Drengen og griffen - og den pinke kappe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 15 okt. 2016
  • Status: Igang
Eliott en meget normal dreng (eller det tror han) skal ud på en farefuld mission. Han skal finde griffen Anore, finde sin mor, og redde verden fra en forfærdelig skæbne. Han nemlig skal bringe magien tilbage. Men hvad sker der, når Eliott finder ud af, at hans grif ikke er en grif, men en pige? Historien er skrevet til konkurrencen "Fantastiske skabninger og hvor de findes"

0Likes
3Kommentarer
141Visninger
AA

5. Den pinke kappe - lad os ikke glemme mennesker

Without sarcasm I wouldn´t be me

Dagen efter har Eliott pakket alle sine ting, og ryddet op i sit værelse. Det hele ser underligt, og rent ud. Han har malket køerne en sidste gang, og besøgt vandfeerne. De alle så sørgmodig ud, men de lykønskede ham. Han ved ikke hvordan han selv har det, han er måske for chokeret til at føle noget andet. Han tager sin trøje og hue på, og gøre sig klar til sin farefulde mission. Han tager sin taske, og trasker langsomt ned ad trapperne. Hans smil når ikke øjnene, og Creta følger efter ham. Dværgen står klar med pink kappe til ham, og Eliott mund kruses endnu en gang i et smil. ”Seriøst? Fandt du ikke en mindre” han fumler med ordene, og siger til sidst ”en mindre feminint kappe?” Dværgen ler højlydt af hans kommentar, og siger med en fuld stemme ”Min dreng du vil se pragtfuld ud i den” og dasker ham på ryggen. Eliott tager imod den, og åbner døren. Den kolde luft kryber ind til ham, og danner sin egen lille kappe. Hans sukker igen, og tager så den pinke kappe på. Vandfeerne og en bevinget hest stirrer på ham, og hesten bukker hovedet. Eliott tager Creta under sin ene arm, og hans taske under den anden, og bestiger den bevinget hest´s ryg. Hans hjertet banker hårdt i brystet på ham, og han synker hårdt spyttet ned. Og så flyver de. Eliott holder fast om dens hals, og mærker suset af den nye liv som venter på den anden side. Solen skinner stort, og lyser på hans tøj. Selv solen hilser på ham. Træerne stråler, og deres rolige hviskende lyde af blade hjælper ham med at fokusere. Han klapper roligt hesten, og mumler ”det er lige der, nu skal du lande.” Hesten adlyder ham, og langsomt lander de blødt på de faldne blade. De står foran porten, Eliott tager sin taske og træder ind af porten, mens Creta selv følger efter ham. Eliott gyser, og han får lyst til at løbe tilbage "Lige nu befinder de sig på fremmed grund, omgivet af millioner af de mest ondskabsfulde skabninger på kloden - Mennesker" Hans næsen rynker af væmmelse.

Eliott begynder langsomt at gå mellem folk, som giver ham de ondeste blikke. Han forstår ikke hvorfor, han er jo bare en ung dreng med en taske, og en kat. Men vi skal nu hellere ikke glemme, den smukke pinke kappe han har på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...