Dreams of dreams - GLEE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2016
  • Opdateret: 8 apr. 2017
  • Status: Igang
Den handler om en pige der ser tilbage på sin fortid. Men på en måde skriver i nutid.
Den her pige, savner sin fortid. Hun savner de mennesker der betød mest for hende! Der er ikke rigtig nogen der forstår hende, men de vil prøve at hjælpe hende så godt de kan.
Hun kæmper med en del modgang og hver gang, det bliver lidt lyst for hende, går det galt for hende.
Hun lever i nuet og vil have så meget hjælp som muligt, men lige meget hvad, ender hun med at skulle gøre det hele selv..
Der er dog én person, hun ville ændre fra sin fortid, men man kan ikke ændre på fortiden..
Ligemeget hvad hun vælger af muligheder, kommer fortiden altid tilbage..
I hvert fald, hendes kæreste og venner, må hjælpe hende med at træffe de rigtige valg og måske er det ikke det bedste?
Læs med og find ud af det.

0Likes
0Kommentarer
625Visninger
AA

13. Nye venner, nyt liv.

 

**********

Jeg husker det som var det i går... Den dag jeg kom til New York for første gang i mit liv.

Jeg har været her i 3 dage og det er ret fedt at være her! Har lige taget min jakke på og hev kraven op til mine øre og trådte ud af hotellet.
Klokken er spisetid og jeg er død sulten! Jeg vandrede ned af Time Square og gik udenom alle de modgående... Der er mange mennesker her! Selv på denne her tid! Byen der aldrig sover! Jeg smilede til mig selv og gik over på den anden side af gaden.

Jeg drejede ned af en af de store sidegader hvor jeg har hørt der skulle være nogle gode restauranter.
Inden jeg nåede at dreje 100% så jeg ud af min øjenkrog at der var nogle der gik rundt og filmede. Jeg stoppede op og så på det.

Jeg stod og smilede af det og pludselig slog det mig at jeg havde set dem før. Jeg gik mod dem og standsede lidt væk fra dem og kiggede på.
En ældre dame stoppede op ved siden af mig og kiggede på dem. ”Ved du hvem de er?” Spurgte hun om. ”De filmer til Glee. Det er en serie der handler om unge teenager i High school der kan synge som starter et Glee kor.” Svarede jeg hende. ”Okay. Ja de filmer så mange underlige film her i New York.” Jeg fnes kort af det hun sagde og kiggede tilbage på dem.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg stod her ret længe... Måske i en time eller to, jeg stod bare og kiggede på dem optage tingene forfra eller at de står og snakker.
Jeg kunne høre min mave begyndte at knorrer, jeg lagde mine hænder på min mave og kiggede ned på den. ”Okay, jeg går ud og spiser nu!” Jeg smilede til mig selv og forlod stedet og gik ud og fandt et sted og spise.

 

Jeg havde lige fået min mad serveret og tog mit bestik i hånden da der kommer en tjener og en anden hen til mig. Jeg kiggede op og så det var Darren og en tjener der stod og smilede til mig. ”Mange tak!” Smilede Darren til tjeneren og hun forsvandt og Darren satte sig ned overfor mig.
Jeg kiggede lidt underligt på ham og lagde mit bestik ned på bordet igen. ”Noget jeg kan hjælpe dig med?” Spurgte jeg ham om og han lagde sine arme på bordet og lænede sig lidt over dem og kiggede på mig. ”Jeg så dig tidligere stå og kigge på os optage.” Jeg smilede til ham. ”Ja, jeg har set alle Glee sæsoner, så da jeg så jer på gaden, blev jeg lidt optaget i det i lavede.” Svarede jeg og en tjener kom hen til os igen. ”Jeg vil gerne have det samme som hende.” Sagde han til tjeneren i farten og han kiggede på mig igen. ”Du kunne komme til studiet og møde de andre?” Han lænede sig tilbage i stolen og rettede sit bestik på bordet. ”Kan jeg bare det? Jeg mener... Jeg er en fremmede?” Han fnes kort. ”En ven kan man altid tage med.” Jeg forstod ikke lige hvad han sagde til mig. ”En ven? Jeg kender dig dårlig nok!” Smilede jeg og tog en tår af min drink. ”Vi kunne lære hinanden at kende? Vi er ude og spise sammen nu? Bare sig lidt om dig selv som du vil dele.” Jeg lænede mig på mine arme på bordet og kiggede på ham igen. ”Jeg hedder Charlotte. Er 23 år og er fra Danmark.-” ”Danmark?” ”Ja, jeg er på en ’ferie’ her i New York.” ”Jeg har hørt om Danmark, men har aldrig været der. Hvordan er det der?” Jeg fnes kort af hans bemærkning. ”Vel ligesom alle andre lande? Et lille land, god mad og dårligt vejr.” Han fnes og hans mad kom på bordet.

