Satstified.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Denne historie handler om Kathrine Pevensie. Hun er en typisk 16 årige teenager. Det starter en dag, hvor hendes kæreste omkommer i et tragisk biluheld. Kathrine går ind i en hård depression. Det hele bliver svært. Hendes veninde prøver at få hendes opmærksomhed men det er svært, når hendes tanker gentager sig ulykken. En dreng kommer ind i hendes liv, og vender op og ned på det hele. Kathrine bliver mere og mere troende mod sig selv, men mon hun kan stole på den kommende drømme prins? Kan Kathrine klare alt det pres, alle tankerne? Hvad vil der ske hvis hun bliver glad? Det er op til dig læser, at finde svaret sammen med vores hovedperson Kathrine Pevensie.

0Likes
0Kommentarer
597Visninger
AA

5. He's a bad boy.

Jeg møder Dylans øjne. Vi ligger os ned i blomster engen, hans bløde hænder nusser min kind. Vi glemmer alt omkring os, og kun koncentrere os om hinanden. Han trækker mig indtil sin brystkasse, jeg kan høre hans hjerte banke hurtigere og hurtigere.

Vi siger ikke så meget, vi nyder stilheden og vinden der rusker i træernes blade. Jeg kigger op på ham, mine øjne falder ned mod hans mund og vores læber mødes atter igen. Hans ene hånd bevæger sig op om mine hoved, og nusser stille min hårbund. Hans anden hånd klemmer sig om min hofte. Jeg lukker mine øjne, og nyder hans kys og hans blide greb om mig.

Efter noget tid, trækker jeg mig stille fra ham. Han smiler svagt til mig.

'' Kathrine? Er du okay? '' spørger han med en hæs stemme.

Jeg nikker, og sætter mig så op ved siden af ham. Han sætter sig op, og vender sig mod mig.

'' Jeg ved ikke om jeg er klar, om det her er det rigtige at gøre? '' spørger jeg, jeg er usikker.

'' Kathrine, hvis man elsker nogen. Så skal man ikke stoppe med at kæmpe for den person, selvom man er sammen. Man vil ikke kunne vide om man er klar, man skal bare vente på det rigtige tidspunkt. Jeg ved at du er klar. '' siger han, jeg kigger overrasket på ham. Hans øjne signalere lykkelig, og hans varme hånd aer stille min arm.

Jeg bliver mundlam og smiler så til ham, han smiler tilbage.

Vi beslutter os at gå tilbage til skolen, jeg kan mærke hans blik holder øje med mig. Jeg møder så hans øjne igen, da vi står ved indgangen til skolen. Vi stopper op.

'' Pevensie, du er virkelig den smukkeste engel jeg nogensinde har set. '' smiler han.

Jeg kan mærke mine kinder blusser op, og mit smil der breder sig kraftigt.

Resten af skoledagen gik fint, desværre fik Dylan og jeg ikke fri på samme tid.

Jeg får fri sammen med Jenna, og vi følges hjem til mig.

'' Hey Kathrine, hvad skete der, da du lige forsvandt i den første time? '' spørger Jenna bekymret.

'' Jeg skændtes med Dylan, og ja.. Jeg gik i panik og smuttede over i skoven. '' svarer jeg mut.

'' Er du okay? '' spørger hun.

'' Tjo.. Han kom over i skoven, fandt mig, og vi fandt ud af det sammen. '' smilede jeg.

Jeg undrer mig dog hvordan/hvorfor Dylan fandt mig i skoven?

''Hvordan fandt Dylan mig egentlig? '' spørger jeg Jenna.

'' Du skulle have set ham, han rendte rundt på gangen mens tårerne strømmede ned af hans røde kinder.. Lærerene turde ikke at spørge indtil ham, på grund af hans rygte. Men hans spurgte en masse drenge/piger om hvor de så dig løbe hen. Så en af hans bedste venner fortalte ham, at han så dig løbe hen i skoven. Dylan løb ud af skolen, også kender du vel resten. '' svarer Jenna.

'' Hvad for et rygte har Dylan? '' spørger jeg nysgerrigt.

'' Tro mig søde, det bedst af at du ikke ved de-'' jeg afbryder hende.

'' Hvilket rygte har Dylan? '' spørger jeg mistroisk.

'' Dylan blev smidt ud af sin tidligere skole.. '' Jenna trækker den forsigtigt.

'' Hvorfor? '' spørger jeg.

'' Fordi-.. Fordi han havde et seksuelt overgreb mod en af lærerinderne på den skole. '' svarer Jenna.

