Dreams of dreams - GLEE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2016
  • Opdateret: 8 apr. 2017
  • Status: Igang
Den handler om en pige der ser tilbage på sin fortid. Men på en måde skriver i nutid.
Den her pige, savner sin fortid. Hun savner de mennesker der betød mest for hende! Der er ikke rigtig nogen der forstår hende, men de vil prøve at hjælpe hende så godt de kan.
Hun kæmper med en del modgang og hver gang, det bliver lidt lyst for hende, går det galt for hende.
Hun lever i nuet og vil have så meget hjælp som muligt, men lige meget hvad, ender hun med at skulle gøre det hele selv..
Der er dog én person, hun ville ændre fra sin fortid, men man kan ikke ændre på fortiden..
Ligemeget hvad hun vælger af muligheder, kommer fortiden altid tilbage..
I hvert fald, hendes kæreste og venner, må hjælpe hende med at træffe de rigtige valg og måske er det ikke det bedste?
Læs med og find ud af det.

0Likes
0Kommentarer
596Visninger
AA

5. 3 års dag!

 

Imens jeg sad for bordenden hvor resterne af gæsterne sad, havde jeg det som om det hele gik i slowmotion... De grinede i slowmotion... Intet lyd lød fra dem når de snakkede... Det eneste jeg kunne høre, er mit hjertebanken... Som om slagene er i anlægget og alle kan høre det... Pulsen stiger hos de andre, øl og vin bliver drukket... Men det eneste jeg kan fokusere på er at mit liv slutter på onsdag! Jeg har ingen sang... Jeg har ingen fremtid.

Imens det hele var i slowmotion, rejste jeg mig op, gå bag dem og se dem have det sjovt. De kan intet se, intet høre...
Står nede i den anden ende af bordet, ikke fordi der er langt derned, men kan se dem alle herfra... Deres ansigtsudtryk... Deres reaktioner på hinanden...
For enden af bordet sidder jeg... Hvad laver jeg dog? Haha... Sidder og griner med Kevin og Naya. Hvorfor ser jeg så glad ud? Jeg ved inderst inde jeg er stresset, udkørt og ked af det. Men jeg lovede Naya at være glad.
Tsk... Se mig lige... Så stolt over sit værk. Jeg elsker Chord! Hvordan skal jeg nogensinde fortælle ham det? Jeg kan ikke holde det tilbage! Jeg har løget for ham i en måned nu... Hvorfor?
Imens mit indre jeg her, sidder på en anden stol og kigger på dem.. Havde jeg kun lyst til en ting og det var at synge... ’Sober-P!nk’

~Dagen efter~

Jeg vågnede før alle andre. Jeg lå og kiggede lige op i loftet... ”Det bliver i dag.” Hviskede jeg og vendte mig mod Chord og kiggede på ham sove. Normalt ligger jeg ikke og kigger på folk sove, det er lidt uhyggeligt for os begge, hvis han vågner af det!
Jeg fjernede noget hår fra hans ansigt og kyssede hans næse forsigtigt. Jeg rejste mig og tog noget tøj på og gik ned i køkkenet.
Jeg begyndte at lave morgenmad til os tre. Det kunne jeg ligeså godt, nu hvor vi får lov til at sove her.

Prøv at se mig. Stå der og intet gør ved det. Hvorfor går jeg ikke op og vækker ham? Hvorfor siger jeg det ikke bare nu? Måske vil det skræmme ham? Nok ikke lige det man vil høre fra morgenstunden af og slet ikke dagen efter en fest, hvor der blev drukket lidt meget!

Også lidt utroligt at han ikke har hørt mig i en måned nu... Men han har også arbejdet hård på det sidste, så han har sovet lidt længere end han plejer.
Men nu er det ikke kun Chord der skal have det afvide... Det er også min far, mine venner og værste af alt til mig selv... Jeg bliver nød til at fortælle mig lidt mere at det er den her vej min fremtid går og jeg er stolt af at det her sker!

