Forgotten love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2016
  • Opdateret: 19 okt. 2016
  • Status: Igang
Kate Robinson er kun lige fyldt 17 år og hendes liv er allerede vendt op og ned. Hun kommer nemlig ud for en tragisk bilulykke, hvor alle dem hun kender faktisk regner med at det er forsent. Mirakuløst vågner hun op, men med mange få mennesker og oplevelser gemt på harddisken.
Hun har nemlig hukommelsestab og for hendes kæreste Matt, som hun overhovedet ikke kan huske, er det ekstra hårdt. De har kendt hinanden siden børnehaven, men er først blevet kærester for to år siden. Dog har Kate haft andre kærester og hvad sker der med Matt og Kate´s forhold, da Kate´s følelser for hendes ex kæreste begynder at blomstre? Vil Matt acceptere det?

1Likes
1Kommentarer
336Visninger
AA

3. Ashley og slaverne

Resten af timen er stemningen lidt presset, da jeg har fundet ud af, at Matt ikke kan lide Simon og at Simon ikke kan lide Matt. Og da klokken endelig ringer, skynder jeg mig ud af lokalet. Efter mig kommer Matt løbende."Vent Kate" råber han og indhenter mig. "Hvad så?" spørger jeg stramt og går hurtigt videre. "Du går den forkerte retning. Vi skal hen og have mellem frokost" svarer han, og tager fat i mig så jeg går i den rigtige retning. "Tak" siger jeg og smiler. 

Kantinen er overfyldt med elever, men heldigvis har Matt jo en omgangskreds, som jeg vel normalt også plejer at være i. Vi starter med at få noget mad og derefter sætter vi os ned til de andre. "Hey Kate. Godt at se dig tilbage" er der en dreng, men mørkt kort krøllede hår, der siger. "Jo tak" griner jeg og tager en bid af min sandwich. "Mit navn er forresten Josh, hvis du kan huske det" siger han og griner. "Nåå Josh. Har du det godt igen?" spørger jeg overraskede, da jeg heller ikke kan huske ham. Kun at han var med mig i ulykken. "Jeps. For at være helt ærlig tror jeg, at jeg har det bedre end dig. Det noget værre noget, der er sket" siger han og åbner sin jogurt. Men idet han tager låget af, sprøjter jogurten op på mig og der kommer store pletter på min hvide kjole. Jeg rejser mig op fra stolen i et sæt og udstøder vist et lille skrig. Jeg kigger ned på de andre. De griner alle sammen og pludselig føler jeg mig så lille. Jeg fjerner mig fra stolen og løber ud af lokalet. I baggrunden kan jeg høre Josh råbe undskyld, men lige nu hjælper det ikke. Det svært at passe ind igen, når man ikke kan huske dem man normalt hænger ud sammen med.

Jeg løber omkring et hjørne, men kommer til at løbe direkte ind i en person. "Forhelvede!" Er der en skinger stemme der råber. Det er en pige med langt mørkt hår og store røde læber. Hun er iført nogle lange læder bukser og en kort trøje, der lige når ned over hendes navle. "Det må du undskylde" siger jeg og prøver at børste lidt snavs af hende, da hun ser ud til at være helt ude af den. "Hold dig fra mig, din tøs!" råber hun og skubber hårdt til mig, så jeg ryger over i et par skabe. Hun griner hånligt og går forbi mig. Efter hende, følger der tre piger. Så går jeg vel ud fra, at hun er lederen og de andre tre piger er hendes slaver eller hvad man skal kalde det. Lidt nede af gangen kan jeg se Simon. Hende med det mørke hår stopper ham og begynder at flirte voldsomt med ham. Han har ikke fået øje på mig, så jeg vælger at vende mig om og lede efter det nærmeste toilet. Mit kjole ligner jo lort. "Hey stop Kate!" Hører jeg pludselig Simon råbe efter mig. Jeg vender mig og ser ham kommer løbende imod mig. De fire piger ser ud til at være irriteret, fordi han forlod dem, så de gik fornærmet videre. "Hvad er der sket?" spørger han og hentyder vel selvfølgelig til min kjole. "Nahh.. det bare lidt jogurt" svarer jeg, men han ryster hurtigt på hovedet. "Din arm... Den bløder" siger han. Jeg kigger hurtigt på min arm og ser at den faktisk bløder. Dog ikke voldsomt, men heller ikke 'lidt'. "Kom med mig" siger han og trækker mig med ind på drengenes toilet. "Må jeg godt være her inde?" spørger jeg usikkert, men han griner blot. "ja, ja. Her er jo ikke nogen" svarer han og trækker mig over til en vask. Han finder noget papir og gør det vådt, derefter tørrer han blodet væk og tager et nyt stykke papir og lægger det på min arm. "Tak" siger jeg. "Det var da så lidt. Hvem gjorde det her?" spørger han. "Det var bare de der fire piger du talte med" svarer jeg ligegyldigt. "Ashley og hendes slaver... typisk" griner han. "Slaver?" griner jeg, selvom at jeg også vil kalde dem det. "Jeps. De kan jo godt huske dig" siger han og skifter papir. "nåå jo. Du skal have virkelig tak for hjælpen" siger jeg og krammer ham endnu engang. Denne her gang, ser jeg det dog komme. "Det var endnu engang så lidt" griner han. 

Efter det sætter vi os ind i klasselokalet, fordi der er der mest ro. "Hvorfor kan du egentlig ikke lide Matt?" spørger jeg pludselig. Jeg måtte bare vide det. "Det er en lang historie. Men jeg kan sige det sådan, at vi altid har kunne lide det samme" svarer han. Jeg nikker og kigger lidt rundt i lokalet. "Hvem plejer du at hænge ud sammen med?" spørger jeg. "Hahaha.. alle de spørgsmål du dog, har igen" griner han. "Ja, men jeg har bare ikke set dig med andre end de der piger" siger jeg og skubber blidt til ham. "Jeg plejer at hænge ud sammen med fodbold drengene, men de er på en form for camp. Jeg kunne bare ikke komme med, af personlige oversager" svarer han og virker lidt nedtrykt. "Fodbold holdet, så du er populær eller hva'?" spørger jeg og skubber endnu engang lidt til ham, så han ikke bliver 'helt vildt' nedtrykt. "Populær, ved jeg ikke om man kan kalde det" griner han og tager fat i min arm. "slip" kommandere jeg, men han gør det ikke. Derimod begynder han at kilde mig, som er endnu værre. "Stop" griner jeg og prøver at gribbe ud efter ham. "Okay, okay" griner han og stopper. Klokken ringer igen og pludselig er hele lokalet fyldt med elever. 

Dagen går hurtigt. Der er bare timer, frikvarter, timer, timer også fri. Hele dagen har jeg også prøvet at undgå Matt og hans slæng, da de bare virkelig har irriteret mig idag. Jeg nåede dog lige at krydse ham udenfor, da vi havde fri. Han kom så heldigvis ikke over til mig, da jeg var sammen med Simon. Det helt utroligt at de ikke kan enes, og jeg gad vide hvilken historie der lægger bag det.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...