Boss

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2016
  • Opdateret: 26 feb. 2017
  • Status: Igang
Harper kommer til hovedstaden London, for at arbejde for overklasse firmaet; Henry Cordin's. Hun er assistent for den snobbede Constance Cordin. Med de sene aften møder, kommer hun i kontakt med firmaets anden halvdel, George Cordin. Harper går også ud med Douglas, en rig forretningsmand der viser sig at være oppe imod George. Deres kamp om Harper, og Harpers egen kamp om at finde sig selv.

3Likes
2Kommentarer
1883Visninger
AA

6. Kapitel 6

Køreturen til Sainsbury's var den længste. Ikke alene var der trafik, men mine tanker om min kræftsyge far fyldte det hele. Hvorfor havde han ikke sagt det? Siden han allerede var kommet på medicin må det have stået på i et stykke tid. Og det værste ved det hele var, at han stadig røg. Smøgerne har givet ham kræft, og han lever stadig af dem - sine værste fjender. Jeg var stået ud af bilen og gået ind i supermarkedet med en indkøbsvogn. Klokken var cirka 16, og alverdens børnefamilier var ude og handle. Jeg startede i frugt og grønt afdelingen hvor jeg smed nogen æbler, tomater, en agurk og salat ned i vognen. Jeg gik meget i mine egne tanker da jeg pludselig stødte ind i en andens vogn. Jeg fik et kæmpe chok over det store smæld. ''Det er jeg virkelig ked af! Jeg var uopmærksom.'' Sagde jeg, og kiggede på vognens ejermand der vendte sig fra at kigge på hylderne. Han udgav et smil der fremviste hans smilehuller. Han slikkede sin underlæbe inden han sarkastisk sagde ''Ingen problemer. De kan være svære at styre de vogne.'' Jeg nikkede stille, og fortsatte ned imellem hylderne. Jeg har boet i den her by i over 20 år, og når jeg endelig flytter er der flotte mænd? tænkte jeg. Oppe på øverste hylde stod der forskellige supper. Med mine 167 centimeter var der lang vej op på øverste hylde. Jeg prøvede at stille mig på den laveste hylde men uden held. Derefter prøvede jeg at hoppe op efter den, også uden held. Jeg kiggede mig omkring til at se manden fra tidligere, stå og overvåge mig. Han smilede bredt og kom gående over imod mig, ''Trænger du til noget hjælp?'' Spurgte han og så ned på mig. ''Ja, det ville være super. Bare to tomatsupper'' Svarede jeg, og fulgte hans store arme der nemt tog fat om de to tomatsupper. Han rakte dem til mig, og vores hænder mødtes. Jeg skyndte mig at lægge dem ned i vognen og takkede igen. 
''Jeg hedder Douglas.'' Fortalte han og rakte mig en venlig hånd. Jeg modtog den og sagde ''Harper''. 
''Bor du her i byen?'' Spurgte jeg, hvorefter han svarede; ''Nej, jeg er på forretningsrejse. Jeg var bare træt af at gå på restaurant hver aften, så hvorfor ikke selv lave når man kan?'' Svarede han. Jeg nikkede og smilede venligt til ham. ''Og du? Bor du her?'' Spurgte han. ''Jeg gjorde. Jeg bor og arbejder i London. Jeg besøger bare min far.'' Fortalte jeg. 
''Har du noget imod at jeg invitere dig ud? Jeg ved det er mærkeligt, vi har lige mødt hinanden. Men jeg vil gerne lære dig at kende.'' Spurgte han og lagde hovedet på skrå. ''Jo, det vil jeg super gerne.'' Svarede jeg.
Vi fik udvekslet numre og blev enige om at møde hos ham, da han gerne ville lave mad. Jeg fik handlet det sidste ind, inklusiv tyggegummier der skulle kunne stoppe rygetrangen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...