Manden med leen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2016
  • Opdateret: 17 okt. 2016
  • Status: Færdig
En ond mand i Jonathans drøm gør ham bange. Er manden virkelig eller er det bare hans fantasi der spilder ham et puds.

Kort gyser novelle.

0Likes
0Kommentarer
116Visninger
AA

1. Mareridtet som blev til virkelighed

Jonathan vågnede fra et mareridt. En ond mand og en gammel kone var dukket op i hans mareridt. Han var gennemblødt af sved, og hans hjerte hamrede af sted. Alle de andre i hytten sov. Han kiggede på uret der stod på hans bord. 5:13 der var stadig 2 timer endnu, til de skulle mødes. I hans drøm havde han set den onde mand og fået et sug i maven. Han havde haft sort tøj på, og han havde en le i hånden. Der var blod på leen, og på en eller anden måde syntes Jonathan at kende manden. Den synske kone havde sagt noget til ham, men han kunne ikke huske hvad. Han vendte og drejede sig men kunne ikke falde i søvn. Han rystede stadigvæk.

Jonathan og hans bedste ven Søren var på vej op til morgenmaden. Der kom en raslen fra busken ved skoven. Det gav et sæt i Jonathan og han vendte sig om. Han så en mørk skygge med en le skynde sig væk. Skyggen den havde han set før. Hele vejen op til morgenmaden gik han og tænkte på skyggen. Hvor havde han set den før. ”Er du okay makker,”? Spurgte Søren. ”Ja” svarede Jonathan drømmende.

Efter morgenmaden gik Jonathan, hans kæreste Magnolia og Søren på opdagelse i skoven. Pludselig kunne Jonathan skimte noget i sin øjenkrog. Hans hjerte begyndte at hamre hurtigere, og han begyndte at svede. Han snurrede rundt om sig selv og så skyggen. Hans indvolde frøs til is. ”Hvad laver den skygge her,”? Spurgte Jonathan. ”Hvilken skygge?” Spurgte Magnolia henkastet. ”Den der var der lige før”, svarede Jonathan lettere irriteret. ”Hold op nu er du bare fjollet”, sagde Magnolia. Jonathan følte et suk i hjertet. Hans hjerte hamrede stadigvæk, og hans fingre dirrede. De gik videre, videre og videre. Pludselig så Jonathan et hus. ”Det der hus kan i ikke undgå at se,” sagde Jonathan. ”Nej den er god nok”, svarede Søren. ”Uhh lad os udforske det” sagde Magnolia spøgende. Der gik en rystelse igennem Jonathan. ”Jeg føler mig ikke helt tryg ved det her”. ”Åh vås med dig mand dig op og kom med” sagde Magnolia, med en stemme, der havde en hård klang.

Huset, de gik ind i, var gammelt. Meget gammelt. Der hang spindelvæv ned fra loftet, og brædderne knirkede, når de gik over dem. Huset var i 2 etager, og væggene var kulsorte. De listede ind i stuen. Ingen af dem vidste, hvorfor de listede, men der var en mærkelig atmosfære i huset. Midt inde i stuen var der et stort hul. ”Pas på i ikke falder igennem,” sagde Søren med en drillende stemme. Jonathan følte, at hans ben snørede sig sammen. Han kunne ikke gå, han stod bare bum stille. ”Kom nu Jonathan lad os gå videre” sagde Magnolia. Endelig kunne han bevæge sine ben igen, men han følte sig sær tom inden i. De gik videre rundt i huset uden rigtig at finde noget. Inde på det sidste værelse var der noget mærkeligt. Det var som om, der var en rund cirkel, hvor der ikke lå et lag støv. Alt det andet støv lå som et tykt lag, men lige der var der ikke noget. ”Det er godt nok besynderligt, at der ikke er noget støv der,” sagde Jonathan forunderligt. ”Hvad snakker du om, der ligger der støv på hele gulvet”, svarede Søren. ”Nej se der er ikke noget lige der”, sagde Jonathan og pegede på stedet. ”Nu hallucinere du igen,” sagde Magnolia, ”lad os gå jeg får myrekryb af det her sted”.

På vejen ud af huset så Jonathan noget. Han så en mand, og manden havde en le. Manden vendte sig pludselig om, og hans øjne borede sig lige ind i Jonathans. Jonathans hjerte fløj op i halsen på ham, og hans ben exede under ham. ”Kom nu Jonathan vi har ikke hele dagen,” sagde Magnolia og vendte øjne. Da han kiggede tilbage på stedet, hvor manden havde stået, var der ikke nogen. På vejen tilbage slog hans hjerte en underlig rytme. Det slog 13 gange, og ventede det lidt, og så slog det 13 gange igen. Pludselig opdagede han, at de 2 andre ikke var der mere. Det var som om, hans hjerne slog en saltomortale.

Pludselig stod der en dame foran ham. Det var damen fra hans drøm. Hvor besynderligt at han både ser manden og damen fra sin drøm. Hun havde uglet hår og en lang sort kjole på. Hun lignede nærmest en heks. ”Hvem er du,”? spurgte han med en lidt dirrende stemme. ”Jeg er den synske kone”, svarede hun stilfærdigt, ”og jeg har en opgave til dig”. ”Opgave?” spurgte Jonathan spørgende. ”Ja” sagde hun og holdt en lille pause. ”Manden som du har set skal du dræbe”, sagde hun uden videre. ”Ham fra huset?”. ”Ja ellers får det katastrofale følger,” sagde hun med en klar stemme. ”Jamen hvo…” han nåede ikke at afslutte sætningen. ”Bare gør det ellers dør dine venner,” sagde hun og forsvandt.

Jonathan havde bestemt sig for at gå tilbage til huset. Han ville finde manden med leen og dræbe ham. Den mand ville han dræbe, han vidste ikke hvorfor, men han havde bare en underlig fornemmelse. Da han gik ind i det gamle hus, så han manden. Han stod henne i hjørnet med sin le. Manden begyndte at rykke tættere på Jonathan. ”Jeg er ked af det Jonathan,” sagde manden. ”Hvad er du ked af, og hvor kender du mit navn fra,” sagde Jonathan nervøst. ”Det er lige meget Jonathan”. Tættere og tættere på rykkede manden. Til sidst var han helt henne ved Jonathan. Leen han havde i hånden, kørte han ind i hjertet på Jonathan. Jonathan skreg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...