Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
7613Visninger
AA

5. "Mary er du klar over hvor pinligt det er ?"


 "Sophia husk nu at spise din mad, din søster har trods alt betalt dyrt for den". Mary skubber diskret til mig og jeg giver et lille spjæt.
 Heldigvis kan vi jo snakke frit, ingen her forstår dansk. "Uhh jeg blev vist lidt distraheret".
 Og ja det tør siges at jeg blev distraheret, måden han bevæger de der store hænder og lange fingre mens han snakker er nærmest hypnotiserende og han snakker en hel del, så meget at han vist også lidt glemmer at spise.
 Vi er ved at være færdige med at spise og jeg tænker at selv om det her er det tætteste jeg kommer på ham, så er det her stadig en af de bedste dage i mit liv, men det har absolut ikke ændret mine følelser.
 Ja jeg ved stadig godt det er tosset, men jeg føler mig lidt som en nørdet skole pige der er forelsket i skolens pæneste dreng hver gang jeg ser på ham, sommerfuglene blafre vildt og jeg føler et stik i hjertet, velvidende at det bare ikke er en mulighed.
 Så er det tid til at priserne skal uddeles, først er der en kvinde der modtager en pris, hun holder en super tale og alle klapper højt og længe.
 "Gud det er Yvonne". Udbryder jeg da jeg ser Yvonne Strahovski komme ind på scenen, hun ser som altid fantastisk ud.
 Mary ser på hende som om hun prøver at pladsere hende og udbryder så. "Åh det er jo hende fra Chuck, Sarah ikke ?"
 "Jo det er hende der spillede Sarah, hvem der havde spillet den rolle". Siger jeg grinende, jeg har altid tænkt hvordan det mon har føles for hende at skulle kysse Zachary så mange gange i serien, personligt ville jeg havde været død, men okay det er jo bare mig.
 Faktisk så er det ikke engang kysse scenerne jeg misunder hende mest, kunne jeg være Sarah i en scene i serien så ville jeg vælge den scene hvor Chuck og Sarah ligger ved siden af hinanden på sengen og hun ruller ind i hans arm ansigtet mod hans nakke, kunne jeg få lov at ligger der bare 5 min med hans arm omkring mig og indånde hans duft, så kunne jeg dø lykkeligt.
 Yvonne kalder Zachary og David op på scenen, Zachary kysser hende og tager imod prisen, de to virker perfekte sammen, egentligt sjovt de aldrig har datet i virkeligheden, i hvert fald ikke officielt.
 David starter med sin tale, det er en smuk tale og jeg kan mærke at jeg har svært ved at holde tårene tilbage, især da jeg ser at Zachary kæmper lidt med følelserne, David virker som sådan en flink og rar mand.
 "Sig mig står Zac og er ved at tude ?" Det er Mary der spørger mig, hun ser skeptisk ud.
 Jeg griner lidt, for mig og alle der kender Zachary bare lidt er det ingen overraskelse. "Ja, og jeg ville være mere overrasket hvis han ikke gjorde, han er temmeligt følsom".
 "Han er ikke flov over at græde offentligt, her i sommers til Nerd HQ måtte han droppe at afslutte det sidste panel, han kunne simpelthen ikke tale fordi han blev så rørt". Siger jeg, jeg kan ikke stå for ham når han bliver følsom.
 Og så er det Zacharys tur til at tale, han joker med at det eneste han har forberedt er hans jakkesæt og siger at folk kan være helt rolige for han er jo kendt for ikke at være særligt følsom, hvilket udløser et latterudbrud fra salen.
 Og så får han talt sig varm, han taler om menneskets værdig at vi alle er noget værd og at det handler om at tro på sig selv og vide at man er noget værd og at det er det operation smile gør for børn der ellers ikke har håb.
 Jeg sidder bare og stirre med tårene løbene ned af kinderne, mens han fortæller om sin tur til honduras og oplevelsen med et barnsom var 2 år men som på grund af sin ganespalte så ud til at være to måneder og at forældrene ikke havde givet barnet et navn fordi de ikke troede det ville leve.
 Han taler så levende og passioneret, hans stemme bare drager en ind og jeg tror ikke på at der er en eneste i salen der ikke er berørt, Zachary selv har tydeligt blanke øjne og hans stemme knækker et par gange.