Jeg panikker, hvorfor har Dylan ikke fortalt mig det? Jeg stopper op og kigger på Jenna. Tårerne presser sig på igen, jeg mærker mit hjerte banke hurtigere og hurtigere. Hvorfor gjorde Dylan dét?

'' Kath? '' spørger Jenna, og lægger en hånd på min ryg.

Jeg svarer ikke, alt svinger rundt. Jeg har forelsket mig i en dreng, som sandsynligvis ikke er god for mig.

Jeg møder Jennas bekymrende øjne, og hun trækker mig indtil et kram.

'' Jeg er forelsket i ham Jenna.. '' siger jeg.

Hun trækker sig fra krammet og kigger på mig.

'' Du må glemme ham, han er ikke den type du skal omgås med. '' siger hun.

Jeg ryster på hovedet.

'' Hvad skete deroppe i skoven? '' spørger hun.

'' Vi.. kyssede, og jeg tror at vi er kommet sammen. '' svarer jeg.

'' Hey, det skal nok gå. Hør, der er fest i aften, lad os få dig løsnet lidt? '' smiler hun.

Hvordan kunne hun tænke på fest, når drengen jeg er vild med, har været bortvist pga af at han havde voldtaget en lærer?

Jeg stirrer på hende, mit blik er tomt.

'' Kom nu.. op med humøret, jeg ved at det er hårdt. Men giv det nu en chance? '' siger hun opmuntrende. Hun aer min ryg, og jeg nikker så.

'' Super! Så vi tager hjem til mig lige nu, også kan vi gøre os klar okay? '' spørger hun. Jeg nikker igen.

Jeg skriver til mor at jeg er hjemme hos Jenna, og bliver der natten over. Min mor svarer hurtigt tilbage med en 'thumbs up.'

Vi tager hjem til Jenna.

Jenna og jeg gøre os klar, jeg får lov til at låne noget af hendes tøj, Jenna er iført en rød trøje, sorte jeans, også en lun, varm makeup stil. Jeg er iført en sort bluse og et par hvide cowboy bukser, Jenna insisterer på at jeg skal have glat hår. Men at hun så skal gøre det, så det gør hun.

Vi sludrer lidt derefter, da jeg mærker min mobil vibrerer.

Jeg åbner, og ser at det er en besked fra Dylan.

'' Hey smukke, hvad siger du til at mødes nede på Caféen lige om 20 min? ''

Jenna ser så beskeden, og hiver mobilen ud af hånden på mig.

Hun lægger glattejernet fra sig, og giver sig til at ringe.

Vedkommende tager dén så.

'' Ja hej Dylan, desværre kan Kathrine ikke komme på Caféen da vi er på vej til en fest. Jeg insisterer på at du holder dig langt væk fra Kath her, er det forstået?! '' beordrer Jenna bestemt, og afslutter opkaldet. Jeg kigger trist på hende, hvorfor skulle hun være så ond?..

'' Han er ikke god for dig, bare hold dig langt væk fra ham. '' siger hun bestemt, jeg nikker kort.

Derefter tager vi så til festen, vi skruer ned for vreden og mere op for fest humøret.

Da vi kommer indenfor, er der musik der brager, mennesker der danser, folk der råber for at kommunikere. En underlig lugt af alkohol, og røg. (Fordi nogle ryger.)

Jenna er smuttet ind i mængden af mennesker, for at hente et par drinks til os. En høj brunette, kommer gående i mod mig. Hans smil, har smilehuller, hans øjne er klare da lyset skimmer dem.

'' Hvad så smukke, hvorfor står du helt for dig selv? '' spørger han med en charmerende stemme.

Jeg tager mig selv i at rødme, og bliver mundlam.

Han tager så min hånd, og fører os begge ud på dansegulvet blandt de andre svedige unge dansere.

Ude fra min øjenkrog ser jeg Jenna kigge på mig, i et hjørne, hun smiler og blinker.

Jeg løsner mig så lidt, og drengen jeg danser med, vi danser tæt, jeg kan mærke hans greb om mig.

Aftenen er perfekt, der er en fed stemning under festen, efter et par shots og vodka, trækker drengen mig med udenfor.

'' Jeg tænkte at vi har brug for at lære hinanden at kende. '' smiler han.

Jeg nikker og smiler svagt.

'' Jeg hedder Zackarias. '' siger han, og smiler charmerende til mig.

'' Jeg hedder Kathrine. '' nikker jeg, og smiler tilbage.

Hans fingre bevæger så stille ned af min ene arm, mens han kigger på mig og tjekker mig ud.

