Det som der er

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Færdig
Sophia er 27 år gammel og læser på universitetet, hun burde være for gammel og for klog til at have et crush på en skuespiller, men for hende er det ikke bare et fan crush hun er ikke i tvivl hun elsker Zachary Levi.
Da hendes søster og veninde opdager hendes hemmelighed beslutter de at Sophia og veninden Mary skal ligge deres ferie i LA, en ferie de har sparet sammen til i flere år, og prøve om hun ikke kan møde ham, egentlig fordi de så forventer at hun kan se han bare er en mand som alle andre.
Sophia går i skarp træning og taber sig over 20 kg, hun skulle jo gerne kunne gå i bikini på ferien, hun tror dog ikke på at hun vil møde ham.
Men så giver hendes søster hende billetter til en velgørenheds galla hvor han skal modtage en pris, hun skal faktisk møde ham eller om ikke andet se ham i virkeligheden.
Men er han overhoved den mand hun går og tror ? Og hvad med hendes følelser når han ikke bare er en fremmed på den anden side af jorden ?
Og hvad med Sophias hemmelighed ?

6Likes
2Kommentarer
7612Visninger
AA

3. "Åh ja de øjne, jeg er vild med hans øjne"


 *knapt 4 uger senere*
 "Er du klar ?" Mary ser på mig, jeg har netop åbnet døren for hende, i dag er det endeligt dagen, dagen vi flyver til Los Angeles.
 Klar ? Jeg er ikke sikker på at det er en mulighed for mig, ikke før i morgen og velgørenheds festen er overstået. "Jeg er i hvert fald pakket og klar til at tage afsted".
 "Du er stadig spændt på i morgen hva ? Det bliver altså også super cool sådan at skulle gå ned af den røde løber". Mary smiler glad, hun glæder sig tydeligvis også.
 Jeg griber min kuffert da jeg ser min storesøsters bil køre ind til kantstenen, hun har lovet at køre os til lufthavnen. "Ja helt sikkert, lad os komme afsted og få den lange rejse overstået".
 Vi skynder os ud og læsser vores bagage bag i bilen, før vi hopper ind, min søster smiler. "Nå er i klar til jeres livs eventyr ?"
 "Jeps". Svarer vi i munden på hinanden og begynder at grine, jo det skal nok blive sjov uanset hvad og jeg glæder mig til at komme til en rigtig galla fest.
 Min søster kører os til lufthavnen og vi tjekker ind og får vores boarding passes, jeg krammer min søster hårdt. "Vi ses søs og endnu engang tak for galla billetten, jeg skal nok ringe og fortælle alt".
 "Det har du også bare at gøre søs, jeg skal jo høre alt om hvordan han så virkeligt er". Hun sender mig et fjollet grin og vinker mens vi går op ad trappen til sikkerheds tjekket.
 Jeg undlader at sige noget til hende om at jeg jo ikke finder ud af hvordan han er, bare fordi jeg ser ham modtage en pris til et galla show.
 Vi kommer gennem sikkerhedskontrollen, spiser lidt frokost og får vækslet så vi har lidt kontanter, inden vi begiver os ned til vores gate.
 Endeligt er vi ombord på flyet, nu er der bare 11,5 timers flyvning foran os før vi lander i LA klar til nye eventyr.
 Jeg har lagt sæson 1 af chuck ind på min bærbare, så jeg har noget at se undervejs, det er godt nok 5 gang jeg ser den, men hvad pokker, man kan jo altid se Chuck ikke ?
 "Vil du se med ? Jeg ved godt Chuck ikke lige er din ting, men bedre end at stirre ud i luften". Spørger jeg Mary.
 Hun sukker, men trækker så på skuldrene. "Tjah hvorfor ikke, som sagt bedre end at stirre ud i luften og jeg har faktisk aldrig set den, måske jeg kan se hvorfor du er så hooked up på den fyr".
 "Nu er det jo første sæson, sååå han er temmeligt nørdet der og det er 10 år siden så, men altså jeg synes nu han er ret nuttet". Jeg ved ikke hvorfor jeg får den der trang til at forsvare ham, jeg ønsker bare ikke at hun skal bedømme kun ud fra det.
 Mary ryster på hovedet og griner af mig. "Søde du behøver ikke forsvare ham på forhånd, desuden er det vel ligemeget hvad jeg tænker ?"
 "Ja det har du selvfølgelig ret i". Svare jeg og sætter hendes høretelefoner i også inden jeg starter det første afsnit.
 Vi når at se 3 afsnit før de ommer med mad, jeg vælger at sætte den på pause mens vi spiser, så kan vi også snakke lidt, jeg er egentlig nyskerrig efter at høre hendes mening.
 "Nå hvad synes du så ? Altså om serien, hvad synes du om serien ?" Jeg ser spørgende på Mary mens vi åbner vores mad.
 Hun pakker sit bestik ud og ser så på mig. "Den er faktisk underholdende, jeg havde ikke regnet med at den var så sjov".
 "Jo den er sjov, men også spændende, sød, romantisk og gribende". Svarer jeg, okay jeg kan ikke lade være, jeg synes det er den bedste serie ever.
 Mary begynder at spise sin mad, jeg tager også et par bidder, jeg vil ikke spørge, jeg ved hun nok skal sige sin mening. 
 Da hun har tygget af munden siger hun. "Men jo du havde ret, han er godt nok nørdet, men man kan jo godt se han egentlig er en pæn fyr og så de der øjne".
 "Åh ja de øjne, jeg er vild med hans øjne, især den måde de skifter farve mellem forskellige brune og grønne nuancer, sjovt nok har vi ikke et navn for den farve på dansk, men på engelsk hedder det hazel". Svare jeg.
 Mary tager en ny bid og spiser før hun siger mere. "Men hvad sker der for det der flash ansigt han laver når han ser noget ? Det ligner seriøst noget helt andet".
 Jeg griner lidt for mig selv, i serien spiller han en nørd der får en regerings computer fyldt med hemmeligheder downloaded i sin hjerne, computeren ødelægges og han er den eneste der har hemmeligthederne.
 Når han ser ting han har oplysninger og flasher han og får de oplysninger, nå han gør det laver han et ansigtudtryk som, ja pænt sagt ligner det mange mænd laver lige når de når topmålet af sexuel nydelse.
 "Ja ikke, det har jeg også altid tænkt, men jeg ved jo selvfølgelig ikke om det er sådan han ser ud". Jeg griner, men faktisk har jeg altid fundet det lidt distraherende.
 Mary griner drillende og siger. "Nu må vi se, efter i morgen kan det være at du kan fortælle mig om han gør".
 "Ha ha ja helt sikkert, for sådan fungere verden jo, nej jeg er lykkelig hvis jeg faktisk får en mulighed for at hilse på ham og ønske ham tillykke med prisen". Svare jeg.
 Mary trækker på skuldrene. "Man skal vel aldrig sige aldrig, og som du ser ud nu, der vil enhver mand være heldig at få dig".
 "Tak Mary, det var sødt sagt, selv om du overdriver vildt". Svare jeg med en let hovedrysten.
 Da vi har spist færdigt ser vi videre på Chuck og min mave er i vildt oprør af sommerfugle, seriøst i morgen skal jeg se ham, som virkeligt se ham, gad vide om det vil lykkes mig at forstå det ?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...