Dreams of dreams - GLEE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2016
  • Opdateret: 8 apr. 2017
  • Status: Igang
Den handler om en pige der ser tilbage på sin fortid. Men på en måde skriver i nutid.
Den her pige, savner sin fortid. Hun savner de mennesker der betød mest for hende! Der er ikke rigtig nogen der forstår hende, men de vil prøve at hjælpe hende så godt de kan.
Hun kæmper med en del modgang og hver gang, det bliver lidt lyst for hende, går det galt for hende.
Hun lever i nuet og vil have så meget hjælp som muligt, men lige meget hvad, ender hun med at skulle gøre det hele selv..
Der er dog én person, hun ville ændre fra sin fortid, men man kan ikke ændre på fortiden..
Ligemeget hvad hun vælger af muligheder, kommer fortiden altid tilbage..
I hvert fald, hendes kæreste og venner, må hjælpe hende med at træffe de rigtige valg og måske er det ikke det bedste?
Læs med og find ud af det.

0Likes
0Kommentarer
561Visninger
AA

12. En romantisk date, blev til et besøg hos politiet..

 

Vi havde lige fået vores mad. Musikken i restauranten var lav men man kunne stadig høre det og det lyder vidunderligt!

Der var ikke ændret så meget som første gang vi var her. Jeg kiggede over på Chord der gjorde bestikket klar. Jeg nød hver en bevægelse han lavede, det hele kom tilbage på mig, første kys, første date. Vores første date var fantastisk! Vi havde vores første date om vinteren, så vi var ude og skøjte, det var koldt, men heller ikke så slemt! Kan huske vi mødte nogle der spillede musik på Time Square og vi dansede til vi blev trætte, det var faktisk ret hyggeligt!

”Noget galt?” Spurgte Chord om og jeg kom tilbage til virkelighed. ”Nej, jeg har det fint! Jeg tænkte bare tilbage på vores første date.” Smilede jeg og tog mit bestik i hænderne. ”Heh ja, det var faktisk hyggeligt!” Han smilede et skævt smil og vi spiste op.

Chord betalte og vi smuttede videre og faktisk gik vi den modsatte vej fra vores hotel. Jeg kiggede mig tilbage og igen op på Chord. ”Hvor er vi på vej hen?” Han svarede mig ikke, han holdte mig rundt om min arm.
Jeg sagde ikke noget, jeg gik bare med ham. Vi kom til det eneste rulleskøjte bar. Vi stoppede ude foran og vi kiggede på hinanden. ”Siden det ikke er vinter, kan vi gøre det indendørs?” Jeg smilede og krammede ham fra siden af. ”Jeg vil elske det!” Vi gik ind og fik købt nogle rulleskøjter og gik hen til rampen til der hvor vi skal rulle afsted.
”Jeg vil lige sige at det er flere år siden jeg har gjord det her!” Han holdte min ene hånd og trådte om på den anden side og hjalp mig over. ”Bare rolig! Giv aldrig slip på min hånd, jeg er her til at beskytte dig!” Jeg smilede og vi gik i gang med at rulle langsomt derud af.
Vi grinte en del, det var faktisk ret sjovt! Her er næsten igen mennesker, så der er massere plads.

Efter en 1 time eller noget, blev jeg lidt træt, jeg er gravid, jeg har ikke alt den energi i mig mere. Jeg slap hans hånd og tog fat i den inderste væg og stoppede og det gjorde Chord også. ”Noget galt? Er du dårlig?” Han holdte sin ene hånd om min ryg. ”Nej slet ikke, jeg er bare træt...” Han tog min hånd og vi forlod rulleskøjte banen og gik hen til den lille cafe der ligger i den ene ende af hallen.
Vi satte os ned. ”Er du tørstig? Sulten?” Spurgte Chord om og lagde sin hånd på min, som var på disken. ”Jeg er tørstig.”
Chord bestilte og vi sad og i stilhed, eller næsten i stilhed og kiggede ud på dem der rullede afsted. ”Jeg har en overraskelse til dig.” Kom det fra Chord og rejste sig.
Vi havde fået et bord at sidde ved, men han forlod mig og trådte ud på rulle banen og inde på midten trådte han op på en platform ved et lille sort bord hvor der lå to mikrofoner.
Han tog den ene op og der kom lyd ud fra højtalerne. ”Godaften alle sammen, vi i aften en lille duel her! Min skønne forlovede bedes komme herop til mig!” En lysmand lyste på mig, fordi Chord stod og pegede på mig. Jeg grinte og samtidigt følte mig pinlig, for alle dem der ikke rullede rundt, kiggede på mig og klappede, så jeg var tvunget til at gå op til ham.
Jeg gik op til ham og fik den anden mikrofon i hånden og kiggede op på ham. ”Hvad skal vi synge?” Spurgte jeg væk fra mikrofonen. ”Præcis den sang vi sang sammen på vores første date.” Smilede han og svingede en omgang med hånden i luften og melodien (I’ve Had) The Time of My Life begyndte at spille i højtaleren og Chord begyndte at synge.
Minderne kom tilbage til mig. Vi sang den sang imens vi skøjtede, musikken blev spillet i baggrunden og vi sang selv lavt med og dansede lidt på isen, det var romantisk og den fedeste oplevelse!

Da sangen sluttede klappede alle, vi smilede til hinanden og Chord kyssede mig på panden. Han kiggede ned på mig, efter vi havde lagt mikrofonerne. ”Selvom vores årsdag blev lidt dårlig, så kunne jeg stadig nå at arrangere det her og gøre det bedre! Så tænk på det som vores 3 årsdag!” Smilede han. Jeg smilede og kyssede hans kind.

