Carly's guide: How to find the one and only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
Fire drenge åbner fire forskellige muligheder for lykke, når Carly hjælper hendes bedsteveninde, Mary, med at finde kærligheden.

7Likes
43Kommentarer
1106Visninger

3. 2.

Andet kapitel

Latteren bevæger sig fra et sted dybt nede i maven, da jeg kaster mit blik over det livsværk, Carly har bragt til livs. Præget af farver, post-its, små notater, billeder og glimmer, stjæler det alt min opmærksomhed. Jeg er blevet slæbt hjem til Erika og Carly’s lejlighed, og mens Erika laver kaffe til mig, har Carly introduceret mig for det endelige produkt af Planen, nu også kendt som Carly’s guide: How to find the one and only. Det står skrevet med store bogstaver af glitter i toppen af den planche-lignende ting, hun har udformet.

”Okay, du griner nu,” konkluderer Carly stadig fuld af håb. ”Men lad mig lige løbe igennem planen for dig.”

Hun ser på mig, og jeg nikker tilkendegivende. ”Okay, de fire fyre er henholdsvis Michael, Luke, Calum og Ashton.” Præsentationen medfølger, at hun peger på hver af de billeder, der er klistret på, men hun nævner navnet på den givne fyr. Jeg når kun lige at åbne munden, før Carly skærer mig af.

”Billederne er fra Facebook og Instagram.” Hendes stemme er en anelse mumlende, hvilket indikerer, at der ikke skal kommenteres yderligere på det faktum. Hun lyder til at være en anelse skuffet over den manglende kreativitet, men jeg smiler bare. Hun har gjort mere end rigeligt ud af det.

Jeg lader blikket glide hen over de fire forskellige drenge og må erkende, at de alle ser ret godt ud. Ashton er fyren fra konditoriet. Jeg vover ikke engang at spørge, hvorfra hun ved, hvad han hedder. Hun har virkelig lagt hoved og sjæl i dette stykke arbejde, så små detaljer som disse er i virkeligheden underordnede. ”Carly, har du valgt fyren fra mit arbejde?” siger jeg, stadig lidt tøvende omkring ham. Men Carly nikker blot ivrigt.

Jeg genkender straks Calum fra billedet, da mit blik strejfer ham. ”Hvorf-?”

Igen skærer Carly mig af, før jeg overhovedet når at stille min spørgsmål. ”Ja, jeg har valgt Calum som en kandidat, selvom I ikke har snakket sammen længe. Han var en virkelig sød fyr, I kom virkelig godt ud af det med hinanden, og hvem ved, hvad der kan blomstre op mellem jer, hvis I mødes igen? Desuden er det en god grund til at ringe - bare for gamle dages skyld.” Jeg åbner munden for at sige hende i mod, men jeg ved ikke helt på hvilket grundlag.

”Jeg vælger virkelig at stole på dig her. Det her kan føre mig ud på dybt, dybt vand.” Jeg sender hende et skarpt blik, som hun fejer væk med et smil.

”Lad os håbe, at det ikke gør.” Hun roder lidt i mit hår og lader så blikket vende tilbage på spisebordet, hvor planen er bredt ud. ”Okay, vi fortsætter. Luke - personligt er det ham, jeg glæder mig mest til, at du lærer at kende. Han er min papfætter, så bare rolig, han har ikke nogle af mine skøre gener i sig, men han er til gengæld super sød og helt nede på jorden. Vi skal til bryllup hos min grankusine - og med vi, mener jeg selvfølgelig dig og mig. Og Luke, så det bliver strålende!”

Jeg kigger billederne af ham igennem, lyst blond hår, spiller tydeligvis guitar, og er tilsyneladende glad for børn. Jeg smiler lidt ved synet. ”Okay, han er godkendt.”

”Det er ikke dit job at godkende, det er dit job at udføre.” Hun blinker til mig og fortsætter. ”Den sidste er Michael, han er en af Erikas gode venner, og han er musiker. Virkelig en spicy type! Han spiller på barer rundt omkring i Sydney, så vi tager ind og hører ham en dag, og Erika ligger sikkert gerne et godt ord ind for dig. Jeg har hørt noget af hans musik, og det er lige din smag! Uh, og tjek lige hans hår ud.”

Jeg griner, ikke kun over Carlys glædefulde entusiasme, men også af ren og skær glæde og spændthed over dette projekt.

