Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
7635Visninger
AA

26. Epilog


*Zachary POV*
 "Er du klar skat ?" Jeg ser på Sophia, det er tid til hendes tjek og næste dodsis medicin og vi er på vej ud af døren.
 Hun nikker og smiler til mig, men jeg kan se nervøsiteten, hun har været hjemme i tre uger nu og hun virker frisk og glad men det gjorde hun også før anfaldet, så det kan snyde.
 Vi har fået at vide at der vil være fremgang nu hvis medicinen virker, hvor meget er svært at sige, det kommer an på hvor godt det vil virke for hende.
 Selvfølgelig er jeg nervøs og usikker, men noget dybt inde i mig fortæller mig at det her virker, som en inder stemme, der beroliger mig og jeg vælger at tro på det, da jeg ellers ville blive alt for nervøs.
 Det er indtil videre lykkedes at holde vores bryllup hemmeligt, Sophia har ikke brug for andre bekymringer lige nu, så jeg håber vi kan holde det skjult indtil hun har det bedre, til den tid vil jeg med glæde vise hende frem.
 Da vi ankommer til hospitalet bliver vi ført ned til den store scanner, de vil scanne først og tjekke hvordan det ser ud.
 "Bare roligt skat, jeg er her når du kommer ud igen, tro på det lov mig det". Jeg klemmer blidt hendes hånd og sender hende det mest beroligende smil jeg kan præstere.
 Hun ser op på mig og smiler. "Jeg stoler på dig min elskede, når du siger det virker, så tror jeg på det".
 Det varmer mig at hun stoler så meget på mig men det får mig også til at håbe endnu mere på succes, for ellers vil jeg føle at jeg har løjet for hende.
 Jeg har fået lov at være med inde i rummet hvor billederne kommer ind og følge med i hvad lægerne ser, jegner for utålmodigt til at vente på svar.

 *Sophia POV*
 Jeg bliver kørt ud af maskinen og så snart jeg er ude nærmest hiver Zachary mig op i sine arme og krammer mig så hårdt jeg næsten ikke kan få luft.
 "Roligt nu skat, jeg bliver mast". Siger jeg og små griner, selv om jeg faktisk ikke har noget imod det, jeg elsker hans kram.
 Han ser på mig, tårerne strømmer ned af hans kinder, men jeg kan se på hans ansigt at han ikke er ked af det, han er glad, mere end glad, han er lykkelig.
 "Sophia, det virker, det virker virkeligt, svulsten er allerede omkring 20% mindre, lægerne tror at den vil forsvinde helt efter et par behandlinger". Han griber fat om mit ansigt og kysser mig.
 Jeg knuger mig hulkende ind til ham, det er svært at tro, for 3 måneder siden var jeg parat til at sige farvel til livet uden nogensinde at have mødt den eneste mand jeg nogensinde rigtigt har elsket.
 Men nu er jeg her, på vej mod en fremtid og gift med den mest fantastiske mand i verden, som jeg ved vil gøre alt for mig, jeg kan ikke ønske mig mere end det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...