Det er sødt af ham. Alt hvad der skete på vores rigtige årsdag, ville han undskylde for og så arrangere han at lave den bedste date igen!
Den bedste kæreste I VERDEN! Eller forlovede mener jeg!

Vi forlod stedet for lidt siden. Vi sad lidt ude for byen på en bakketop og kiggede ud over byen, selv under stjernehimlen, var det stadig romantisk, lidt ligesom man ser på film.
Chord havde sin arm om mine skuldre. ”Jeg elsker dig.” Sagde han og brød stilheden. Jeg kiggede op på ham og derefter ud over byen. ”Jeg elsker også dig!” Vi kiggede på hinanden og kyssede på munden.

 

Jeg fik en besked fra Mark at han havde brug for min hjælp og jeg skulle komme til politistationen straks. Chord fik det hurtigt afvide og vi gik fra stedet og ned mod byen igen.

Jeg trådte ind som den første på politistationen og kiggede efter Mark. Han var ingen steder at se. Chord kiggede selv efter ham. Vi gik hen til administrationen og spurgte damen bag.
”Hej, kan jeg hjælper jer med noget?” Spurgte hun om med et smil på læben. ”Ja, ved du hvor Mark Salling er henne? Han skrev at han opholdte sig her.” Hun kiggede rundt og igen tilbage til mig. ”Nej, der er ikke kommet nogen ind udover vores egne betjente i den sidste time.” Svarede hun.
Jeg vendte mig om sukkende og lænede op af disken, samtidigt jeg kiggede op på Chord. ”Hvor fanden er han?”
Jeg valgte at ringe ham op, men han tog den ikke. Chord skrev til ham og prøvede en enkel gang at ringe til ham, men igen svarede han ikke.
Vi gik udenfor og kiggede rundt for at se om han stod derude, men intet kunne vi se af personer som er Mark.

Jeg gik ind til damen igen. ”Har du slet ikke noget på Mark Salling, du har ikke set ham komme her? Heller ikke 2 timer siden?”
Hun kiggede på sin computer og tilbage på mig. ”Jo, han var her for 2½ time siden med to politifolk og en af hans venner.” ”Hvorfor sagde du ikke det med det samme? Kan jeg se ham?” Hun kiggede over på en anden vagt der kom hen til os.
”Er der noget i vejen?” Spurgte han om. ”Min ven, Mark. Er herinde et sted og har brug for mig! Han skrev til mig for en 1½ time siden.”
Manden nikkede til damen og løftede den ene arm ud til siden. ”Følg med mig!” Jeg kiggede tilbage og opdagede at Chord var lige bag mig, så jeg havde det lidt mere roligt og fulgte politimanden ind i et andet rum.

Politimanden åbnede en dør til et andet rum og lod os gå først ind, i den ene side sad Mark med en ven og på den anden side sad to betjente mere.
De kiggede hen på os og jeg fik store øjne da jeg så dem sidde der. ”MARK!” Råbte jeg og løb hen og krammede ham og stillede mig bag ham efter. ”Hvorfor sidder I to herinde?” Spurgte jeg dem om. ”Vi.. Vi blev sku anholdt!” Kom det halvt stammende fra Mark. ”Har i kørt spritkørsels?” Spurgte jeg dem begge om. ”De herrer her blev stoppet af min kollega tidligere hvor han tog dem i at drikke og køre samtidigt og de havde fået nok inden da.” Sagde den ældre betjent.
Jeg kiggede overraskende på betjenten og klaskede Mark i nakken. ”Av!” ”Så kan du lære det!” ”Det jeg har fået ud af dem er at Mark prøvede at kontakte dig for at hente dem, men du svarede ikke så de kørte selv. Kender du noget til det?”
Jeg kiggede fra betjenten til Mark og tilbage på Chord. ”Nej, han skrev for lidt siden at jeg skulle komme på politistationen straks.” ”Ja, det er mig der skrev til dig fra hans mobil, han var ikke i tilstand til at kunne kontakte dig, ud over at han ævlede ikke om andet end dig. Er det dig der er Charlotte?” ”Ja det sku da Charlotte! Kender du ikke hende!?” ”HEY! Du blev ikke spurgt!” Sagde den anden betjent til Mark. ”Ja, det er mig der er Charlotte. En rigtig god ven til Mark.” Smilede jeg og klemte min hånd på Marks skulder. ”Det jeg har givet dem er vand og en bøde for det de har gjort.” ”Jeg kan godt tage dem med hjem.” ”Det må du meget gerne! Bor de hos dig?” ”Nej, men jeg tager dem med mig hjem!” Jeg klappede Mark og Sebastian på skulderen og de vågnede nærmest op. ”Skal vi gå nu?” Spurgte Sebastian om. ”Ja, vi går nu.” De rejste sig og havde næsten ingen balance. Jeg tog imod Sebastian og Chord tog Mark.
De betjente der opholdte herinde, gik med os ud til udgangen og gav mig, Marks og Sebastians bøder. ”Hav en god aften!” Smilede den ældre betjent. ”Jo tak og i lige måde!” Jeg vinkede og vi gik tilbage til Chord og jegs hotel og lagde dem på sengen.

”Hvad skal vi dog stille op med de to?” Spurgte jeg Chord om imens vi tog deres sko og overtøj af. ”Vi burde ikke lade Mark køre hjem i hvert fald!” Grinte Chord lavt og lagde Marks tøj i en bunke og jeg lagde Sebastians tøj ved siden af.
”Jeg ringer og spørger Peter om vi kan sove der.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...