Efter vi havde spist og snakket en del sammen om ting jeg har lavet og hvad han interessere sig for, sluttede vi aften af med et farvel. Jeg havde mine ting og lave og han havde sine, men han vil invitere mig til studiet en anden dag inden jeg tager hjem.

Dage gik, jeg havde set det meste af New York jeg kunne komme til, det jeg ville se faktisk. Jeg har set 2 teater forestillinger imens jeg har været her! Mere Musicals end teater.
Jeg skulle mødes med Darren her ved den store trappe kl 7. Jeg ved ikke hvad vi skal, men han sagde jeg skulle tage de nødvendige med og det har jeg gjort, jeg tog alle mine ting med mig, jeg forlod mit hotel.

Jeg satte mig på trappen og trak huen ned over mine øre så kulden ikke kildede mine øre og gjorde dem røde. Jeg tog mine vanter op fra min lomme og tog dem på, det koldt her, selvom jeg er midt inde i en storby, ligger der stadig sne og is rundt omkring.
”Charlotte?” Hørte jeg en stemme lyde højt bagfra. Jeg vendte mig om og så Darren og Cory stå og kigge på mig. Jeg rejste mig og de kom ned til mig.
Darren krammede mig, som om vi ikke har set hinanden i lang tid. Da vi skiltes kiggede jeg på Cory som kiggede ned på mig. Han var meget højere end mig, men stadig så rar. Jeg gav ham hånden og han tog imod den, med et smil på læben. ”Mit navn er Cory.” Sagde han, hans stemme lød voksen. ”Charlotte.” Smilede jeg og jeg tog mine ting og jeg fulgte efter dem.

 

Jeg ved ikke hvordan, men det ene øjeblik er jeg i New York og oplever det største i mit liv, det næste øjeblik er jeg i LA med Darren og Cory.
Vi gik ind i den lokale café for at forfriske os lidt med noget kaffe.
Drengene valgte at stille sig i kø, imens jeg fandt et sted vi kunne sidde.
De satte sig ned ved mit bord og Darren gav mig min kaffe som jeg bestilte. ”Jeg kan stadig ikke fatte jeg er her! Det er så uvirkelig.” Sagde jeg imens jeg kiggede rundt i Caféen. ”Uvirkelig? Jeg troede du snart havde vænnet dig til det her?” Kom det fra Cory. Jeg kiggede tilbage på ham. ”Aldrig. Jeg har aldrig set magen til sådan et sted her.” Smilede jeg og vi endte vores kaffe.
Jeg hørte et ældre ægtepar stod og bestilte deres kaffe ved disken og de havde ikke de penge med, de skulle have.
Jeg gik op til dem og prikkede herren på skulderen. ”Øhm undskyld mig, men er der noget jeg kan hjælpe jer med?” Spurgte jeg dem stille om og de kiggede begge på mig. ”Det ved jeg ikke, nogen har enten stjålet vores pung eller også har vi glemt den derhjemme.” ”Nej, jeg er sikker på jeg tog den med mig!” Sagde damen til manden. De kiggede kort på hinanden. ”Kan jeg så ikke i denne stund, betale for jeres kaffe?” Jeg fiskede min pung frem fra min skuldertaske. ”Nej, det kan vi ikke bede dig om. Det er alt for meget.” ”Nej slet ikke, jeg vil gerne hjælpe jer!” Smilede jeg og gik helt hen til disken og betalte drengen bag og smilede tilbage til ægteparret.
”Tusinde mange tak for din betaling! Hvordan kan vi gøre gengæld for den gavmildhed du besidder?” Jeg lagde min pung tilbage og kiggede tilbage på drengene der stod med mine ting og ventede på mig. ”Jeg vil ikke have gengæld, jeg vil bare gerne hjælpe dem der har brug for det og gøre noget godt.” Smilede jeg til dem. ”Bare der fandtes flere af din slags! Kan vi spørge om dit navn?” ”Jeg hedder Charlotte, jeg er på ferie her fra Danmark. Men jeg må videre.” Jeg gav dem begge hånden og forsvandt med Darren og Cory hen til studiet, hvor resten af Glee ventede på os.

