Vodkaween

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 29 okt. 2016
  • Status: Igang
Malene er indbegrebet af akavet teenager. Mere akavet er ikke muligt. Hun er derfor ikke særlig populær og har ingen venner, hvilket hendes forældre vil gøre alt for at ændre. Så da klassens dronning viser interesse for Malene og får lokket hende til at smide en halloween party, bliver Malenes forældre overlykkelige og lader de unge holde fest. Mén, der må ikke være nogen alkohol eller ødelagte genstande i huset og der må kun komme nogle få af Malene og Kassandras venner ... //Bidrag til halloween konkurrencen - valgmulighed 1//

5Likes
2Kommentarer
106Visninger
AA

1. Hvordan det hele startede ...

Jeg vågnede med hamrende tømremænd og så mig omkring. Jeg lå på mine forældres værelse. Ved siden af mig lå en eller anden fyr jeg ikke kendte noget til. Jeg spærrede øjnene op. En fremmed fyr! Ved siden af mig! I en seng! Brøkdele af aftenen begyndte at genopstå i min hjerne. Hvordan kunne det dog gå så galt? Det skulle jo bare have været en rolig fest med et par veninder. Jeg spolede tilbage til den sene eftermiddag den 31. oktober:

"Det går ikke, Kassandra," sagde jeg uroligt, mens Kassandra blev ved med at hælde vodka op i krus og blande en eller anden mærkelig mikstur. "Mine forældre sagde, at der ikke måtte være nogen alkohol!"
"Rolig nu! De finder ikke ud af noget!" svarede Kassandra allerede en smule befipset. Fuld inden den alkoholfrie fest. Det kørte da allerede for mig. 
"Når folk er fulde ødelægger de jo hele huset! Mine forældre bliver gale når de finder ud af det her!" sagde jeg usikker. Hvordan var jeg dog kommet hertil? Nårh ja! Det begyndte i starten af skoleåret:

Jeg fandt min plads. Første skoledag ... Alle sad i deres sædvanlige klikker. Gamerne i midten af klassen. Fangirlerne i ét hjørne. Sportsnarkomanerne lænede sig op ad den ene væg. Overspiserne stod lige overfor. Wannabe'erne stod i et andet hjørne og kiggede rundt i klassen. De ledte efter én bestemt klikke. Modellerne. Anført af klassens dronning Kassandra. Døren blev åbnet. Ind kom Kassandra og hendes følge. Verden gik i slowmotion. Hun viftede med håret. De andre piger gjorde det også. Så gjorde wannabe'erne det også, men helt vildt cringy og overdrevet. Modellerne gik ind med deres ekstravagante stil. Alle fem havde høje hæle, højtaljede bukser, korte toppe og det smukkeste og fyldigste hår man kunne forestille sig. Kassandra stoppede to meter inde i klassen og så sig elegant omkring. Hun ledte efter en eller anden. Nok en af sportsnarkomanerne. Så fangede hendes blik mig. Men det var ikke brændende eller dræbende. Mere glad, lettet og ... befriet?

Så stoppede hele verden. Det begyndte at dreje for mig. Alt stod stille. Da det hele var kørt rundt om mit hoved et par gange startede alt igen. Jeg nåede lige at glippe med øjnene, så stod Kassandra og resten af flokken foran mig. Hun lænede sig frem, så hun kunne støtte sig på bordet med hendes smukke arme. Et væld af Marc Jacobs parfume væltede ind over mig og lammede min lugtesans. 
"Hej Malene," spandt hendes silkeblødestemme.
"Hej?" svarede jeg usikkert.
"Jeg kan se, at jeg skal sidde ved siden af dig, søde," svarede hun med hendes spindende stemme, som var hun en kat. Den smukkeste kat nogen sinde. Jeg kiggede ved siden af mig. Ganske rigtigt. Et skilt med hendes navn på stod på pladsen ved siden af mig. "Vi kommer til at have en god til sammen, ik'?"
"J-ja," svarede jeg temmeligt forvirret. Kassandra gik en meter til venstre, svingede hendes nye, dyre taske af skulderen og lagde den ned under bordet. En af modellerne trak hendes stol ud fra bordet og Kassandra satte sig.
"Tak, Milla," sagde hun med et blændende smil. "Hvordan var din ferie, Malene?" Kassandra støttede sit smukke hoved i sine elegante hænder og lænede sig hen ad mod mig.
"God, tror jeg ..." var alt hvad jeg formåede at svare. "Hvordan var din?"
"Ligesom altid. En kort ferie i Venedig, to uger i Dubai og en uges tid i New York for at gå på et par runway shows. Så der skete ikke så meget," svarede hun mens hun holdt øjenkontakt med mig. Hendes blik var venligt, undersøgende og interesseret. Interesseret i mig ...

Fra den dag af, var jeg en fast del af modellerne. Wannabe'erne gik altid i det tøj jeg havde på. Gik jeg med barret én dag, gik alle wannabe'erne med barret hele den næste uge. Sportsnarkomanerne og gamerne begyndte at sende mig blikke. Dem der stadig var normale, var fangirlerne. De var i fuld gang med at lave en liste kaldt: 'De hotteste mandlige skuespillere 2016'. Bah! Den første måned kunne jeg ikke rigtigt vænne mig til mit nye liv. Jeg var hver weekend ude at shoppe sammen med de andre modeller. Mine forældre fyldte mig med penge. De var ligeglade med hvor meget jeg kostede dem. Så længe jeg var populær. Jeg havde indtil videre aldrig haft rigtige venner. Jeg lavede bare mine lektier forud, læste skrev, var usocial. Nu nåede jeg kun lige med nød og næppe at lave lektier til tiden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...