Carly's guide: How to find the one and only

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
Fire drenge åbner fire forskellige muligheder for lykke, når Carly hjælper hendes bedsteveninde, Mary, med at finde kærligheden.

7Likes
43Kommentarer
1081Visninger

2. 1.

Første kapitel

Vandperler glider langsomt ned af ruden, og forvrænger lyset fra gadelygterne udenfor, der ligger sig som små kaskader af lys på mine hænder, der folder sig omkring koppen. Den sender varmesignaler rundt i hele kroppen gennem fingerspidserne og fylder kroppen med en association om lykke og varme på en ellers kold og intetsigende oktoberdag.

”Værsgo!” En mild pippen fremtræder et sekund før den velkendte duft af en tand for kraftig Miss Dior omringer mig. Man hører altid Carly, før man ser hende. Og dufter hende, for den sags skyld. Hun placerer en nydelig cupcake foran mig, og slår sig derefter ned på stolen overfor min med sin egen rawbar. Og ja, man vænner sig efterhånden til, at hun altid tager de sunde valg, selv når man sidder på et konditori, ligesom vi gør nu.

Jeg takker Carly og begynder at pakke cupcaken ud af sin papirform. Hun stopper mig ved at slå begejstret i bordet.

”Nå?" Hun folder hænderne under hagen og ser afventende på mig.

”Nå?” gentager jeg uforstående.

”Ja, du kan vel efterhånden ikke få mig til at løbe efter mere for at udskyde snakken.” Hun nikker mod min kop kaffe og cupcaken foran mig.

”Hvilken snak?"

”Du kan simpelthen være så ignorant, Mary. Snakken om dit kærlighedsliv, selvfølgelig!” Begejstringen stråler nærmest ud af hende, og det forårsager at jeg sukker højlydt.

”Jeg er ikke defineret af mit kærlighedsliv, så der er ingen grund til at lade som, at det er det vigtigste i verden.” Jeg ruller utilfreds med øjnene, men bliver afbrudt af Carly’s højlydte latter.

”Undskyld, undskyld,” pipper hun, selvom jeg ved, at hun ikke mener undskyldningen. ”Men helt ærligt, nogle nyheder?” Hvad sagde jeg? Hun elsker at pine mig med mit ikkeeksisterende kærlighedsliv.

”Du ved vel, at du er den første jeg ville informere, hvis der skete noget nyt?” Smilet på Carly’s læber vokser en anelse, som hun tager den første bid af hendes rawbar, og jeg selv sipper en anelse til min kaffekop. En bred smag former sig i min mund og breder energi i kroppen med de samme.

”Ja, jeg ved det godt-”

”Der er intet sket.”

”Okay! Okay, torturen vil tage en ende med det samme.” Jeg sender hende et taknemmeligt smil.

”Jeg fatter ikke, hvorfor det er det første du spørger ind til, hver gang vi mødes.” Det var ganske vist et faktum, at det havde stået stillet for mig længe, mens Carlys forhold til Erika blomstrede, som var det en forbandet pralbønne. Misforstå mig ikke, jeg er lykkelig på deres vegne, for de er uden tvivl perfekte sammen. Dog kan jeg ikke løbe fra at være måske 5% jaloux, men resten af mig er fyldt med ren glæde.

Carly læner sig ind over bordet og hæver øjenbrynene så højt, at de gemmer sig under det platinblonde pandehår. Hun samler læberne i en lille trutmund og hendes grå øjne funkler drillede.

”Du lyver overfor dig selv,” siger hun med den stålfaste stemme, der får mig til at læne mig tilbage i stolen med korslagte arme og et skeptisk udtryk i ansigtet. Men jeg lytter stadig interesseret, for hvor lidt jeg end har lyst til at indrømme det, kender Carly mig somme tider bedre, end jeg selv gør. ”Hvis du virkelig mener, at det ikke er vigtigt for dig. Jeg har godt set, sådan som du kigger efter fyrene.”

Jeg ruller med øjnene og ryster på hovedet. ”Jeg kigger bestemt ikke efter nogle fyre.”

”Oh Lord, der er lang vej igen..” Hun sukker teatralsk. ”Hvad med ham oppe ved kassen? Han ser da hammer sprød ud.”

Jeg følger hendes blik op på fyren bag kassen, selvom jeg godt har lagt mærke til ham. Hvordan kan man også undgå det? Jeg arbejder her jo. Og ja, han ser godt ud med sine kommunefarvede lokker, der hænger ned omkring hans ører, som er mislykket forsøgt at tæmmes i nakken med en elastik. Jeg betragter han for et øjeblik.

”Carly,” starter jeg tøvende ud. ”Du må for Guds skyld aldrig kalde fyre sprøde igen. Og nej, jeg stoler ikke på min egen dømmekraft, når det kommer til dating. Det har ført mig mange forkerte steder hen, og jeg vil ikke derhen igen.”

”Okay, ud med sprød - got it!” Hun tilbyder mig et forstående nik og en thumbs op. ”Men hvis du ikke stoler på din egen dømmekraft, så stol på min.”

