Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
7636Visninger
AA

21. "Mary har du hørt noget nyt ?"


*Zachary POV*
 Jeg er vågen og så alligevel ikke, jeg kan hører hvad der foregår i rummet, men jeg orker ikke åbne øjnene, orker ikke give mig til kende, jeg er alt for træt.
 "Hvad gør vi far ? Jeg er virkeligt urolig for ham". Jeg kan høre min søsters stemme lige ved siden af mig og jeg kan høre at hun er ked af det, jeg hader at have gjort hende ked af det.
 Så lyder min far stemme, han lyder pludseligt så træt og ældre end han plejer. "Jeg ved det ikke min søde og du er ikke den eneste der er urolig, det er vi alle sammen".
 "Jeg tør ikke tænke på hvordan han reagere hvis hun dør, jeg er bange for at det tager livet af ham far". Min søster lyder som om hun er ved at græde.
 Og jeg overvejer igen, om man kan dø af sorg ? Og mig der var bekymret for afstanden når hun rejste hjem, det virker pludseligt som små ting, jeg ville med glæde rejse frem og tilbage når bare hun var der.
 Jeg kan ikke lade være at tænke hvad jeg har gjort for at fortjene det her ? Jeg troede lige jeg havde fundet hende, hende der kunne være den eneste ene, men nej, det er bare ikke meningen jeg skal have held i kærlighed, jeg er åbenbart dømt til for evigt at være alene.
 Jeg orker ikke medfølelsen og bekymringerne lige nu og jeg er så uendeligt træt, så jeg lader søvnen tage mig med i stedet.

*Alexa POV*
 "Mary, har du hørt noget nyt ?" Jeg kommer løbende ind i vente værelset, Mary ligner en der ikke har sovet i flere dage, men det gør jeg nok også.
 Hun ser op på mig, så flyver hun op og krammer mig. "Ikke meget, de vil intet fortælle mig, jeg ved kun at hun var i live her i formiddags, Zacs søster fik det presset ud af dem, men hun er i koma".
 "Hvor er Zac egentligt ? Jeg troede han var her". Jeg ser mig omkring, jeg havde forventet han ville være her.
 Mary sukker, hun ser bekymret ud. "Han er indlagt, chokket var for meget, han besvimede og hans puls var alt for høj, ifølge David fik han et anfald mere da han fik at vide at hun måske ikke vågner igen, de er bange for at han giver sig selv et hjerte anfald".
 "Hun skulle have fortalt ham det, det må virkeligt have været et chok". Jeg har faktisk virkeligt ondt af ham, han har gjort min søster mere lykkelig her den sidste tid end jeg har set hende før, det må have været et chok for ham.
 Først besøger jeg min søster, snakker med hende selv om hun ikke er ved bevisthed, men jeg håber hun kan høre mig, jeg fortæller hende at vi er flere der ikke er klar til at undvære hende.
 Så finder jeg ud af hvor Zachary er, jeg vil gerne møde ham, en person der betyder så meget for min søster betyder også meget for mig.
 Da jeg kommer ind er det tydeligt han sover, en ung kvinde sidder ved sengekanten, hun ser bekymret ud, det må være hans søster.
 "Hej, jeg er Alexa, Sophias storesøster, du må være Shekinah hvordan har han det". Jeg ser på Zachary, han ser en anelse bleg ud.
 Hun smiler til mig og giver mig hånden. "Rart at møde dig Alexa, han sover nu, det er nok også bedst, så slapper han af, lægerne er urolige for hans hjerte, det er ikke sundt hvis han får flere chok".
 "Jeg er ked af det her, min søster burde aldrig have indled et forhold, men hun var bare så lykkelig, men hun burde have forberedt ham". Jeg ser undskyldende på hende, jeg forstår hvordan hun har det, hvordan det er at bekymre sig for sin søskenes liv.
 Hun ser på mig, så stryger hun ham blidt over kinden. "Jeg tror ikke han ville have undværet de sidste par uger, jeg tror aldrig jeg har set ham så lykkelig før".
 "Jeg håber han i det mindste får lov at sige rigtigt farvel, at det ikke er tid endnu". Siger jeg forhåbningfuldt.
 Jeg er ikke klar til at miste min søster, jeg vil også gerne nå at sige rigtig farvel til hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...