Jeg kan mærke adrenalinen rundt i min krop, og alkoholen jeg har indtaget gør at jeg knap nok kan stå på mine fødder.

Han trækker mig så helt indtil ham, så jeg læner mod ham.

Han bevæger langsomt sit hoved ned mod mig, hans mund planter sig så på min. Det bliver dog hurtigt et heftigt kys, jeg glemmer i dét øjeblik at jeg har Dylan. Jeg fokuserer på at have det sjovt, og festen.

Jeg hører en velkendt stemme bag mig, og trækker mig hurtigt fra kysset.

'' Pevensie? Hvad fanden har du gang i? '' råber Dylan.

Jeg vender mig mod Dylan, og ser ham bevæge sig hen mod os. Dylan tyrer så en knytnæve lige i Zackarias' ansigt.

Zackarias tager sig om sin mund, og skal til at give Dylan samme behandling, men mislykkes.

Dylan laver en forbier, og trækker mig med væk.

Jeg kan mærke Dylans hånd flette sig om min, jeg kigger på ham.

'' Hvad laver du her? '' spørger jeg.

'' Jeg kender godt ham der holder festen, og jeg vidste at du ville være her også. '' siger han hårdt.

'' Undskyld Dylan. '' siger jeg, mens tårerne løber frit ned af mine kinder.

Han vender sig mod mig, og kigger mig dybt ind i øjnene.

'' Du er fuld, jeg ved at du virkelig ikke ønskede at oprigtigt gøre det, derfor tilgiver jeg dig. '' siger han, og trækker mig hurtigt indtil et kys. Jeg er forvirret, jeg forstår ikke at han kan tilgive mig? Jeg kysser dog tilbage.

'' Pevensie, du fryser, her tag min jakke. '' smiler han forsigtigt, og svinger sin jakke omkring mig. Hans øjne triller så hen mod festen, og hans øjne bliver tom.

'' Hvorfor tilgiver du mig? Virkelig, jeg var dig jo utro- '' han afbryder mig.

'' Fordi jeg er helt og aldeles dybt forelsket i dig Kathrine Pevensie, og jeg kan fornemme at Jenna har fortalt dig om min fortid. '' siger han og kigger ned i jorden.

'' Det har hun, men det ændrer ikke min opfattelse af dig. '' siger jeg.

'' Dét er en af grundene til at jeg kan lide dig, fordi du bekymre dig om mig. Kan du gøre mig en tjeneste? '' spørger han forsigtigt.

Jeg møder hans øjne, og nikker så.

'' Tag aldrig til fest igen, bare bliv hos mig. '' siger han og trækker mig indtil et kram.

'' - Så kan du leve dig optil at jeg har tilgivet dig. '' forsætter han, det giver ingen mening? At jeg skal droppe at feste resten af mit liv, bare for at han kan tilgive mig? Men alligevel vælger jeg at sige ja.

Dylan følger mig så hjem til ham selv, jeg kan mærke at jeg svinger meget. Rummet bliver meget mere sløret, jeg er ved at snuble, da Dylan griber mig. Jeg mærker efter, og jeg føler at jeg skal kaste op. Idét jeg tænker det, gør jeg dét. Jeg kaster så op, lige ude foran Dylans hus. Jeg mærker at Dylan holder mit hår, og nusser min ryg.

Derefter følger han mig indenfor, da jeg ser trapperne der går til ovenpå, opgiver jeg. Jeg kigger opgivende på Dylan, Dylan tager så hurtigt sin jakke af mig, og hænger på knagen. Han tager mig så op i brude stilling, og bærer mig ovenpå. Jeg føler mig utrolig træt og udmattet, og magter ikke mere.

Jeg kan mærke Dylans arme ligge mig ned i noget blødt, det må være hans seng. Han trækker dynen over mig, og derfra falder jeg i søvn. Jeg kan høre at han snakker med nogle.

'' Du rører hende ikke, er det forstået? '' siger Dylan bestemt. Jeg kan hører at Dylan snakker med en anden fyr, dér lyder op omkring hans alder også.

'' Du kan ikke beskytte hende, jeg skal nok komme efter hende en dag. En skønne dag Dylan, tager jeg hende. Det varer ikke længe. '' siger den fremmede stemme, jeg kunne ikke genkende stemmen.

Hvem mon de snakker om? Derefter hører jeg en dør smække hårdt i, og jeg falder så i dybt søvn. Det sidste jeg mærker, er et kys på min pande, også en person der omfavner mig. Jeg ved at dét er Dylan, fordi jeg kan dufte ham. Derefter er jeg i drømmeland.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...