”Så, hvad synes du?” Hun kigger op på mig, og jeg nikker tilfreds.

”Jeg er pisse nervøs, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er længe siden, jeg sidst har datet nogen. Og nu skal jeg ud og date fire fyre, og nogle, som endda har potentiale.” Jeg dumper ned på en stol og skubber i en diskret bevægelse brillerne tilbage på næsen.

”Du kommer til at klare det fantastisk, søde. Du skal bare være dig selv! Disse fyre er håndplukket til at kunne lide dig, netop for den du er.” Et stort smil skygger over hendes ansigt, da hun sætter sig ned på stolen ved siden af mig.

Erika kommer til syne bag væggen. En bakke med en kande kaffe og tre kopper bliver placeret foran os. Hun kaster sit krusede, mørke hår om bag ryggen og skyder hoften en smule til siden, mens hun med korslagte arme betragter os.

”Hun er skør ikke?” spørgsmålet er tydeligvis henvendt til mig. Jeg nikker, mens jeg ruller overdramatisk med øjnene.

”Skingrende. Men også ret fantastisk.”

 

Jeg finder mit sædvanlige sæde i bussen og slår mig villigt ned med et kort suk. Min toværelseslejlighed, som jeg deler med min roomie, Louise, ligger nogle kilometer væk fra konditoriet, så bussen er min ven. Som så mange andre, der er vokset op i storbyen, har jeg aldrig haft den store interesse i at tage kørekort. På gode dage tager jeg cyklen, men regnvejret fik mig til at ty til andre midler.

Carly fremviste Planen tidligere i formiddags, og hun insisterede på, at jeg skulle gå i gang så snart som muligt. Der er vel ikke nogen grund til at udsætte det, hvis det fører til kærlighed på den ene eller anden måde. Jeg føler mig dum over at tænke tanken.

For et øjeblik sidder jeg med min mobil fremme. Glor tomt på skærmen, hvor navnet lyser op. Calum.

Tingen med Calum er, at vi var gode venner i high school, vi tilbragte første år slynget op og ned ad hinanden, men vi gled mere og mere fra hinanden, jo ældre vi blev. Det hjalp heller ikke noget, at jeg begyndte at hænge ud med Carly. Men hver gang vi mødtes, var det som om, at vi stadig var på vores første år og intet var hændt. Folk plejede at sige, at vi var det perfekte par, selvom vi aldrig har været romantiske sammen.

Tanken om vores minder sammen drager mig til at trykke på ring. Tre lange bip-toner høres i den anden ende, mens jeg presser mobilen tæt op i mod øret. Jeg har ikke snakket med Calum længe, så det falder mig ind, da jeg venter på at den bliver taget, at han måske har skiftet nummer i løbet af det sidste års tid. Men mine bekymrede tankegange bliver pludseligt afbrudt af en stemme i den anden ende.

”Hallo?” Stemmen er moden, en anelse hæs og dyb, men jeg kan alligevel tydeligt genkende klangen, så jeg ånder lettet op.

”Hey stranger,” siger jeg, og kan ikke undgå at smile en anelse. Alting var så let dengang, det bare var ham og jeg.

”Hvem snakker jeg med?”

Jeg samler læberne i en lille utilfreds trutmund, da han ikke genkendte min stemme, sådan som jeg kunne genkende hans. ”Nu dræber du magien, Calum. Det er Mary.”

”Mary?” svarer han lidt tøvende. ”Shit! Det er sgu længe siden jeg har hørt fra dig.”

Jeg lader blikket glide ud på byen, der passerer for mit blik, mens jeg former ordene i munden, som jeg har brugt de sidste timer på at gennemgå i hovedet.

”Det var også det, jeg tænkte. Det er næsten en skam, at der er gået så længe siden sidst.” Nogle skarpe lyde høres i den anden, og jeg bider hårdt tænderne sammen i forskrækkelse.

”Undskyld,” mumler Calum. ”Jeg ville lige trække mig væk fra middagsbordet.” Han griner kort; en lyd, jeg ikke har hørt længe. Det føles helt mærkeligt at høre ham igen. Han lyder pludselig så voksen og… moden. ”Hvordan går det med dig, solstråle?”

Hvad sagde jeg: Som om vi aldrig sagde farvel til hinanden.

”Det går strålende!” Jeg holder trangen til at rulle med øjnene tilbage. ”Jeg er i gang med mit sabbatår og arbejder hovedet ud af røven, så meget pause er der heller ikke over det, men jeg nyder det skam, før alvoren træder ind. Hvad med dig?”

