Den Lille Pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 15 okt. 2016
  • Status: Igang
Anastacia skal deltage i Den Årlige Prøve, en prøve for folk der er fyldt 13, hvor man testes i kamp, magi og hvor intelligent man er. Men da Anastacia på samme tid finder ud af hemmeligheden bag hendes fars side af familien, går alt helt skævt. En krig mellem flere klaner er under opsejling og Anastacia er muligvis den eneste der har en chance for at stoppe krigen! Men hvordan skal et barn, der knap nok kan forsvare sig selv, redde sin egen klan og en klan, hun troede hun intet havde med at gøre?

3Likes
5Kommentarer
142Visninger
AA

1. Prolog

 

Engang troede jeg, at der var noget der var godt og andet var ondt. At en person aldrig kunne være begge dele. At en morder ikke kunne elskes af nogen. At enten levede man et liv, hvor man ville gøre sit bedste for at være god, eller også var man ligeglad. Jeg troede at ligegyldighed betød, at man ikke var god. At man var ond.

 

Men hvad betyder god og ond egentlig?

 

Jeg vidste det ikke. Jeg var blot et barn. Børn tror på det, som alle andre tror på. De har svært ved selv at tro noget. I deres hoveder, er man et trygt sted, og at alle mennesker er kloge og vise. Sådan har det altid været.

 

Men jeg følte ikke, at det var fair at kalde mig et barn. Jeg var 13. Jeg forstod, at livet ikke er fantastisk og at livet ikke er leg og latter. Jeg misundte de yngre børn, der stadig følte det. Følte at alle mennesker udelukkende ville dem godt. Men en dag ville de få det af vide, og jeg håbede at de fik det af vide på en mindre hård måde, i forhold til mig.

 

Jeg har nu fundet ud af, at alle mennesker, uanset hvor venlige de er, og hvor… Ja, gode de end var, havde de en mørk side. Og det samme omvendt.

 

Jeg syntes at mennesker er interessante. At vi straks går ud fra, at hvis man begår en fejl, eller flere, er man ondskabsfuld. At man er kold og kynisk,og aldrig har elsket. For har selv Voldemort ikke gjort noget godt? Noget der ikke var forfærdeligt?

 

Og hvis man udelukkende virkede så fantastisk, er man god. Det var sådan de fleste ser deres medmennesker. At fejlfrie mennesker, er gode mennesker. Eller rettere sagt, mennesker der ikke tør vise sine fejl.

 

Men jeg vidste bedre. Ikke at jeg vidste alt. Jeg var trods alt kun et barn. Et barn, der knap nok har oplevet livets krige og tårer.

 

Jeg tror.

 

Jeg håber.

 

Og jeg ved.


At vi mennesker alle kan være forfærdelige og fantastiske på samme tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...