Fra sær til populær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 24 nov. 2016
  • Status: Igang
Samantha har et stille liv, kedeligt arbejde og bor i en forstad til London. Der er ikke rigtig noget lys over hendes hverdag, og hun har aldrig oplevet andet end sin lille by, og den nært liggende storby.
En dag ringer hun en kunde op, som viser sig at være ingen ringere end skuespilleren Tom Hiddleston. Men kan hun klare, at gå fra en outsider der bliver overhørt, til at være en der får en stemme og bliver set, endda måske lidt for meget?
Samanthas liv bliver lavet om, men spørgsmålet er om hun vil give sin gamle hverdag for en ekstra ordinær fremtid?

Dette er blandt andet også min NaNoWriMo historie, så den er blevet lavet om fra en kort fritidshistorie til faktisk at komme op på de 50000 ord.

Glæd Jer

4Likes
2Kommentarer
2391Visninger
AA

6. Rødmen på arbejde

Samantha sad og trommede fingrene mod sit skrivebord. Hun kørte sit manuscript igennem igen og igen. Hendes tanker var et andet sted. Hun havde overnattet hos Tom, og Luke havde kørt hende på arbejde, da Tom havde været ude at løbe. Den mand løb hver eneste morgen, hvilket gjorde hun ikke havde nået at sige farvel.

    ”Sam, kommer du lige med?” En hånd lagde sig på hendes skulder. Sam vendte sig om og lagde et påtaget smil på sine læber. Hendes chef stod med et opgivende udtryk. Sidste gang han havde stået sådan havde Samantha fået første advarsel. Nu kom nummer to nok.

   Samantha lagde telefonen ned, og trykkede på skærmen så nummeret hun skulle ringe til igen blev frit. Hun rejste sig og fulgte lydigt efter hendes chef som en lille hund.

   ”Sam.” Hendes chef satte sig ned og lod Samantha blive akavet stående på den anden side af bordet. Hun ville ønske, at hun ikke havde glasvæggen i ryggen. På en måde følte hun, at hendes kollegaer nedstirrede hende. ”Jeg må desværre springe direkte over advarsel nummer to. Du lyder for monoton, og jeg føler at du ikke har lyst til at sælge. Du må gerne blive dagen ud, men du kan også gå hjem. Jeg giver månedens løn fuldt ud. Du behøver ikke komme mere.”

   Samantha stod med et overrasket udtryk. Var hun lige blevet fyret? Det kunne det godt tyde på. Hendes chef havde allerede skiftet fokus til sin egen skærm. Sam gik stille ud, hun kiggede ned i jorden på vej hen til sit bord. Hun sukkede stille, mens hun snurrede rundt på sin stol. To piger bag hende, nogle hun faktisk havde gået i skole med, fniste og sendte hende blikke. Samantha rystede på hovedet, greb sin taske og gik uden så meget som at lukke sin station ned.

 

”Sam,” Sebastian stod foran hende med det samme. Hans kæmpe smil, fik hende til selv at lyse op. Hele togturen hjem havde hun siddet og tænkt over hvad hun skulle sige til sine forældre. Hun boede ude, men blev hævet hjem med det samme, hvis hun ikke havde et arbejde. Det var også det hendes sabbatår skulle bruges på.

  ”Seb,” sagde hun og gav ham et kram. Bag ham var milkshakebaren fyldt. ”Det går da fremragende i dag i forhold til i går,” grinede hun.

   Sebastian nikkede heftigt og trak hende med hen til en af de få ledige barstole. Han stillede sig om på den anden side og lænede sig mod hende med nysgerrige øjne og et smil der prøvede på ikke at bryde ud til et grin. ”Hvordan var det så? Jeg kan se lige igennem dig, og du stråler indeni. Så hvordan var det?” Seb stod og ventede som en lille hundehvalp. De to havde været venner siden de første klasse, og nu boede de sammen. De kendte alt til hinanden. Samantha var den første der fandt ud af at Sebastian var til drenge, og omvendt var at Seb var den der trøstede Sam hver gang en af hendes fisk døde tilbage i sjette.

   Samantha rystede på hovedet, og lagde det ned i sine arme der var krydset på bordet. Hele hendes krop fandt tilbage til dagen før.

   ”Det var fantastisk Seb. På alle måder er jeg så glad for, at det var ham. Det skete bare. Og du vidste det.” Samantha kiggede op og daskede sin ven på armen. Hele Sebastian var et stort grin. Han stod og nikkede.

   ”Da han kom ind. Jeg vidste, at det var den Tom du skulle mødes med. Og håbede nærmest, at det endelig ville ske. Jeg løb rundt som et lille barn, da i smuttede sammen.” Igen fik Seb et dask over armen. Han stak to fingre i vejret og forlod den drømmende pige.

  Samantha fik en milkshake fra en af de andre tjenere. Hun skulle bare vise sig herinde, og de vidste hvad hun skulle have. Det hele blev alligevel skrevet på Sebastians regning. Hun tog sin mobil op af lommen for at tjekke klokken. I stedet blev hun mødt af 12 beskeder og 7 ubesvarede opkald fra et nummer hun ikke havde navn på. Det var i hvert fald en der havde brug for at komme i kontakt med hende. Den havde været slukket under arbejdet, og på togturen hjem havde hun kun lige sat musik på, med resten af lydene slået fra. Hun snurrede rundt på stolen, så hun sad lænet op af disken. Hun trykkede på nummeret, uden at læse beskederne. Efter to bip blev den taget.

   ”Det Tom.” Kom det skrattende fra den anden ende.

   ”Tom, det Samantha. Du har ringet en del,” grinede hun tilbage og lukkede øjnene. Selvfølgelig var det ham.

   ”Sam fantastisk. Hvor er du henne? Henter dig om en time, vi skal til et awardshow. Nåede ikke at sige det til dig, før du var væk. Og Luke havde glemt det, igen.” Samantha sad og tog smøren til sig. Awardshow om en time. Hun tjekkede klokken. Fem i fem. En hel milkshake stod foran hende, samt hun skulle nå i bad. Og hvad skulle hun have på.

   ”Thomas. Jeg har ikke noget at tage på,” stammede hun, mens hun prøvede at drikke den kolde drink hurtigere. I dag sad hun ikke lige og nød smagen. Sebastian kom tilbage og stirrede på mobilen. Han lavede en cirkel med den ene hånd og stak finger igennem med den anden hånd. Han pegede på mobilen bagefter med et smil. Samantha kunne ikke andet end at grine over det.

   ”Det skal du ikke tænke på, bare vær klar om en time, så har jeg kjolen med.” Det var som om Tom allerede var ude at køre.

   ”Okay. Bor lige over for milkshakebaren. Hvis jeg skal være klar om en time, så må jeg nok smutte.” Samantha slukkede for samtalen, kiggede grinende på Sebastian og sagde med et stort grin. ”Tror ikke du finder mig hjemme igen i nat.” Hun sugede det sidste milkshake igennem sugerøret, vinkede farvel til sin ven og løb over gaden til lejligheden. Nu skulle det gå stærkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...