 Da salen bryder løs i klapsalver og de forlader scenen ser Mary på mig, hun har også blanke øjne og siger. "Okay jeg må give dig det, han har ordet i sin magt, det var noget af en tale".
 "Ja, jeg kunne lytte til ham tale for evigt, han er fantastisk". Jeg kan ikke lade være med at smile og mit hjerte føles som om det svulmer op, tænk hvis der var mange flere som ham i verden ?
 Mary ser på mig, hun ligner en der tænker, så ryster hun let på hovedet. "Wow du elsker ham faktisk hvad ? Sådan helt rigtigt".
 Jeg rødmer vist og nikker bare, i det mindste kan Mary nu se at det ikke bare er noget pjat, det føles på en måde rart.
 Folk begynder at snakke og der er musik, det er nu selve festen starter, Mary ser spørgende på mig. "Skal vi prøve at se om vi kan komme til at hilse på ham ?"
 "Nej jeg bliver bare her på afstand, jeg tror faktisk ikke jeg ville kunne håndtere det". Jeg ryster på hovedet, jeg vil jo gerne, men jeg tør simpelthen ikke.
 Mary ser på mig. "Du tror ikke at du vil fortryde det for altid hvis du ikke i det mindste går over og siger hej ?"
 "Måske, højst sandsyneligt, men jeg tør simpelthen ikke, jeg ville sikker slet ikke kunne sige noget og får jeg noget ud er det sikker noget virkeligt dumt". Jeg ryster på hovedet, nej jeg kan simpelthen ikke.
 Mary rejser sig fra sin stol. "Jeg smutter lige ud på toilettet så kan vi gå et smut i baren bagefter".
 Jeg nikker bare og prøver at studere ham uden at stirre for meget, han sidder og snakker med et ældre ægtepar ved hans bord, ind imellem kommer folk over og hilser på ham og han hilser og smiler venligt til hver eneste og snakker kort med nogle af dem.
 Pludseligt ser jeg Mary, åh nej det gør hun bare ikke vel ? Jo det gør hun faktisk, hun går over til Zachary og snakker til ham, han smiler og giver hende hånden.
 Er jeg jaloux på min bedste veninde lige nu, åh ja temmeligt meget, mest jaloux over at hun tør gøre det jeg ville ønske jeg havde modet til.
 De snakker sammen og pludseligt peger Mary på mig, Zachary vender sig og ser direkte på mig, han sender mig et kæmpe smil, et af dem der kan få blomster til at gro og jeg er rimeligt sikker på at mit hjerte lige er gået i stå.
 Han løfter hånden i en hilsen og jeg når slet ikke at tænke over det før min hånd automatisk spejler hans bevægelse, jeg er sikker på at mit ansigt er tomat rødt nu og jeg for at han vender sig og siger noget til Mary.
 "Jeg skulle hilse dig mange gange". Siger Mary da hun igen sætter sig på sin plads og ser på mig.
 Jeg stirre bare på hende, jeg kan stadig ikke fatte at hun bare gik over og snakkede med ham. "Tak, hvordan turde du ? Hvad sagde du til ham ? Og hvad sagde han ?"
 "Søde for mig er han jo bare en eller anden fyr, og jeg ønskede ham bare tillykke med prisen og fortalte at det var en smuk tale, han sagde tak, han er altså ret chamerende". Svare hun.
 Mary fortsætter, da jeg bare stirre på hende. "Han spurgte hvor jeg var fra med min accent og jeg fortalte at jeg er fra Danmark og her på ferie med min bedste veninde og at du var stor fan af Chuck".
 "Mary er du klar over hvor pinligt det er ? Jeg troede seriøst at mit hjerte holdt op med at slå da han smilte til mig". Jeg er nu alligevel glad for at hun sagde af Chuck, det er ligesom lidt mere acceptabelt.
 Mary rejser sig og tager min hånd. "Kom lad os gå i baren og få en drink, det kan være dit mod stiger med lidt alkohol inden bords".
 Jeg følger med hende, men helt ærligt jeg behøver ikke mere, han smilede til mig, et smil der faktisk var tiltænkt mig og kun mig, det ville kunne holde mig oppe længe.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...