”Du er lebbe, Carly. Hvad i alverden ved du om fyre?”

”Hey hey, nu skal du ikke blive homofobisk. Jeg er i et fast og lykkeligt og ganske perfekt, hvis jeg selv må have lov at sige det, forhold - derfor vil jeg påstå at være mere kvalificeret end dig.” Jeg slipper en lille latter, da hun spiller homofobikortet på mig - også et karaktertræk man hurtigt vænner sig til, for hun bruger det meget.

”Jeg ved snart ikke...”

”Det er det, du har mig for. Jeg ved lige nøjagtig hvad du behøver og fortjener, og det gør du ikke.” Hun skubber hendes tomme tallerken fra sig og vender blikket mod mig. ”Hvad siger du?”

Hendes øjne gløder op og ser på mig fuld af en nyfødt entusiasme. ”Hvad siger jeg til hvad?” Mit blik skæver uregerligt til fyren bag kassen, og hviler der for en kort stund, ind til jeg opfatter, at han også kigget i min retning. Han når kun lige at trække lidt på smilebåndet, før jeg vender mig 90 grader i stolen og kigger på Carly igen.

Okay, her er én ting, man bør vide om mig: Jeg er ikke bange for øjenkontakt, nærkontakt eller nogen form for samtale. Men jeg har en form for 6. sans omkring drenge. Og det forholder sig således, at jeg kan fornemme, når et forhold kun fører til problemer. Og så holder jeg mig langt væk fra ham. Og denne fyr arbejder ikke blot samme sted som jeg selv, men indånder bogstaveligtalt piger. Jeg kan se ham tiltrække alles blikke som en magnet. Selv hvis jeg prøvede på noget, ville det aldrig ende godt.

Okay, det er måske ikke så meget en 6. sans, som det er mig, der ikke bryder sig om at kaste sig ud i noget, der har en succesrate på under 50%. Det er ikke så dumt, som det måske lyder. Det skulle meget gerne føre til en lykkeligere mig.

Carly’s stemme er tøvende, da hun river mig ud af sine tanker. ”Hvad du siger til, at jeg udvælger fire fyre, som ville være perfekte for dig, og så prøver du at date dem, og forhåbentligvis vil du finde kærligheden ved én af dem.” Hendes stemme træder i kraft, jo længere hun kommer ind i hendes præsentation, som om planen netop tager form i hendes hoved, som hun udtaler ordene.

Det er netop dette jeg mener: allerede nu kan jeg se adskillige ting, der har høj sandsynlighed for at gå galt - og disse holder jeg mig helst fra. Hun må kunne se min tøven, for hun holder en finger i vejret for at bede mig om at forholde mig stille.

”Okay, jeg hører din stilhed. Men prøv at hør det her; jeg fremstiller en række krav til fyrene samt en række positive egenskaber, og ud fra dette kan vi undersøge, hvorvidt den givne fyr er perfekt for dig. Vi kan løbende opdatere listerne og se, hvem der udgør den bedste kandidat som værende din udkårne. Og tro mig, jeg kender dig bedre end nogen anden; jeg kan klare det her!” Hun slår begejstret i bordet, og hendes blik er allerede begyndt at blive fjernt på den måde, hvor man bare ved, at hun allerede er opsat på netop denne plan.

”Hvorfor er du så opsat på, at jeg skal finde kærligheden?” Jeg er ikke sikker på, at hun overhovedet har hørt spørgsmålet, så jeg skal lige til at gentage spørgsmålet, men hun tager ordet fra mig.

”Hvad snakker du om? Jeg vil bare have, at du skal være lykkelig - og det er du jo ikke, når du kigger efter alle par, der går forbi, med de der misundelige øjne. Og desuden, så vil vi kunne holde nogle fantastiske dobbelt-dates, det bliver så sjovt! Du er jo også træt af at være sammen med mig og Erika hele tiden, så er du fri for at være 3. hjul.”

Jeg griner nu uden helt at vide hvorfor. ”Du mangler seriøst et job, Carly.”

”Og du mangler en kæreste; sådan kan vi jo så fint hjælpe hinanden.”

”Okay, men hvor vil du finde fyrene henne?” Et stort smil former sig på Carlys læber, da hun hørte ordet ’okay’.

”Vi kan jo starte med ham den sprø… søde ved kassen. Han er jo perfekt! Du arbejder endda med ham.”

Jeg vil vædde med, at han har en succesrate på højest 20% for mig, så jeg spærrer øjnene op. ”Nej, Carly.”

”Hvis vi skal gøre det her, så må du stole 100% på mig og min dømmekraft. Er du på?”

”Ja,” siger jeg og ruller med øjnene, men jeg kan stadig ikke helt stoppe smilet fra at bredes på mine læber ved tanken om, ikke at skulle tilbringe mit liv helt så alene længere. ”Ja, jeg stoler på dig.”

Succesraten på denne plan må helt sikkert være under 50%, men på den anden side, så er der tale om fire drenge. 50 gange fire er trods alt 200.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...