Vodkaween

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 29 okt. 2016
  • Status: Igang
Malene er indbegrebet af akavet teenager. Mere akavet er ikke muligt. Hun er derfor ikke særlig populær og har ingen venner, hvilket hendes forældre vil gøre alt for at ændre. Så da klassens dronning viser interesse for Malene og får lokket hende til at smide en halloween party, bliver Malenes forældre overlykkelige og lader de unge holde fest. Mén, der må ikke være nogen alkohol eller ødelagte genstande i huset og der må kun komme nogle få af Malene og Kassandras venner ...
//Bidrag til halloween konkurrencen - valgmulighed 1//

6Likes
5Kommentarer
237Visninger
AA

3. Fest eller hvad!?

Kassandra stod og kiggede gennem alle de 'sexede' kostumer i Billig Billy. Mange gange tog hun et frem, gav det elevator blikket, rynkede næsen og hang det på plads igen. Sådan pløjede hun igennem lange rækker af kostumer. Jeg stod mest bare og lod som om jeg kiggede på kostumer. Intet interesserede mig. 
"Ha!" udbrød Kassandra og holdt et tyndt, lille kostume op. Det skulle være noget zombie-mumie lignende halløjsa. "Hvad synes du?"
"Er det ikke meget lille?"
"Nej da! Det er den helt rigtige størrelse til at score med. Det viser de helt rigtige steder! Og prøv at se her!" hun snakkede ivrigt videre og fandt et halvdød-sygeplejerske kostume frem. "Det her er helt perfekt til dig! Vi kommer til at se så godt ud sammen!"

Ved den shoppingtur svor jeg på, at min mor aldrig skulle finde ud af hvad mit kostume skulle være. Jeg fandt hurtigt noget forskelligt frem i skabet og fortalte, at det skulle være mit kostume. Det rigtige lå godt gemt bag nogle stakke af tøj. Den eneste fordel ved kostumet var, at det var nemt at gemme. Det fyldte ikke det mindste. 

Dagene gik. Og langsomt blev det den 29.. Mine forældre kørte omkring kl. 15 og pigerne ankom 15:30. Så ville der ikke blive pinlige konfrontationer. De ankom fuldt belæssede med pynt, kostumer og ikke mindst alkohol. Vores forberedelser begyndte straks. I løbet af en time blev hele huset forvandlet. Der var spindelvæv, gravsteder, edderkopper og ikke mindst en spooky bar. En af pigerne havde fået medbragt et lille lydanlæg, som gav rigtig god lyd. Vi testede det et par gange og hørte vores yndlingsmusik. Eller rettere sagt deres. Jeg var ikke vild med det, men ville ikke være en outsider, så jeg lod som om, at jeg godt kunne lide det. Et par af pigerne havde lavet en lang playliste med vildt mange sange. Og under forberedelserne tilføjede de hele tiden flere sange til den. Den endte med at var 5 timer. Gæsterne skulle ankomme kl. 21 og klokken var ved at være 19 inden vi var helt færdige med at pynte op, hygge og forberede. Vi havde også stillet snackskåle frem og nogle drikkevarer. Baren var også ved at blive fyldt op.
"Det går ikke, Kassandra," sagde jeg uroligt, mens Kassandra blev ved med at hælde vodka op i krus og blande en eller anden mærkelig mikstur. "Mine forældre sagde, at der ikke måtte være nogen alkohol!"
"Rolig nu! De finder ikke ud af noget!" svarede Kassandra allerede en smule befipset. Fuld inden den alkoholfrie fest. Det kørte da allerede for mig. Jeg fortrød alt. Alt. Jeg ønskede mig bare tilbage til mit gamle liv og gamle jeg.
"Når folk er fulde ødelægger de jo hele huset! Mine forældre bliver gale når de finder ud af det her!" sagde jeg usikker. Det her gik ikke. Det var bare forfærdeligt.


