Boss

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2016
  • Opdateret: 26 feb. 2017
  • Status: Igang
Harper kommer til hovedstaden London, for at arbejde for overklasse firmaet; Henry Cordin's. Hun er assistent for den snobbede Constance Cordin. Med de sene aften møder, kommer hun i kontakt med firmaets anden halvdel, George Cordin. Harper går også ud med Douglas, en rig forretningsmand der viser sig at være oppe imod George. Deres kamp om Harper, og Harpers egen kamp om at finde sig selv.

3Likes
2Kommentarer
1886Visninger
AA

4. Kapitel 4

OBS!!!

(Jeg rykker synsvinkel til jeg-person!)

 

''Jeg ville gerne have du kom til morgenmøde i morgen, hjemme hos mig.'' Vi sad i hans bil, på vej hjemad. Jeg skulle lige til at sige ja, da jeg kom i tanke om min far.
''Jeg ville rigtig gerne, men jeg har lovet min far at komme forbi.''
Hans hænder blev spændstige om rettet, og hans blik var fast ud mod vejen. Han bed kort i sin underlæbe, og så ud til at tænke.
''Leicester, var det? Kom hjem til mig i morgen tidlig, så køre jeg dig hen til din far efter mødet.''
''Det kan jeg virkelig ikke tage imod, hvis det er så vigtigt, så tager jeg bare et tog om eftermiddagen.'' Svarede jeg, og mærkede han kiggede ned på mine ben. Vi var 20 meter fra min lejlighed, da hans blik igen vendte sig stift ud på vejen.
''Jeg kører dig, efter mødet. Jeg e-mailer min adresse.'' Forlangede han, og holdte inde ved min opgang. Jeg nikkede, og forlod bilen med min taske. Han kørte ikke før jeg var inde i opgangen. Shit. Kontrol Harper! Fokus; det er din chef! Tænkte jeg, og løb op i min lejlighed, og smed mig på sofaen. Der gik ikke 5 minutter, før en mail med hans adresse poppede op på min mobil. Hans Place, Knightsbridge. De lejligheder koster mindst 10 millioner!

 

Det var lørdag morgen, og jeg sad i en taxa på vej mod hans lejlighed. Jeg var iført blå, stramme jeans, en stram skjorte, og nogle høje støvletter. Bladene var ved at falde af, og efteråret var så småt ved dens start. Jeg sms'ede Maddox, for siden han er assistent til George, burde han jo også være der.

Harper: Det tidligt for et morgenmøde. Hvor langt er du?

Maddox: Morgenmøde? Hvilket møde?

Harper: Ups! Sendte forkert, lige meget.

Hvorfor skal Maddox ikke med? Tænkte jeg, da taxaen stoppede, og jeg holdte ved en lejlighed med store søjler. Der kom en, hvad jeg ville tro at være en butler, og åbnede døren for mig. Han fulgte mig ind, uden at sige anden end en lille mumlen i ny og næ. Lejligheden var gigantisk, lysekroner i loftet, malerier på væggene, og dyre møbler. Jeg var opslugt af mine egne tanker, og drømme da der lød: ''Velkommen, kom indenfor.'' Ud af de 3 meter høje, franske døre, stod han. Den flotteste af dem alle, George Cordin. Min chef.

Han holdte den ene dør åben, med sin arm. Han havde en Ralph Lauren skjorte på, hvor ærmerne var smurt op, og hans brystkasse lagde et flot snit. Han gjorde rede for at jeg skulle sætte mig i en stol, overfor ham. ''Noget at drikke?'' Spurgte han, og lod butleren vente.
''Vand?''

Butleren adlød med det samme, og lukkede de franske døre.
Jeg kiggede rundt, og studerede de mørke toner. Det mørke sillebensparket gulv, de store bogreoler, fyldt med bøger. De fineste detaljer oppe i loftet. Jeg kiggede tilbage på ham, og han lignede en der havde studeret mig i længere tid. Hvilket var ubehageligt.
''Kommer der flere?'' Valgte jeg at spørge om.
''Hverken Constance eller Maddox kunne.''
Kunne Maddox ikke? Han lød da forvirret, og uvidende om et møde.

Jeg støttede min hage til min højre skulder, og kiggede ud i det store orangeri, bag vinduerne. Efter ét minuts tid, vendte jeg mit blik mod ham igen.
''Hvad skal mødet gå ud på?'' Spurgte jeg uvidende.

''Det er om brylluppet for nogle Vesteuropæere, om 2 uger. Der er problemer med regningen.'' Fortalte han, og rakte mig en 2 sider lang, regning. Jeg skimmede det, i et tempo der tillod min hjerne til at regne det hele ud.
''Det ser rigtigt ud, der er ikke regnet forkert.'' Forklarede jeg, og rakte regningen tilbage.

''Nå, så er det nok bare mig. Beklager.''
Jeg smilte, for at acceptere hans undskyldning. I det kom butleren hurtigt ind, og stillede et glas vand foran mig. Jeg takkede, og lige så hurtigt han kom, var han ude igen.

''Var dét det?'' Spurgte jeg fortvivlet om, og kiggede ham i øjnene.

''Ja, det var det. Vil du med op og se haven?'' Spurgte han, for at udnytte tiden. Jeg takkede ja, og tog mig glas vand med.

 

Hvad jeg så fra hans kontor, var intet i forhold til det han havde på tagterrassen. Jeg gik 2 meter foran ham. Jeg mærkede de fine blomster med mine fingerspidser. Solen stod lige ned i haven, og den ramte alle blomsterne.

Jeg standsede op for at kigge ned på min yndlings blomst, liljen. Han stillede sig på min venstre side, og ramte min hånd, idet jeg rørte blomsten. Jeg trak den hurtigt ind til mig, og udstødte et flovt grin. Hans vejrtrækning var dyb, og hans duft var stærk, som en mand.

Han fjernede en lok hår der var faldet ned foran mit ansigt, og satte den om bag mit øre. Jeg vendte mig om imod ham, og kiggede ham i øjnene. De intense, blå øjne. Pludseligt bøjede han sig ned, og hans fugtige læber ramte mine. Stop, stop, stop dig selv. Stop dig selv! Råbte min samvittighed. Hans kys var lidenskabeligt, og hans læber var bløde. Jeg lagde min hånd på hans brystkasse, og min samvittighed overtog min handling. Jeg skubbede ham væk, og holdt mig for munden.
''Jeg bliver nødt til at gå nu.'' Sagde jeg og stillede mit glas vand. Jeg fór ud af døren, og ned af de mange trapper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...