HOPELESS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2016
  • Opdateret: 22 dec. 2016
  • Status: Igang
Emilia Scott er en helt almindelig pige på 14 år, der efter en gåtur på en ødelagt kirkegård bliver kidnappet. Hun bliver taget langt væk fra sin hverdag og sat ind i et meget mystisk samfund, hvor hun får afsløret hemmeligheden bag alle ulykkerne, der er sket i hendes hjemby for det seneste og bliver tvunget til at vælge side. Men hvad hvis hun vælger forkert, hvad hvis der opstår forbudt kærlighed? Kun skæbnen ved det.

0Likes
0Kommentarer
106Visninger

2. Et

EMILIA SCOTT

 

Det var koldt. Sådan meget koldt. Jeg gik ude på stien ved den gamle kirkegård, der var så faldefærdig at et vindsus nok kunne få det hele til at brase sammen. Men det gjorde det faktisk ikke, og det var vildt underligt, især fordi at det blæser meget her i Urizora. Det regnede hele tiden, og solen viste sig kun imellem maj og august.

Jeg bed mig kort i læben, da jeg hørte et brag. Sådan var det altid her om aftenen, men der var noget specielt ved det brag, jeg kunne bare føle det i hele kroppen. Det hele var faktisk ret creepy, og jeg blev faktisk lidt bange. Hvad var der mon sket? Jeg begyndte at stirre på den oldgamle kirkegård. Der var noget ved den her til aften. Jeg blinkede kort og måbede. Nu så jeg på kirken. Den var fuldkommen smadret. Hvad skete der lige?

Jeg begyndte at blive nervøs nu, men alligevel gik jeg stille og roligt over til resterne af kirken. Jeg trådte lidt rundt for at lede efter spor. Måske noget der kunne være årsagen til at det først var nu at kirken styrtede sammen? Men selvom jeg kiggede rundt og ledte, fandt jeg intet. Ingenting, ikke en lille interessant ting, intet.

Jeg tog en dyb indånding og vendte mig om. Månen var nu blevet helt lys og klar, hvilket var tegn på at det var over midnat. Jeg frøs, så jeg ville bare hjem nu. Det havde været en meget mærkelig aften, og det kunne ikke blive værre vel? Eller det troede jeg da.

Jeg rodede let med min lille rygsæk og fandt en ekstra jakke at tage på. Det blev nu varmere, men det var stadig iskoldt. Jeg gik med forsigtige skridt ud af murbrokkerne for at komme ud på den lille kirkegårdssti. Jeg begyndte at gå hurtigere og hurtigere, fordi jeg bare gerne ville væk. Jeg begyndte nu at løbe, jeg var virkelig bange for at der skulle ske noget.

Jeg mærkede et hårdt stød imod min hud og jeg faldt brat. Jeg tog mig til min pande. Det gjorde virkelig ondt. Jeg anede overhovedet ikke hvad der lige var sket. Mine øjne lukkede sig i og jeg overgav mig til sidst min kamp mod smerten i min krop.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...