Fra sær til populær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 24 nov. 2016
  • Status: Igang
Samantha har et stille liv, kedeligt arbejde og bor i en forstad til London. Der er ikke rigtig noget lys over hendes hverdag, og hun har aldrig oplevet andet end sin lille by, og den nært liggende storby.
En dag ringer hun en kunde op, som viser sig at være ingen ringere end skuespilleren Tom Hiddleston. Men kan hun klare, at gå fra en outsider der bliver overhørt, til at være en der får en stemme og bliver set, endda måske lidt for meget?
Samanthas liv bliver lavet om, men spørgsmålet er om hun vil give sin gamle hverdag for en ekstra ordinær fremtid?

Dette er blandt andet også min NaNoWriMo historie, så den er blevet lavet om fra en kort fritidshistorie til faktisk at komme op på de 50000 ord.

Glæd Jer

4Likes
2Kommentarer
2371Visninger
AA

19. To gange ginger

”Sikke en kjole. Hvor skal du dog hen?” spurgte Ricko, som han kom ind af døren i et jakkesæt. Samantha grinede og gik ind i stuen. Sebastian sad i sofaen i snak med Samira. Sams søster trak en pude for ansigtet, da hun opdagede en fjerde person. ”Og hvem er det bag puden?” spurgte han videre, mens han lænede sig ud til den ene side. Samantha drejede Ricko rundt og førte ham ud i køkkenet.

  ”Ikke nogen,” mumlede Samantha, mens hun signalerede med øjnene mod sit værelse. Samira rejste sig med rullende øjne og tøffede over trægulvet, der knirkede undervejs.

   ”Klar?” kom det fra Sebastian der smilende så på Ricko, der pænt var sat på barstolen ude i det lille køkken. Han havde stadig et forvirret og spørgende ansigt. Han nikkede og vinkede til Samantha. Pigen vinkede til de to drenge og smækkede døren.

   ”Samira,” kaldte hun irriteret og så på sin søster, der igen havde slået sig ned i sofaen. Den mindste af de to rødhårede piger hævede det ene øjenbryn og fniste let.

   ”Det jo ikke dit ry, det går ud over. Skal vi få sat dit hår og make-up så det ligner mit?” spurgte Samira med munden fuld af skumfidus. Når de to bare var alene, var de dem selv. Eller Samira blev afslappet og ligeglad med hvordan hun så sig ud. Samantha rystede på hovedet og tjekkede sin mobil. Hun havde spurgt Tom om hun skulle, men han havde ikke svaret. Han kørte nok selv i dag. Bare han ikke tog hende med hen til en kjolebutik igen.

   Begge piger kiggede på døren, hvor der var blevet banket på. Samira rejste sig op med et stort entusiastisk smil. Hun ligefrem strålede som julelys over det hele. Samantha sukkede og åbnede døren. Tom stod henslængt op af døren overfor med en buket i favnen. Den ene fod var på gulvet, mens det andet ben var bøjet og endte med foden med døren. Han satte af og trådte hurtigt de to skridt over gulvet, så han kom helt tæt på pigen i døråbningen, der ikke vidste om hun skulle grine eller rødme. Hun gjorde begge, og endte med et lyserødt ansigt, generte øjne der havde fokus på blomsterne og en halvkvalt lyd fra halsen.

   ”Min dame for i aften,” hviskede han hæst, bøjede sig og kyssede hende på kinden.

   ”Min herre for i aften, og forhåbeligt længere,” hviskede Samantha tilbage. Hun stillede sig på tærer og sigtede efter Toms læber. Hele Samanthas krop blev let, og alle bekymringer forsvandt. Hun blev revet ud af sin verden, da Samira trak hende væk. Søsteren stillede sig i Samanthas sted med en fremstrakt hånd. Tom hævede det ene øjenbryn og kiggede fra den ene til den anden. De to kunne virkelig faktisk være tvillinger, tænkte han, før han rystede Samiras hånd.

   ”Og du må være søsteren. Pigen som verdenen tror jeg dater.” Samira fniste let, da Tom kyssede hendes hånd. Bagved stod Samantha med skjult had i øjnene og en opgivende krop. Hun sank mere sammen og sukkede, efter hun hørte sin søsters svar.

  ”Og som du burde date. Det ikke af ingen grund, at verdenen tror det er mig.” Endnu engang fik Tom svært ved at skjule sin forbavselse. Lighed uden på, men forskellig indeni. Han smilede bare og gav hende blomsterne.

   ”Sam, så først din besked nu. Tror det en god ide. Kan du klare det hurtigt? Vi er en smule sent for bordet.” Han kyssede Samantha på panden og gik selv i køkkenet for, at tage noget, at drikke. Samira snøftede irriteret og gik ind i stuen, hvor hun lagde blomsterne på et bord.

   Samantha satte sig på stolen foran det store spejl der var på væggen. Hendes søster gik i gang med det hun kunne bedst. Mode, make-up og hårstyling. Et lille kvarter efter, nærmest løb Sam og Tom ned af trappen. Manden havde tvunget pigerne til, at stille sig op for et billede, hvor de stod overfor hinanden. For en tilfældig kunne det godt ligne, at det var et spejlbillede, indtil man lagde mærke til tøjet, og en smule på højden.

   ”Klar,” spurgte Tom, da han kom ind på førersædet. Han havde hurtigt briefet hvad der skulle ske for Sam. De skulle hurtigst muligt ind til en restaurant, hvor faktisk alle tre par de sad ved bords med ventede på dem. De ville alle stå bag Eddie, som han skulle på løberen til sin premiere.

   Tom tastede på touch skærmen og ringede Ben op. Lydanlægget knitrede, som Ben tog mobilen. Før manden i den anden ende kunne nå, at sige hej fyrede Tom en sætning af.

   ”Har lige hentet Sam, vi er på vej. Hun er for resten på medhør, så sig intet pinligt.” Det sidste kom, mens et hurtigt kig over på Sam var et skimte, hvis man fulgte Toms pupiller.

   ”Er det så nu jeg skal fortælle, at Tom….” Forbindelsen blev afbrudt af Tom, hvilket fik Samantha til, at trække på smilebåndet. Manden skimtede over til sin ledsager, hvis mørke øjne var plantet på ham med et lys skinnende indeni.

   ”Du fantastisk Thomas,” mumlede hun. Samantha lagde sin hånd på hans over gearstangen og lod den være der resten af vejen. Tom fjernede ikke engang sin hånd derfra, i frygt for at miste følelsen af Sams hånd.

   ”Det du også Sam,” hviskede han tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...