Da jeg kom ud fra toilettet og ud i køkkenet igen, stod Chord og kiggede på mig med det samme efter jeg lukkede køkkendøren.
”Du allerede oppe?” Kom det stille fra ham. ”Ja, jeg kunne ikke sove mere.” Smilede jeg og tog tallerkner frem på bordet i spisestuen. ”Hvorfor vækkede du mig så ikke?” Spurgte han og tog nogle at de ting jeg havde sat frem tidligere ind på bordet. ”Jeg så du sov så godt og du trængte til at sove.” Svarede jeg. ”Jeg kan sove en anden dag, du skulle have vækket mig, så vi kunne lave det her sammen.” ”Men...” Han holdte sine arme om mig og vi kiggede på hinanden. ”Du bekymre om andre for meget, du burde slappe mere af og bare gøre tingene.” ”Ja, men jeg vil gerne lave morgenmad til os, det er vores 3 års dag.” Smilede jeg og kyssede ham hurtigt på kinden og gik ud i køkkenet igen for at hente det sidste. ”Lige præcis, derfor burde du slappe af i dag, og lade mig klare ting for dig.” Han tog brødbakken fra min hånd og gik hen og satte den på bordet. ”Det vældigt pænt af dig, men jeg vil også gøre noget for dig i dag.” Smilede jeg. ”Så har jeg en ting du kan gøre for mig.” ”Sig frem!” Smilede jeg og det gjorde han også. ”Vi kunne lige hurtigt ordne noget i soveværelset, inden vi spiser.” Sagde han med et skævt smil.

Vi havde lige spist færdigt og min far var lige stået op, da vi tog tallerknerne ud. ”Godmorgen far!” Smilede jeg og kom tilbage til stuen. ”Godmorgen til jer to. Hvad skal I så i dag?” Jeg kiggede kort på Chord og så tilbage til min far. ”Vi skal til København og gå rundt.” ”Lyder hyggeligt!” Smilede han og satte sig ved bordet. ”Ja, vi skal ud og spise i aften og holde vores 3 årsdag.” ”Nåre ja, tillykke til jer!” Smilede han og begyndte at spise. ”Mange tak svigerfar.” Fnes Chord og gik tilbage på mit værelse.

Jeg sad sammen med min far og vi sagde ikke rigtigt noget i første omgang.
”Far.” Sagde jeg lidt lavt, men nok til at han kunne høre mig. ”Mhm...” Svarede han uden at kigge op fra hans suduko, han plejer at lave hver morgen. ”Jeg vil gerne snakke med dig i aften, når vi kommer hjem.” Han kiggede endelig op på mig. ”Om hvad?” Jeg kørte min hånd lidt rundt på min mave og stoppede igen. ”Det kan jeg ikke snakke om lige nu, men i aften vil jeg tale med dig om det.” Han smilede. ”Det er i orden skat. I må have en god dag.” Han kiggede ned på sin suduko igen. ”Mange tak og i lige måde far.”

~På en Café i København~

Vi havde lige fået vores mad og det har indtil videre været en hyggelig dag med Chord, vi har ikke købt så meget, for så meget tøj mangler jeg ikke og slet ikke sko, har så mange, men vi fik købt lidt til Chord og jeg har i skjult købt noget uden Chord vidste det.

”Jeg har en butik jeg vil vise dig, som vi SKAL ind i.” Smilede jeg og han fnes af mig. ”Og hvilken en er det så?” ”Det siger jeg, når vi er ved den. Det er ikke noget farligt!” Grinte jeg kort og vi begyndte at spise.

Jeg er slet ikke mæt... Jeg kunne sagtens spise en tallerken mere eller to! Men jeg vil ikke sige noget, jeg vil ikke vise noget! Han er allerede på sporet af det og jeg føler mig dårlig over at lyve overfor ham, både i dag, i går og bare i en hel måned... Hvordan skal jeg sige det?

Han betalte, uden jeg måtte... Så vi gik hurtigt videre og shoppede færdigt.

Om aften skulle vi mødes med de andre her og vi venter faktisk på dem lige nu. ”Glæder mig faktisk til at høre hvad de har lavet i dag! De har ikke rigtigt nævnt hvad de vil lave.” ”Jeg tror jeg har en idé om hvad de har lavet.” Svarede Chord.

Vi stod ude foran den restaurant, vi alle skulle spise ved, det var en smule koldt, men heller ikke hundekoldt som i december og det, men stadig koldt til jeg har taget halstørklæde på og man kan stadig se lidt af sit åndedrag igennem røg ud af munden.
Der var stille imellem os, ingen sagde et ord. Sig det din idiot!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...