Satstified.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Denne historie handler om Kathrine Pevensie. Hun er en typisk 16 årige teenager. Det starter en dag, hvor hendes kæreste omkommer i et tragisk biluheld. Kathrine går ind i en hård depression. Det hele bliver svært. Hendes veninde prøver at få hendes opmærksomhed men det er svært, når hendes tanker gentager sig ulykken. En dreng kommer ind i hendes liv, og vender op og ned på det hele. Kathrine bliver mere og mere troende mod sig selv, men mon hun kan stole på den kommende drømme prins? Kan Kathrine klare alt det pres, alle tankerne? Hvad vil der ske hvis hun bliver glad? Det er op til dig læser, at finde svaret sammen med vores hovedperson Kathrine Pevensie.

0Likes
0Kommentarer
315Visninger
AA

2. Life struggle.

Minde forsamlingen når sin ende. Alle eleverne rejser sig fra sin stol, og går mod udgangen, lærerene følger med troppen. Jenna griber fat om min hånd og vi går sammen ud. Jeg har stadig mit blik mod scenen, mod det skønne billede af Adrian. Hvor uheldig kan man lige være? Eleverne og lærerene går mod sin undervisningen igen, som om minde forsamlingen aldrig var sket. Jenna og jeg går hen langs gangen, hun vender sig mod mig.

'' Jeg er virkelig ked af det på dine vegne, Kathrine.. Men jeg skal til time nu, vi snakkes ved efter skoletiden. ''siger hun og smiler svagt til mig.

Jeg forsøger at gribe fat i hendes hånd igen, jeg ser fortabt ud, hun møder mit blik igen.

'' Kathrine.. Du er stærk, en stærk pige der godt kan klare sig selv. '' siger hun med en rolig stemme. Jeg nikker så og vi siger farvel til hinanden.

Skoledagen når sin ende, jeg står udenfor skoleporten og venter på Jenna. I dét en dreng kommer hen til mig, hans brune pjusket hår, hans store krystal klare grønne øjne, hans gylden hud som solen får lov at skinne imod.

'' Du må være Kathrine, hende der var kærester med Adrian? '' siger han. Jeg nikker som svar.

''Jeg hedder Dylan Cackenviele, jeg er ked af med dit tab. Jeg kendte godt Adrian selv, han var en cool fyr. '' siger Dylan. Dylan smiler bredt, så man kan se hans smile huller. Det klæder ham med smile huller vent.. What?

'' Ja, Adrian var mit ét og alt. Jeg kan bare ikke acceptere at han er væk. '' Jeg kigger ned i jorden.

'' Hey.. Det skal nok gå, hvad siger du til en bid mad nede på caféen, jeg giver? '' siger Dylan og trækker mig indtil et kærligt kram.

Jeg modtager krammet og nikker så, jeg tager hurtigt min mobil op af lommen og skriver en sms til Jenna;

'' Heyo, jeg tager med Dylan ned på en Café, vi kan snakkes ved senere? :)♥ '' Der går ikke længe før at jeg får svar igen.

- '' Fino, jups vi snakkes!♥ '' fra Jenna.

Jeg lægger mobilen ned i lommen igen, og møder så Dylans' blik.

'' Alt vel? '' spørger Dylan og smiler igen.

Jeg nikker, og vi går sammen ned mod en Café nede ved strøget.

Dylan og jeg falder i snak om hvordan Adrian var, det viser sig at Dylan var gode venner med Adrian. Nede på Caféen sætter vi os ved et tomands bord, vi snakker løs om alt muligt. Vi snakker mindre og mindre om Adrian, men mere om os selv og lære hinanden bedre at kende. Dylan virker virkelig sød, han forstår min situation og hvad jeg går igennem. Plus Dylan kan fyrer nogle virkelig platte jokes af, at man er flad af grin.. hvilket er meget kært.

'' Hvorfor er alle koste dårlige? '' spørger Dylan.

Jeg trækker på skuldrene og kigger forventningsfuldt på ham.

'' -Fordi de fejer skidt! HAHAHAHAHA! '' svarer han så, og vi er begge flad af grin.

Det bliver aften, Dylan og jeg bliver enig om at det er tid til at tage hjem.

Dylan følger mig hjem, vi går mod mit hus. Vi stopper op foran min hoveddør, han kigger varmt på mig. Han læner sig langsomt ind over mig, og har sine fugtige læber rettet mod min mund. Jeg trækker mig tilbage, jeg ved godt hvad han prøver på. Men jeg kan ikke, jeg er ikke klar.

'' Det må du.. Virkelig undskylde Kathrine, jeg blev revet med. '' han kigger ned, hans blik bliver skamfuldt og fjernt. Jeg smiler så til ham.

'' Det er okay, men vi kan snakkes ved i skolen i morgen? '' spørger jeg så.

Han kigger op, og ser overrasket ud.

'' Ja, det kan vi. '' siger han, og krammer mig kærligt.

Han klemmer sit greb om mig svagt, og går så hjem. Jeg går indenfor og bliver mødt af en stærk perfume lugt. Jeg følger lugten, og jeg kommer ud i køkkenet. Jeg bliver overrasket, min mund er på vid gab, jeg mærker tårerne presse sig på. Jeg ser min far stå lænet over en blond kvinde, deres læber mødes og min far holder et greb om kvinden. Min far stopper op, og vender sig så mod mig. Jeg kigger på ham og ryster ivrigt på hovedet.

'' Hvorfor gør du det her?! Også mod mor?! '' jeg skriger op, og løber op på mit værelse.

Tårerne har sit frit løb ned af mine kinder, hvorfor skal det også blive værre og værre? først har jeg mistet min elskede kæreste, også min far der er min mor utro med en billig blond kvinde. Jeg smækker døren efter mig og låser den, det er synd for mor. Hun fortjener det ikke, min mor har det store kærlige hjerte, også vil min far knuse det. Jeg mærker en stor vrede knurre sig ind i min mave, en smerte der føltes som en knude. En stram knude.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...