Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
8185Visninger
AA

24. "Så vil du have den gode eller dårlige nyhed først"


*Zachary POV*
 Min søster har jaget mig ned i kantinen for at spise, så hun kan snakke med Sophia, jeg hader at være væk fra hende, men det er okay, jeg har noget at snakke med Alexa om.
 Jeg har fundet ud af at Sophia og Alexa mistede deres forældre for 5 år siden i en bil ulykke, og jeg er imponeret over Alexas styrke, Sophia er sen eneste hun har tilbage og alligevel er hun altid stærk og positiv sammen med Sophia.
 "Alexa, ved i hvilken slags knude det er ?" Spørger jeg og krydser fingre, jeg har fundet noget der måske kan hjælpe.
 Alexa nikker langsomt og tykker af munden før hun svare mig. "Det er en glioblastom, hvorfor ?"
 "Er det tjekket om den er genetisk betinget ?" Jeg kan mærke håbet stige nu, måske der faktisk er en chanse.
 Hun ser forvirret på mig og jeg forklare. "Jeg har læst lidt op på det, cirka en tredjedel er genetisk betinget, de er oftest uimodtagelige for strålebehandling, men der er en ny vaccine, den er kun på prøve basis, men resultaterne er lovende".
 "Siger du at hvis den er genetisk så er der behandlingsmuligheder ?" Hun ser på mig med store øjne og jeg nikker.
 Jeg ser bedende på hende. "Så jeg synes vi skal få det tjekket, men måske vi skal vente og sige noget til Sophia til vi ved om der er en mulighed".
 "Ja helt klart, jeg skal nok lige have fat i banken, jeg tror ikke vores sygesikring dækker, men det er lige meget". Hun ser dog bekymret ud.
 Jeg tager blidt hendes hånd og på hende. "Alexa, du skal ikke tænke på pengene, det sygesikringen ikke vil dække, det skal jeg nok betale".
 "Zac det kan jeg ikke tage imod". Hun ser op på mig, men jeg kan se lettelsen i hendes øjne.
 Jeg ryster bare på hovedet og smiler. "Det er ikke til diskution, jeg snakker med lægerne med det samme om de kan tjekke eller vi skal have fat i en ekspert".
 
 *Sophia POV*
 "Har du set Zac idag ?" Jeg ser spørgende på min søster, jeg har ikke set Zachary ret meget de sidste par dage og får hele tiden at vide at han har travlt.
 Jeg tænker at han er ved at trække sig og jeg forstår det godt, vores forhold er så nyt, det her er ikke det han har sagt ja til, det er bedre for han at skære båndet nu, mindre smerte.
 "Ja jeg har søs, han har haft travlt, men jeg ved at han kommer lige om lidt, han hr noget vigtigt at snakke med dig om". Hun ser hemmelighedsfuld ud.
 Jeg tænker at han vil fortælle mig at det er slut, men hvorfor ser min søster så så glad og hemmelighedsfuld ud, jeg er ret sikker på at hun godt kan lide Zachary.
 I det samme går døren op og han kommer ind, han smiler og han ligner næsten sig selv igen, at have travlt er åbenbart godt for ham, han har fået farven tilbage i kinderne.
 "Nå jeg vil smutte søs, jeg tror i gerne vil være alene". Hun smiler sødt til mig, på vejen ud kysser hun Zachary på kinden og hvisker noget i hans øre, inden hun klemmer hans arm, han smiler til hende og jeg får en sær fornæmmelse i maven, de skjuler noget for mig.
 "Elskede, du ser ud til at have det bedre". Han sætter sig på sengekanten og stryger mig blidt over kinden.
 Jeg hviler mit hovede imod hans skulder og han kysser mig blidt på panden, det her er det jeg er mest ked af at miste, de små kærlige øjeblikke.
 "Jeg har to vigtige ting at snakke med dig om, så vil du have den gode eller dårlige nyhed først ?" Han ser spørgende på mig.
 Jeg tænker kort over det. "Den dårlige først, så kan den gode måske gøre det okay igen bagefter".
 "Den dårlige er at du er nød til at gøre noget ganske forfærdeligt for at få den gode". Men han ser mest ud som om han more sig og så måske en anelse nevøs.
 Jeg forstår ikke helt hvad han snakker om, hvilken forfærdelig ting snakker han om ? "Jeg forstår ikke helt Zac, hvad snakker du om ?"
 "Tjoh jeg har nogle virkeligt gode nyheder, men for at få dem skal du være amerikansk statsborger eller gift med en, og at vi har ikke ligefrem tiden til at søge om statsborgerskab, så du bliver nok nød til at gifte dig med mig". Han ser spørgende på mig.
 Jeg ryster forvirret på hovedet, seriøst ? Var det ? "Zac, skal det her forestille et frieri ?".
 "Nej, men det her er". Han griber min hånd og kysser den blidt og hans øjne låser sig i mine, han har pludseligt en ring i hånden.
 Jeg kan mærke mit hjerte banke helt vildt. "Jeg er ked af jeg ikke rigtigt kan knæle for dig, og jeg ved det er ekstremt hurtigt, men jeg elsker dig og selv før alt det her vidste jeg at ville giftes med dig når den rette tid kom og det gjorde den så nu".
 "Du er det vigtigste i mit liv, du er den smukkeste og mest kærlige kvinde i verden, Sophia vil du gøre mig den ære at gift dig med mig ?" Han ser blidt på mig.
 Jeg kan mærke han mener det, der er måske en grund til at det er lige nu han gør det, men jeg ved han elsker mig og ønsker at gifte sig med mig. "Ja Zac, hellere end noget andet".
 Jeg har det lidt skidt med at sige ja, velvidende at vi måske ikke engang når bryllupet, men det er min drøm, mit højeste ønske, hvordan kan jeg sige nej ?
 Han sætter ringen på min finger og kysser mig blidt, jeg kan se en enkelt tåre løbe ned af hans kind og jeg kæmper selv med tårerne.
 "Jeg tør næsten ikke spørge hvad den gode nyhed er hvis det her var den dårlige". Jeg ser usikkert på ham.
 Han lyser op i et lykkeligt smil. "Vi har fået testet din knude og den er genetisk betinget, der er en ny meget effektiv behandling, det er kun på forsøgsbasis, men jeg har fået dig med i forsøgene, skat du kan blive rask".
 "Blive rask ? Behandling ?" Jeg forstår slet ikke hvad han siger, jeg har fået at vide jeg er døende, at intet var at gøre, min hjerne har svært ved at opfatte det her.
 Han nikker og kysser mig blidt. "Ja, alle forsøg indtil nu har vist kæmpe fremskridt en stor del selv i fase fire er komplet kræft frie nu, men du vil nok skulle have medicinen resten af dit liv".
 Jeg kaster mig hulkene om halsen på ham, har han virkeligt gjort alt det her for mig ? Jeg havde ret, han er ikke bare en mand, han er så meget mere, han er mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...