Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
7630Visninger
AA

7. "Måske ikke fuldkommen uopnåelig"


 "Hvad pokker Mary, synes du selv det var en god ide det der ?" Jeg har lige fundet hende og ser temmeligt vredt på hende.
 Hun smiler bare sødt til mig. "Ja, har du ikke lige tilbragt 20 minutter med at snakke med ham, siddet på hans skød og fået et knus ? Hvad brokker du dig over ?"
 "Jeg ihh altså jeg ville jo uhh, du er dum". Ja okay jeg er nok lidt barnlig, jeg kan bare ikke rigtig finde noget at sige, jeg kan ikke rigtig være sur på hende mere.
 Hun griner bare af mig, hun ved jeg ikke rigtig er sur. "Nå i så ud til at hygge jer gevaldigt, så hvad er dommen ? Hvordan har du det nu du har mødt ham ?" 
 "Behøver du spørge ? Jeg må have den mand, seriøst det er simpelthen ikke fair, hvorfor skal han være så perfekt og så fuldkommen uopnåelig ?" Jeg sukker, bange for at denne dag kun vil gøre at jeg kommer til at lide endnu mere når jeg kommer hjem.
 Mary griner og jeg skal til at spørge hvad der er så pokkers morsomt, da hun med et drillende blik siger. "Måske ikke fuldkommen uopnåelig".
 "Hvad snakker du om ? Selvfølgelig er han da det.. Og han står lige bag ved mig ikke ?". Da jeg ser Mary nikke er jeg temmeligt glad for at han ikke forstår dansk.
 Hvorfor står han bag ved mig ? Tør jeg overhoved vænne mig om ? Det ville være lidt sært bare at ignorere ham ikke ? Ja min hjerne smider om sig med spørgsmål lige nu.
 Jeg vender mig langsomt om og ser op på ham, hold op han er altså temmeligt høj når han står så tæt på en. "Øh hej igen".
 "Hej igen Sophia, jeg tænkte på om du havde lyst til at danse". Han ser på mig med et sødt lille smil og min hjerne er på vej i total nedsmeltning igen.
 Mary giver mig et rimeligt utilsløret skub i ryggen så jeg nærmest falder ind i hans arme og hun svare på mine vegne. "Det vil hun meget gerne".
 Han ser spørgende på mig og det lykkedes mig at nikke, det i sig selv er lidt af en prøvelse fordi han har en hånd på hver af mine skuldre fordi han greb mig og hans berøring er sådan cirka alt min hjerne registrere.
 Jeg sender Mary et mere eller mindre panisk blik, da han tager min hånd og trækker mig med ud på dansegulvet.
 Okay jeg er simpelthen nød til at fokusere på at danse, i stedet for på ham, for ellers kommer jeg bare til at stå og føle mig dum.
 Musikken er sådan noget danse musik ikke diskoteks musik og jeg er temmeligt usikker på hvad jeg skal gøre, men Zachary lader til at have styr på det, han griber min ene hånd og den anden hånd finder min talje hvor den føles nærmest brændende gennem min kjole.
 Jeg lader ham føre mig, min frie hånd på hans skulder, han svinger mig rundt til musikken, let og ret så elegant, jo han kan faktisk danse og jeg føler mig næsten graciøs.
 Det er som en sær men absolut ikke ubehagelig drøm, jeg føler jeg svæver afsted og at der ikke er andre end ham i verden, der findes ikke andet end hans blide øjne og det varme smil der hviler om hans mund.
 Okay min hjerte er vist smeltet ned, jeg ved ikke hvor længe vi har danset men jeg ved det er flere sange.
 Seriøst tror jeg aldrig jeg har set et par læber der indbød mere til kys end dem jeg ser foran mig, de ser bløde ud og let fugtige, de er let adskilte og ganske uimodståelige.
 Jeg ved seriøst ikke hvad der sker i mit hoved, men da musikken stopper og vi stopper, læner jeg mig pludselig frem på mine tåspidser og trykker mine læber imod hans.
 "Undskyld, jeg .. Jeg .. Undskyld". Shit seriøst godt gået Sophia du kyssede ham lige, har du helt tabt hjernen ? Jeg farer afsted, giber fat i Mary på vejen og trækker hende med ud af døren så hurtigt jeg kan.
 Der holder heldigvis taxier og jeg nærmest kaster os begge ind i den forreste og giver chaufføren navnet på vores hotel.
 "Hvad pokker sker der Sophia ?" Mary ser på mig med lige blanding irritation og bekymring.
 Jeg læner mig tilbage i taxiens sæde og hiver efter vejret. "Jeg kyssede ham, fuck Mary min hjerne gik i nedsmeltning og jeg kyssede ham".
 "Du hvad ? Hvad skete der ? Hvorfor flygter vi ?" Mary ser meget overrasket på mig.
 Jeg sukker, ja hvorfor flygtede jeg, fordi det var pinligt, fordi jeg frygter at han vil blive vred eller grine af mig, hvordan kan jeg tro at det er okay for en som mig at kysse ham ?
 Min stemme skælver let kan jeg høre da jeg svarer. "Jeg kyssede ham, jeg nåede slet ikke at tænke, han blev vist temmeligt overrasket, men det var kun kort og vi flygter fordi jeg lige har gjort mig selv mere til grin end jeg troede muligt".
 "Så du gav ikke manden en chanse for at hverken reagere eller sige noget ? Er du komplet tosset ?" Mary ser på mig som om jeg er idiot.
 Okay jeg reagerede måske en anelse panisk, men jeg ville bare ikke kunnet have udholdt at han sikkert mægtig pænt ville fortælle mig at det ikke var i orden at kysse ham.
 Jeg sukker igen, kan hun da ikke forstå det. "Nej, for det kunne kun være pinligt for mig og det var slemt nok i forvejen".
 "Åh søde, manden har lige tilbragt næsten en time med at stirre ufravendt på dig og han har kun danset med dig hele aftenen, jeg er ikke så sikker på at du ville have fået en negativ reaktion". Mary ryster på hovedet af mig.
 Men hun ikke have ret, jeg kan simpelthen ikke tro at det er en mulighed, der er ingen virkelighed hvor i den mand ville have kysset mig tilbage.
 
 

 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...