Jeg fik lov til at have mine ting inde i omklædningsrummet og vi var inde i et stort rum, som ligner en skolegang.
Imens vi gik ned af gangen, drejede Cory væk fra os uden et ord, som om det er normalt, Darren sagde ikke noget til det, så det gjorde jeg heller ikke.
En ung fyr kom gående imod os og kiggede meget på mig, jeg følte det lidt forkert, og utilpas med. Han stoppede op foran os og vi stoppede selv op foran ham og vi kiggede på hinanden og ham meget på mig. ”Grant, vi skal filme, vi har ikke tid.” Kom det fra Darren og han gik uden om ham, men jeg blev stående og vi kiggede på hinanden. ”Så du er Grant?” Spurgte jeg om og Darren vendte sig om og kiggede tilbage på os. ”Charlotte, lad være med at brug tiden på ham, vi skal hen til de andre.” Jeg hørte ham godt, men på en måde kunne jeg ikke rigtigt bevæge mig, vi stod bare der og kiggede på hinanden og han havde et smørret smil, som jeg faktisk fandt tiltrækkende.
”Så du hedder Charlotte? Jeg hedder Grant.” Han stod med krydsede arme og stræk den ene ud til mig og jeg kiggede ned på den som om det ville skade mig, hvis jeg rørte den.
Jeg tog imod den og jeg smilede til ham for at være venlig. ”Rart at møde dig, men som Darren siger, vi må videre.” Jeg kiggede uden om ham og så at Darren var væk, måske gad han ikke at vente på mig alligevel. ”Vi burde tage ud og spise sammen i aften, hvad siger du til det?” Inden jeg nåede at åbne munden, kom der en arm om mine skuldre. ”Desværre Grant, men Charlotte har andre planer.” Jeg kiggede op og så det var Cory der svarede ham igen. ”Undskyld, men hvornår er du begyndt at svare for andre?” Spurgte Grant Cory om og de kiggede på hinanden og jeg kiggede på Grant. ”Aldrig!” Afbrød jeg. ”Vi skal videre, Charlotte.” Han hev mig uden om Grant og videre ned til det lokale vi skulle mødes med de andre.

Cory åbnede døren og vi var inde i det lokale Glee koret optages.
Alle kiggede på mig, jeg ved det... Jeg er ny, nyt ansigt er vel ikke noget der sker tit her. Cory fjernede sin arm og døren lukkede bag mig og jeg frøs imens jeg kiggede på dem. Jeg sagde ikke noget...
”Alle sammen, det her er Charlotte fra Danmark. Charlotte? Alle sammen.” Præsenteret Cory mig for de andre.
Den første person der kom over til mig var Jenna. ”Hej Charlotte! Jeg hedder Jenna!” Smilede hun og gav mig hånden, hun virker meget sød og glad faktisk. ”Kom, du kan sidde ved mig.” Hun holdte fast på min hånd og tog mig hen til stolene, hvor Darren, Kevin, Dianna og Mark sad.
Mark smilede et skævt smil til mig og jeg satte mig ned ved siden af ham. ”Hej, Charlotte. Jeg hedder Mark.” Smilede han og jeg smilede til ham igen.

