Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
7815Visninger
AA

18. "Sophia der er noget galt er der ikke ?"


 10 dage senere
 Jeg vågner op med en voldsom hovedpine, den er blevet værre i løbet af de sidste par dage, men jeg har ignoreret den, nu er det så slemt at jeg her blindende lystglimt for mit højre øje.
 Da jeg prøver at rejse mig svimler det og jeg jeg må sætte mig på hug, Zachary kommer ud fra badeværelset i det samme, hans stemme er bekymret. "Sophia er der noget galt skat ?"
 Ja jeg er en kylling, jeg har ikke fået snakket med han, jeg er bange for at miste ham, så jeg bliver ved at udskyde det.
 Igår prøvede han at bringe emnet omkring min hjemrejse til Danmark op, men jeg skyndte mig at lukke munden på ham med et kys og holdt ham beskæftiget indtil han havde glemt hvad han ville snakke om.
 "Nej nej, bare lidt svimmel, kunne du lige give mig en hånd, så jeg kan komme i tøjet ?" Jeg føler det her måske kan ende skidt og jeg vil gerne være påklædt.
 Han er hos mig med det samme, sød og blid som altid når det ikke lige handler om sex og jeg støtter mig til ham mens jeg tager tøj på. "Tak Zac".
 "Sophia der er noget galt er der ikke ?" Han ser spørgende på mig og jeg ved jeg er nød til at fortælle ham det.
 "Zac jeg er ked af det.. Jeg.." Stemmen sidder fast i halsen, jeg stirre ind i hans varme øjne, bange for hvad han vil sige til det jeg har at fortælle.
 Jeg skal til at fortsætte da jeg mærke de små tegn på at et a fald er på vej og det her føles slemt, hvem ved, måske er det min sidste chanse for at sige det og jeg føler jeg er nød til at sige noget jeg brænder inde med. "Zac jeg elsker dig".

 *Zachary POV*
 Jeg når ikke at sige noget, så vender hun det hvide ud af øjnene og hun kollapser, hendes krop i kramper, shit hvad sker der her. "Sophia ? Sophia skat". 
 Jeg havde haft på fornæmmelsen at der var noget galt de sidste par dage, men jeg troede bare hun var ved at blive syg eller lignende, jeg havde ikke forventet dette.
 Jeg får fisket min telefon op af lommen og ringer desperart til alarmcentralen, jeg tør ikke andet.
 De spørger om hun har epilepsi og jeg svarer at jeg helt ærligt ikke ved det, men at hun intet har nævnt om det, de lover at de er på vej med det samme.
 Hun er så bleg og så opdager jeg blodet der stille drypper fra hendes næse, det her er vist slet ikke godt og jeg er rigtig bange nu.
 Jeg snakker til hende konstant, i håb om at hun kan høre mig, jeg kan høre ambulancen stoppe udenfor. "Sophia jeg elsker også dig, hold ud smukke, jeg åbner lige for ambulance folkene".
 Jeg slipper hendes hånd og skynder mig ud for at åbne døren, jeg forklare dem hvad der er sket, mens jeg viser dem in i soveværelset.
 De undersøger hende hurtigt og løfter hende op på båren, jeg får at vide hvor de vil tage hende hen og så kører de med hende, de vil ikke lade mig køre med da jeg ikke er familie.
 Jeg er fuldt klar over at jeg ikke er istand til at køre bil lige nu og jeg ringer til David, en af mine bedste venner og min forretningspartner og beder ham hente mig.
 Han er her i løbet af 10 minutter, jeg forklare ham situationen og straks er vi på vej imod sygehuset, David har mødt Sophia en enkelt gang ud over velgørendheds arrangementet hvor jeg så hende første gang.
 Jeg ville gerne ringe til Mary, men jeg har ikke hendes nummer, men David foreslå at ringe til hotellet og hun svare heldigvis da jeg bliver stillet op til værelset. "Ja det er Mary".
 "Mary det er Zac, der er noget galt med Sophia, hun faldt om, de har taget hende til hospitalet". Jeg kan høre min stemme ryste let.
 Jeg kan høre hun bliver ked af det, men også at hun ikke er overrasket, hun sukker. "Hun har ikke fortalt dig det vel ?"
 "Fortalt mig hvad Mary ? Hvad er der galt med hende ?" Jeg kan mærke hvordan en knude vokser i min mave og truer med at kvæle mig.
 Hendes stemme er undskyldende. "Jeg tager en taxi til hospitalet når jeg har ringet til hendes søster, så skal jeg nok fortælle dig det".
 Jeg fortæller hende hvor de tager hende hen, før jeg ligger på, så ser jeg ulykkeligt på David. "Der er noget helt galt David, jeg kan ikke miste hende nu".
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...