Fra sær til populær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 24 nov. 2016
  • Status: Igang
Samantha har et stille liv, kedeligt arbejde og bor i en forstad til London. Der er ikke rigtig noget lys over hendes hverdag, og hun har aldrig oplevet andet end sin lille by, og den nært liggende storby.
En dag ringer hun en kunde op, som viser sig at være ingen ringere end skuespilleren Tom Hiddleston. Men kan hun klare, at gå fra en outsider der bliver overhørt, til at være en der får en stemme og bliver set, endda måske lidt for meget?
Samanthas liv bliver lavet om, men spørgsmålet er om hun vil give sin gamle hverdag for en ekstra ordinær fremtid?

Dette er blandt andet også min NaNoWriMo historie, så den er blevet lavet om fra en kort fritidshistorie til faktisk at komme op på de 50000 ord.

Glæd Jer

4Likes
2Kommentarer
2509Visninger
AA

16. Snakke man ikke gider tage

Stemmen var gået direkte fra vred til ren flirteri. Sebastian smuttede om de to og hævede et anderkendende øjenbryn mod pigen der sukkede.

  ”Dave,” svarede hun og prøvede, at følge efter Sebastian. Dave satte en arm foran hende, og førte hende hen til nogle ledige sæder. Hun sendte et blik til Sebastian der havde fundet sideplads længere ned af gangen. Han kiggede op i loftet og efterlod hende med Dave.

  ”Hvordan går det med journalisthavet? Det overvældende ikke også, Samira” spurgte Dave og lagde skødeløst en arm omkring hendes skuldre. Samantha fnøs, men fik alligevel kuldegysninger igennem sin krop, ved hans berøring.

   ”Jeg formoder du har set artiklerne,” svarede hun så koldt hun kunne. Samantha havde stadigvæk ikke tilgivet Dave efter hans opførslen aftenen før. Han havde nær ødelagt hendes forhold til Tom.

   Dave vendte sig mod hende og gemte sit ansigt mod hendes hår, da en gruppe gik forbi. Selvom det var gamle kvinder, så var han paranoid. Han nikkede stille og hviskede ind i øret på Sam:

   ”Selvfølgelig, og af hvad jeg ved er du fri til, at gå på date med mig i aften? Det er trods al din søster Tom er sammen med, ikke sandt?” Endnu engang fnøs Sam. Hun var allerede blevet irriteret af Therese, og nu kom Dave ig styrede showet.

   ”Glem det. Skal et sted hen med Sebastian. Vi når altid først det sidste tog hjem, så kan ikke engang ses med dig efter.” Sam rejste sig og forsvandt hen til Seb. De var allerede noget hen til London, og de to skulle af ved næste stop. Dave vinkede til hende igennem vinduet og prikkede på sit ur, da toget satte i gang igen og han kørte forbi dem. De kunne se klikken i deres forrige vogn grine over et eller andet.

  Samantha fandt en bænk og satte sig sukkende ned på den.

   ”Hvorfor skal folk også være så besværlige,” mumlede Sam. Hun tog sin mobil op af lommen, hvor endnu flere ’jeg savner dig’ beskeder kom til syne på skærmen fra Tom. Det eneste der faktisk fik hende til, at smile lige nu. De sidst modtagne beskeder var dog mere og mere detaljerende om hvad han savnede, at gøre ved hende. Hun pressede sine knæ sammen og gemte mobilen ind til brystet, da Sebastian slog sig ned ved hendes side med en pose for dyrt købte m&m’s i hånden.

   ”Så Dave Franco? Han var Taylors date i går? Hvordan er du begyndt, at kende ham? Og han dig? Og sikke et tilfælde, at det er lige i dag til vores Now You See Me maraton. Du skulle have inviteret ham med.” Sebastian gnaskede på en håndfuld af chokoladen, mens monologen kørte. Den anden ting der fik Samantha til, at smile lige nu.

   ”Nu lyder du som min søster. Franco er ikke nogen. Vi blev introduceret til hinanden under den røde løber, da Tom og Taylor stødte sammen første gang.” Endnu en gang udelod hun slutningen på aftenen, og Taylors tale på toilettet. Måske var mødet i metroen planlagt. Men hvordan vidste de, at Sam skulle med lige netop den?

   ”Ja, ja. Lige meget, vores næste transport kommer nu.” Sebastian smed den nu tomme slikpose ud og trak Samantha med til det nyankommne tog.

 

   ”Sam. Please, sig du har sladder fra din søster?”

   ”Hvorfor har du ikke sagt, at Samira datede selveste Tom Hiddleston?”

   ”Hvad lavede du selv i går, Sam?”

   Samantha tog sig til hovedet, det var som at høre på journalisterne foran sin lejlighed igen. Denne gang var det bare hende der var omgangspunktet. Åbenbart havde Sebastian ikke sagt noget aftenen før, hvilket hun heller ikke havde regnet med.

   ”Har intet sladder fået ud over bladene, og det kommer som en lige så stor overraskelse for mig, som for jer. Og til dig Ricko, jeg var hjemme. Det hedder, at besøge sine forældre.” Hvis nogle spurgte hendes forældre om hun havde været der, så ville de sige ja. Med deres fordrukkenhed, så ville de nok huske Samira som Samantha hvis folk kommenterede det.

   Ricko trak på skuldrene, og skubbede sit skeptiske ansigt væk, til fordel for et sødt smil. Sebastian påstod, at Ricko havde været vild med Samantha siden hun begyndte i filmklubben, men hun vidste så godt som alle andre, undtagen Seb, at Ricko var til det modsatte hold. Indeni turde Sam kun håbe på, at Ricko faktisk var en smule forelsket i Seb.

   ”Lad os bare få filmene på,” kom det bagerst fra lokalet. Sam lagde mærke til de var fuldtallige. Ingen sygdom, hvilket var det eneste der afholdte de nørder der var mødt op, fra at komme. Først to film, og så en god gang diskussion. Her følte Sam sig hjemme, men var stadig en person hvis stemme blev overhørt af nogle større egoer.

    Samantha sukkede nærmest, da Dave dukkede op på skærmen. Hvor mindede hans karakter i den film faktisk ret meget om selve manden bag. Hun lænede sig op af Sebastians skulder og fulgte lydigt med i filmen, selvom hendes hjerne var blevet fragtet et andet sted hen. Mødet i metroen havde fået hendes tanker tilbage til natten. Kunne hun virkelig leve det liv hun var blevet smidt ind i. Med folk uden for hendes dør hele tiden. Spørgsmål lige meget hvor hun gik hen. Dramaerne mellem folk, med hende som både omdrejningspunkt, publikum og hovedperson.

   Først, da Sebastian forsigtigt prikkede hende på skulderen opdagede Sam hun var faldet hen igennem den første af de to film. Den anden så hun i det mindste i fuld længde. Kun anden gang, hun så denne. Og dog kunne manden fra hendes tanker, som ikke engang var manden som ventede på hende hjemme i hendes lejlighed, forsvinde fra hendes hjerne. Hjulpet på vej af hans rolle i filmen dagdrømte hun scenarier, som hun helst faktisk så hende selv og Tom i, og ikke hende og Dave.

   Samantha sukkede opgivende og puttede sig længere ind til sin ven. Hun gav op. Hun måtte begynde at tage sit liv dag til dag og leve det på en måde der var til hendes fordel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...