige pludselig, helt automatisk.
De stod chokerede og så på hinanden, ildrøde i hovederne. Men så lagde Freydis armene om Asgar og kyssede ham igen.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...