 

Der gik et stykke tid og så smuttede nogle drenge fra lokalet og Darren forsvandt med dem og Grant stod ved døren og kiggede tilbage direkte på mig. Han gav mig elevatorblikket, smilede den sidste gang og smuttede ud af døren med de andre.

Der skete lidt forskellige ting i det her lokale, de fleste af dem fjollede rundt og grinte, jeg sad bare her med Mark helt alene og akavet, for jeg kender dem ikke rigtigt som de gør og ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige eller gøre.
Mark rejste sig og vendte sig om mod mig. ”Er du tørstig? Jeg kan hente dig noget vand? Eller kaffe?” ”Bare vand, tak.” Han nikkede og smuttede.
Her sidder jeg så helt alene og kigger på de andre har det sjovt... Hvad skal jeg dog lave?
Der stod en blondt fyr henne ved den ene væg og kiggede på mig, jeg følte det lidt uhyggeligt. Han kom hen til mig og satte sig på min venstre side og tog sin hånd hen til mig. ”Chord.” Var det eneste han sagde og jeg kiggede på ham og ned på hånden. ”Charlotte.” Svarede jeg og gav ham hånden og vi kiggede ind i hinandens øjne i nogle sekunder som føltes som flere timer.
”Hvad går du så rundt og laver?” Spurgte han om efter vi kiggede væk fra hinanden. ”Jeg danser og synger.” Svarede jeg koldere end jeg ville. ”Javel ja.” Vi sagde ikke rigtigt mere... Det her er akavet.

Jeg forlod studiet... De skulle filme og jeg havde ingen steder at tage hen, intet at lave...
Vejret blev koldere og det ville snart blive aften og jeg har ingen venner heromkring, jeg kender intet her! Hvor skal jeg sove? Hvor skal jeg opholde mig henne?

Jeg gik ind på en Café og fik noget at spise og noget at drikke i fred og alene. Igen...
Efter jeg var færdig, valgte jeg at gå rundt i byen lidt. Der sker ikke noget at udforske lidt stedet hvor man er.
Jeg stødte ind på det ældre ægtepar, som jeg betalte kaffen for tidligere i dag. ”Jamen er det ikke Charlotte?” Spurgte herren mig om. Jeg smilede og vi stoppede op foran hinanden. ”Jo, godt at se jer igen.” Smilede jeg. ”Hvor er dine to venner henne? Er du ude alene?” ”Ja, jeg gik herud alene, for at finde et hotel at bo på.” Jeg kiggede rundt, da jeg sagde det. ”Hør, du har gjort os en god sag, så hvorfor ikke sove hos os, til du finder noget? Det bliver jo snart aften, du kan ikke sove herude i kulden!” Sagde den ældre herre. Jeg kiggede på dem begge. Sku man? ”Altså jeg vil ikke trænge mig på eller noget. Men mange tak for tilbuddet, det vil jeg rigtigt gerne!” Smilede jeg og løftede min jakke krave op til mine øre og rystede lidt min overkrop. ”Jamen, pigebarn! Du fryser jo! Lad os komme hjem, så du kan få varmen!”
Jeg fulgte med dem og fandt ud af at det ikke var så langt fra studiet som jeg ville have troet.
Vi kom ind og fik varmen og det var rart at kunne sove her til jeg fandt mit eget.

 

Der gik to dage, hvor jeg sov hos det ældre par Grethe og Peter.
Jeg gik tilbage til studiet, hvor jeg havde aftalt med Darren at skulle mødes.
Han stod uden foran, med en tyk jakke, hue og vinter støvle og kiggede rundt, nok efter mig. Jeg gik hen til ham da han kiggede den modsatte vej. ”HEJ!” Sagde jeg højt og tog mine hænder på hans skulder. Han fik et chok og jeg grinte af ham. ”Det må du ALDRIG gøre igen!” Sagde han og rettede sin hue. ”Jeg kunne ikke lade være!” Grinte jeg færdig.