”Jo tak, det går fremad. Jeg har det sådan set bedre end nogensinde.” Han er stille for et øjeblik, før han rømmer sig. ”Hey du, jeg er egentlig på besøg hos min mor lige nu, hun fylder 50…”

Jeg samler stykkerne og udbryder: ”Åh, det må du undskylde, jeg ville ikke afbryde noget. Du må endelig ringe en anden gang, hvis du har tid.. Øh, og lyst, selvfølgelig.” Det var det. 1 down, 3 to go.

”Nej nej, jeg mener bare, jeg er i Sydney, så hvis du har tid - og lyst selvfølgelig.” Han tilføjer den sidste kommentar i en drillede gentagelse af mig. Jeg griner lavt og smilet på mine læber vokser kun. Okay, jeg skal måske undgå at drage så forhastede konklusioner. Skriv det bag øret, for det kommer til at ske mange gange.

”Så kan vi måske mødes..?” Jeg afslutter prøvende den sætning, han på grund af min afbrydende latter ikke fik lov til at afslutte.

”Det kunne være fucking hyggeligt at få catched up. I morgen?” En byrde løfter sig tilsyneladende fra mine skuldre. Tænk, at det kan være så let. Bekymringerne omkring dette projekt havde samlet sig i alle kroge, så jeg nyder denne ene sejr, og takker Carly indeni mig selv, for at have valgt Calum som en kandidat - et sted, jeg rent faktisk føler mig tryg og godt tilpas.

”Yes, i morgen er jeg fri!” Jeg får det måske sagt en smule ivrigt, men jeg ser mig ikke tilbage nu. ”Vi kan måske mødes over en kop kaffe?”

”Det lyder godt.” Jeg kan høre smilet i hans stemme, og det bringer et frem på mine læber, før jeg overrasket opdager, at tiden har indhentet mig, og jeg snart skal af. Jeg rejser mig fra sædet og trykker stop på knappen, før jeg bevæger mig mod døren.

”Jeg bliver nok nødt til at smutte nu, men skriv et tidspunkt, og så kan vi mødes på Hard Rock, eller noget?” Det var altid Hard Rock vi plejede at tage hen sammen, så den café har jeg udpenslet for mig selv for længe siden. Det er dér, mig og Calum skal mødes.

”Yes, okay. Vi ses. Jeg glæder mig.”

”Også jeg,” nåede jeg lige at få sagt, før jeg blev afbrudt af en lang biptone.

Der er lige et par hundrede meter fra busstoppeskiltet til konditoriet, men jeg går i et rask tempo hen ad gaden. Et smil trækker stadig mine mundvige op og møder de fremmede mennesker på min vej med glæde bundet op i snor og guld. Regndråberne ligger sig som tårer på mine kinder, men jeg nyder denne eftermiddag i fulde drag. Planen er sat i gang, jeg skal mødes med Calum, og lykken er for første gang længe måske indenfor rækkevidde. Og dette takket være Carly og hendes monstrøse trang til at planlægge alting - en egenskab, jeg aldrig troede, at jeg skulle være taknemmelig for.

En besked melder sin ankomst på min telefon.

Tag din telefon! Bryllup, lørdag, se pæn ud!!!! Du skal møde Luke. Henter dig klokken 9:30. Ring tilbage snarest!

Den er selvfølgelig fra Carly. Jeg anerkender hendes besked og laver en mental notits til mig selv om denne begivenhed på lørdag.

Mit spejlbillede binder mig et øjeblik til et butiksvindue, og jeg når lige at rette lidt på mit hår, før jeg åbner døren ind til konditoriet. Min kollega, Jules, vinker mig velkommen, og jeg ser mig kort omkring efter Ashton, selvom jeg efter grundig gennemgang af vagtplanen godt ved, at han ikke skal arbejde i dag.


Så kom vi så langt! Mary har skudt projektet igang, og hun virker til at være glad for det. Som I nok allerede har gættet, så er drengene ikke kendte i denne historie, så den fungerer lidt som en "alternativ verden", hvad der kunne være sket. I forstår nok, hvor jeg vil hen. Har I allerede en idé, eller måske et ønske om, hvem Mary skal gå efter? Så skriv det da endelig, jeg vil elske at høre, hvad I tænker!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...