Ja, salig er julen

Kaminen fortæller sagt glad om dengang tingende var anderledes, måske lidt mere lige til. Dog er smilende ens og grinende stadig lige så fulde med liv. Ja, salig kan kaminen fortælle om dengang.

0Likes
0Kommentarer
40Visninger
AA

1. Ja, salig er julen

Der kommer små lyde fra kaminen. Som om ilden stille snakker til os, og fortæller julehistorier. Om den gang langt borte hvor landet var hvidt af sne, og børnene legede ude, byggede snemænd og lavede sneengle. Fortæller om dengang, hvor mor stod i køkkenet, og kiggede ud af det frosne vindue. Ud på de kære små, der artede sig sådan med leg og grin i sneen. Hvor far banker stille på døren til køkkenet. Hvor mor griner lidt da hun ser hans helt forfrosne røde kinder, og snefnug i håret. Kaminen fortæller sagt glad om dengang tingende var anderledes, måske lidt mere lige til. Dog er smilende ens og grinende stadig lige så fulde med liv. Ja, salig kan kaminen fortælle om dengang.

Selvom kaminen varmer godt om sjælen, hjælper det tunge tæppe skam også godt på det. Uuhhh, det ligger tungt og godt tæt op af mine noget så kolde ben, og varmer marven, indtil mine kære ben igen kan føle sig godt tilpas. Den kop te jeg holder i mine hænder luner så ret håndfladerne, og helt ud til fingerspiserne. Det kribler lidt på sådan en sjov legesyg måde, som en kat med en garnnøgle. Jeg tager et sip af den brand varme te, for et øjeblik at lukke øjnene i alt hast, da den noget så varme te rammer tungen. For efterfølgende at blive overtumlet af den fantasiske smag af jul, der

 

brede sig i min mund. Sådan helt varm og rund, med et strejf af kanel og chokolade. Hvis jeg ikke viste bedre, ville jeg snart tro, at fader jul havde lavet teen selv.

Der står et fad med julekager, småkager og alverdens konfekt, og stråler så smukt på det lille bord, hvor tekanden også har sin plads. Små afmærkninger i fades glasur, kringlede mønstre i rød og guld, der former sløjfer og klokker, der ringer ind til gudstjenesten, hvor vi alle skal høre guds ord. Faderen fortæller om barnet i Jerusalem, og kortet der synger så smukt, så smukt, side om side med englene fra paradisets have. Højt går tonerne i en perfekt symfoni, helt op at røre de snefyldte skyer, og dybt ned på bunden af de tilfrosne søer, hvor børn skøjter, og leger tagfat. Et par viser et øjebliks hengivenhed under misteltene, inden herren knap så galant falder på rumpen, og de begge griner af glæde, over dette lille øjeblik de kommer til at dele sammen, og finde frem de næste mange jule, af deres kæreste jule minder. Ak ja, alt det kommer man til at tænke på fra et fad med vanilje kranser, goderåd, klejner, brunkager sammen med alt den konfekt af marcipan, nougat og mandler ved siden af skålen med nøder. Ja, salig er vores søde juletand.

Kaminen som fortæller julehistorier, nyder Tenna den pjuskede hund også godt af. Varmen fra flammerne sitrer stille i takt med Tennas åndedræt. Selvom hun er ved at være op over sine dage, har ingen hund i nogle aldre gjort skade af en lur foran kaminen, ved den kolde juletid, hvor selv ældre hunde som Tenna, har været ude i senen, og hoppe rundt, grave huller som postmanen snubler i. Ja, selv Tenna forvandles med et trylleslag til en lille hvalp, når modernatur sender os den første sne. Derfor er kaminen nu så dejlig, den bringer os alle sammen, selv Sneboldt som Tenna jagtede hele formiddagen. Den eneste fordel det arme kræ havde, var udover at være kridhvid bortset fra et at have et sort øre, er at Tenna er ved at være lidt langsom i det, når hun jagter katten. Ledne kan ikke helt følge med mere, hvilket Sneboldt hvis ikke har noget i mod, da de nu begge to ligger foran kaminen, side om side, og ligner de bedstes venner i hele verden. Ja, salige er de venskaber julen bringer. 

Duften fra middagen tideligerer ligger stadig i luften, som et minde man stadig kan gribe ud efter, og smage på alle løjerne. Brun sovs, brune kartofler, jule and med svesker og risalamanden til dessert. Det er som nytår på forskud, med fyrværkerrig i munden. Sødme og lækrere krydderier der driller med smagssanserne, er som en drøm der bliver opfyldt, det vi har glædet os hele december, og brugt hele lille juleaften på at lave, den storslående julemiddag. Og lige som vi alle er ved at sprække, fra al den herlige mad, sættes desserten på bordet. Vi skovler op med den sødegrød, for at lede efter den enkle lille mandel, der gemmer sig blandt en af de mange portioner. Det smil der kommer på ansigtet af bedstefar, når han finder mandlen i sin portion, og rækker den til hans barnebarn under bordet, det lille blik de deler, siger mere end tunsende af ord, straks efter viser den lille stolt mandlen frem til os andre, bedstemor klapper, og bedstefar smiler, og den lille der hopper op og ned ved synet af den lille brune pakke, med et rødt, hvidt bånd, det er mandelgaven. Ja, salig er den gavmildhed der hersker ved juletid.

I bagrunden fra mit fantasi univers, kan jeg høre børnene lege med deres nye legetøj, fra under træet. Grin og smil, som kun julen kan bringe, fylder rummet. Juletræet står og ser ned på dem, med alt sin glans, og tænker stolt, at den opbevarede de gaver fra den kære Nicholas. Med røde julekugler, kræmmerhuse, flettede hjerte og stjernen for toppen, er træet midtpunkt i stuen, den kan se til alle sider, til Tenna og Sneboldt, der sover ved kaminen, til børnene på gulvet, hvor de leger med en dukke i stort strut kjole, og en postkasserød brandbil. Til min mand i stolen, der læser i den bog jeg har givet ham, han ser netop nu op, og smiler et glad og lidt træt smil til mig, ja juletræet kan se det hele, selv mit hjerte der bliver helt rødt, og kogende af al den kærlighed der omfavner os alle.

Jeg tænker kort tilbage, til lige efter middagen da vi alle står i køkkenet og griner. Mens vi får ryddet væk, lusker de to små afsted, med en skål brændende varm risengrød, med en ortenlig klat smør i, og en god hvede øl, ud af døren og ned mod laden, hvor de kravler op af stigen, for at give grøden og øllen til den gammel nisse på loftet, som de har læst så meget om i deres historiebøger. Og hvis man høre rigtig godt efter lige nu, er jeg sikker på, at man ville kunne høre hans latter, mens han spiser sig godt mæt i grøden, og drikker sig rigtig glad i øllen. Ja, alle er glade i dage, store som små, gammel som unge. Ja, salig er julefreden.

Min krop er blevet rigtig varmet op nu, og alt jeg kan se er fred, og lykke fra huses fire hjørnerne, mens ”It’s the Most Wonderful Time of the year” lyder stille i bagrunden, og blot understeger hvad vi alle ved… At salig er julen, og heldigvis vare den jo helt til påske. Man bliver nærmest helt varm af tanken, om at det ikke er helt slut i nu.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...