Vi gik i byen for at feste, med nogle af hans venner. Jeg er 23. Jeg må godt!
Aften gik hurtigt væk, vi drak alt for meget, mere jeg nogensinde har gjort! Chord, Dianna og Mark var med os og nogle af deres venner jeg ikke rigtigt kendte faktisk, men jeg hyggede mig! Måske lidt FOR meget!

Jeg vågnede dagen efter, med lidt kvalme og lidt ondt i hovedet.
Lyset fra solen, strålede lige ind i hovedet på mig og jeg satte mig op og holdte på min hoved. Jeg kiggede rundt og så at jeg ikke var i den seng jeg lå i, i går.
Jeg kiggede på personen ved siden af mig og fandt Darren lå på maven med hovedet væk fra mig. Mit tøj lå på gulvet, samt mine ting lå her også.
”Hvad er der sket?” Sagde jeg lavt til mig selv. Jeg kiggede under dynen og fandt ud af jeg kun havde G-streng på. ”FUCK!” Tænkte jeg og prøvede at kigge efter min BH.
Darren bevæget sig og jeg sad helt stille, for ikke at vække ham, men det var for sent, for han åbnede sine øjne og kiggede på mig kort. ”Godmorgen Charlotte.” Sagde han halv hæs og lukkede øjne igen.

Jeg tog hvad jeg kunne nå på gulvet og dækkede min overkrop med det, rejste mig og fandt min kuffert og tog rent tøj på.
Darren vågnede og satte sig op og kiggede på mig og strakte sig. ”Hvad er klokken?” Spurgte han om. ”9.” Svarede jeg og samlede mit tøj op fra gulvet.
Bagefter stod jeg og kiggede på ham, ventede til han opfattede situationen her. Han steg ud af sengen og til min store overraskelse havde han ikke noget på overhoved!
Jeg dækkede med mine hænder foran så jeg ikke så det og han tog hurtigt sin pude og dækkede foran. ”Okay, hvad er der lige sket her?” Spurgte han om. ”Jeg aner det ikke! Men kan vi ikke glemme det?” Han kiggede ned på gulvet. ”Jo, lad os det!” Jeg kastede nogle boxers til ham og han tog dem på.
Jeg satte mig ned ved siden af ham og vi kiggede begge ned på gulvet. ”Kan du huske noget?” Spurgte jeg ham om. Stadig en del akavet!
”Jeg husker at vi drak ALT for meget og vi gik herhjem. Derfra blev det sløret.” Jeg holdte min hånd på min pande og lukkede mine øjne for at huske bare noget af det.
Intet! Intet kom til mig som jeg kunne huske...
Jeg åbnede mine øjne og rystede langsomt mit hoved. ”Jeg kan ikke huske noget som helst!” Sagde jeg lavt og han lagde en hånd på min venstre skulder. ”Det okay, måske gjorde vi det ikke, måske sov vi bare sådan fordi vi var fulde?” Jeg smilede og kiggede stadig ikke på ham. ”Nej... Vi gjorde det. Se.” Jeg tog et brugt kondom op og viste ham det. ”I det mindste brugte vi beskyttelse.” Sagde jeg og smed det ud.

Jeg kom ind på værelset igen og han sad bare der, ikke rykket sig en meter! Jeg satte mig ned ved siden af ham. ”Er du okay?” Jeg aede ham på ryggen. Han så op på mig, han lignede en der kunne græde når som helst. Hans øjne var lidt røde. ”Jeg er okay.” Sagde han lavt og stadig hæs. ”Du ligner ikke en der er okay. Skal jeg lave noget morgenmad?” Jeg rejste mig og gik mod døren. ”Ja, jeg kommer og hjælper dig om lidt.” Sagde han og tog noget tøj op fra gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...