"Ved du egentlig hvor mange der kommer?" spurgte jeg Kassandra ud af ren og skær nysgerrighed.
"Jeg har inviteret 20, jeg holdt det nede af hensyn til oprydning i morgen, så der kommer nok ca. 40-50," svarede hun afslappet. Mine øjne bugnede ud. 50!? Jeg fortrød alt jeg havde gjort. Hvorfor havde jeg dog også bare sagt ja til at holde en fest? Hvorfor?
"Jeg tror, at vi skal til at klæde om piger!" råbte Kassandra. Alle jublede og fandt alt deres grej frem. Hele stuen blev forvandlet til omklædningsrum, frisørsalon og sminke halløjsa sted. Da jeg så alle i kostumer og sminke kunne jeg se, at det her for alvor ikke var en skræmme fest.

Allerede ved 20:30 tiden ankom folk. Det væltede ind med mennesker. De fleste af dem kendte jeg ikke, så jeg holdt mig ved Kassandras side. Alle lod til at kende Kassandra. Og mig. Det ringede på døren for titusinde gang. Jeg gik ud for at lukke op. Gangen var ikke fyldt med så høj musik og tæt luft som stuen. Jeg åbnede døren og nød den kolde luft, der afkølte min hede hud. Udenfor stod et par drenge og piger jeg ikke kendte.
"Heeeyyy Maleneee!!!!" sagde en af drengene og behandlede mig som var jeg en gammel ven. Han var mindst halvandet hoved højere end mig. Pigerne så misbilligende og en smule jaloux på mig. Nok fordi Kassandra havde valgt mig som vært og ikke dem. Jeg ønskede brændende indeni, at hun havde valgt en af dem. Enhver anden. Bare ikke mig. De fulgte efter fyrene ind i stuen og tog løs af alkohol. Kassandras mikstur virkede allerede på de fleste. Klokken var ikke mere end ti, men folk stod allerede i hjørner og kom lidt for tæt på hinanden.

Som timerne gik blev det værre og værre. Jeg begyndte selv at svømme rundt i verden. Det hele kørte for mig. Jeg gik udenfor i aftenluften for at få et klart hoved. Den kølige aftenluft gjorde alting mere skarpt og klart. Eller sådan føltes det. En stille regn faldt på mit ansigt. Gåsehuden begyndte at brede sig ud over hele min krop. Men jeg kunne godt lide det. Det forfriskede. Og jeg følte mig meget hurtigt klar til at gå ind igen. Da jeg vendte tilbage mødte en stank af sved, alkohol og andre ubehagelige lugte mig. Jeg gik ind gennem tummulten og kom hen til baren, hvor en af Modellerne stod. 
"Hvordan går det, Malene? Du ser ikke alt for godt ud. Du fryser jo! Her, tag lidt af den her. Den varmer så dejligt," sagde hun og rakte mig et eller andet. Havde det været to timer tidligere havde jeg afslået tilbuddet, men nu var jeg befipset og frøs, så hvad kunne der ske? Så jeg tog drikken og slugte den i et par mundfulde. Ganske rigtigt blev jeg varmet. Der blev skænket op en gang til. Og inden jeg havde set mig om var jeg fuld. Derfra findes aftenen kun i brøkdele. 

Langsomt bevæger jeg mig ud på dansegulvet. Svedende kroppe. Tæt op ad hinanden. Så mange. Så mange ... Alt flyder sammen. Det hele vender forkert. Nogle får hundehoveder og andre bliver bolde, der hopper op og ned. Musikken lyder forvrænget. 

En eller anden fyr stiller sig tæt op ad mig. Vi danser. Han træder mig over tæerne et par gange. Han prøver på at sige noget til mig, men det ankommer ikke. Det lyder som noget værre sjap. Hele verdenen er forkert. Proportionerne på alt ændrer sig. En harpun bliver skudt gennem midt hoved.

En eller anden tager min hånd. Bræk vælter op i min mund. Jeg løber ud på badeværelset. Det hele kører rundt. Mine indvolde kommer ud af min mund. Der bliver vendt vrangen ud på mig.

Jeg danser igen.

Danser.

Fyren trækker mig væk.

 

Så er alt hukommelse væk. Jeg rejser mig op. Endnu en harpun bliver igen skudt gennem mig. Jeg skal brække mig. Hvad har jeg dog gjort?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...