Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
7734Visninger
AA

20. "Nu skal jeg snakke med dem søde, det her er ikke okay"


 *Mary POV*
 Fuck altså, de vil heller ikke fortælle mig noget om hvordan Sophia har det, jeg må vente til Alexa når frem, hun er på flyet nu, men der er stadig længe til hun når frem.
 Zachary fik vist et panik anfald da jeg fortalte ham det, de har indlagt ham, hans hjerteryme var alt for høj og de var bange for at han skulle give sig selv et hjerte anfald.
 Det må vel være det man kalder et knust hjerte, jeg har ondt af ham, jeg er ikke i tvivl om at han elsker Sophia, vi andre har haft tid til at vænne os til tanken, for ham må det have været et chok uden lige.
 Jeg ved David har ringet efter hans familie, han har brug for nogen til at støtte ham lige nu, men det betyder så at jeg sidder her alene indtil Alexa når frem.
 Bare Sophia er okay, bare dette ikke var det sidste adgørende anfald, jeg er ikke klar til at sige farvel og både Alexa of Zachary fortjener at nå at sige farvel også.
 
 *Zachary POV*
 Da jeg vågner igen ligger jeg i en sygehus seng, der er målere klistret til min brystkasse, jeg ser forvirret rundt og ser David og min far.
 "Fuck Zac, du skræmte livet af os, det må du aldrig gøre igen". Min søster Shekinah kaster sig nærmest om halsen på mig og krammer mig hårdt.
 Jeg gengælder knuset, vi har altid været meget tætte. "Hvad skete der ? Jeg kunne ikke få luft".
 "Du var temmeligt tæt på at give dig selv et hjerte anfald, de snakkede om at genstarte dit hjerte hvis rytmen ikke blev normal hurtigt, det gjorde den heldigvis". Hun ser bekymret på mig.
 Er det mon det der sker når ens hjerte bliver knust ? Jeg føler stadig ikke at der er ilt nok i luften, men i det mindste kan jeg trække vejret igen. "Hvad skal jeg gøre søs ?"
 "Vi finder ud af noget søde, du er stærk, du skal nok klare dig, men det gør mig så ondt, det er ikke fair". Hun krammer mig igen og jeg gemmer ansigtet i hendes hår.
 Jeg skæver over til David. "Er der noget som helst nyt ? Har de villet sige noget til Mary ?"
 "Nej, de vil intet sige før hendes søster kommer, Mary råbte sig også hæs, men de vil ikke give sig". David ser undskyldende på mig.
 Jeg kan mærke tårerne presse sig på igen, jeg vil bare gerne vide om hun er i live, om jeg i det mindste får en mulighed for at sige farvel, for at fortælle hende at jeg elsker hende og at jeg tilgiver hende at hun intet sagde.
 "Nu skal jeg snakke med dem søde, det her er ikke okay". Min søster rejser sig og jeg kender det ansigsudtryk, stakkels sygeplejersker, de kommer ikke til at ane hvad der ramte dem.
 Hun skynder sig ud og jeg tørre en tårer væk fra min kind, min far kommer over og sætter sig på sengekanten, han ugler mit hår. "Jeg er sku ked af det knægt, men du må altså ikke smutte fra os vel ?"
 Er det muligt at dø af sorg ? Min far ved heldigvis at jeg aldrig kunne gøre skade på mig selv, det er simpelthen ikke en mulighed for mig, men jeg kan se han er urolig for mig.
 "For at være ærlig, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, jeg har det lidt som om jorden har åbnet sig under mig og jeg står på en glas plade". Jeg kører hånden gennem mit hår og trækker knæene op til brystet.
 Min søster kommer ind i det samme, hun ser selvtilfreds ud og jeg ved det er lykkedes hende at få noget info ud af dem, min søster er som en natur katastrofe når der er noget hun vil have.
 Hun kommer over og sætter sig på senge kanten og tager min hånd. "Hun er stadig i live, men hun er i koma lige nu, de ved ikke om anfaldet har gjort skade eller om hun vågner op igen".
 Og det kommer igen, jeg kan ikke få vejret, det er som om det sætter sig fast som hulk i halsen og brystet på mig og jeg kan høre maskinen gå fuldstændigt amok med bip lyde.
 Min søster bliver ved med at stryge mig over kinden og snakke til mig, og jeg prøver virkeligt at slappe af og trække vejret ordentligt, men det virker ikke og da jeg høre døren gå op og folk komme løbende ind bliver alt igen sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...