Fra sær til populær

Samantha har et stille liv, kedeligt arbejde og bor i en forstad til London. Der er ikke rigtig noget lys over hendes hverdag, og hun har aldrig oplevet andet end sin lille by, og den nært liggende storby. En dag ringer hun en kunde op, som viser sig at være ingen ringere end skuespilleren Tom Hiddleston. Men kan hun klare, at gå fra en outsider der bliver overhørt, til at være en der får en stemme og bliver set, endda måske lidt for meget? Samanthas liv bliver lavet om, men spørgsmålet er om hun vil give sin gamle hverdag for en ekstra ordinær fremtid? Dette er blandt andet også min NaNoWriMo historie, så den er blevet lavet om fra en kort fritidshistorie til faktisk at komme op på de 50000 ord. Glæd Jer

4Likes
2Kommentarer
1362Visninger
AA

1. Opkald til en bekendt

Samantha sukkede dybt. Hun samlede sit røde hår i en hestehale og kiggede på telefonen. Hvor magtede hun ikke at skulle ringe til endnu en kunde, der alligevel bare vil ligge røret på eller råde af hende. Hun tastede det næste nummer, og trak vejret helt ned i maven. Hun havde selv haft en lorte dag, for at sige det mildt. Endnu en gang var hun blevet overhørt, og overset.

   ”Hallo?” Stemmen i den anden ende af røret, var dyb og med kraftig britisk accent.

   ”Hej, jeg ringer fra….” Samantha gik i stå. Magtede hun det her. Egentlig ikke, men eneste arbejde hun kunne få, og dog ødelagde hun nogle personers dag ved at ringe. ”Undskyld. Jeg ved allerede dit svar, så forsat god dag.” Forsatte hun, men lod linjen hænge, uden at ligge på. Hun kunne høre manden i den anden ende grine let. En kær latter, der gjorde, at hun ikke kunne andet end selv at smile.

    ”Måske har jeg faktisk brug for noget. Man ved aldrig,” Stemmen var mild, med latteren gemt under. ”Så hvad er det, så du vil sælge?”

    Samantha slog et nervøst grin af. Skete dette virkeligt? ”Øhm…. Ubrugeligt bras. Vil sælge dig en film pakke, hvor den første er rigtig billig, mens der med småt står, at der skal købes en til fuld pris, og en mere til dobbelt pris. De sidste vil bare blive sendt, og vi vil trække penge på kontoen. Det egentlig noget lort.”

   Manden i den anden ende grinede lavt. Samantha lukkede øjnene og smilte. Det var rart, bare at sige sin mening.

   ”Siger du altid sandheden?” Spurgte den stadig leende stemme.

   ”Vil gerne, men bliver overhørt hver gang. Har brug for en stærkere stemme,” svarede hun. Samantha kiggede rundt i lokalet. Skærmene mellem bordene, gjorde bare man ikke kunne se hinanden, men at høre naboen kunne man godt. Hun håbede inderst inde, at der ikke var nogen der overhørte hendes samtale.

    ”Det ærgerligt. Du har en smuk stemme, og tror kvinden bag den er smukkere.” Samantha gispede svagt. Flirtede han? Det gjorde han vist, og bare det han havde sagt, havde sendt sommerfugle igennem hende.

    ”Tak. Tror jeg?” svarede hun lavt, og mere pibende end hun havde regnet med. Hun lagde den ene hånd over hendes øjne, mens den anden holdte telefonen. Hun kiggede bagud, og skimtede over skillevæggene. Hendes kollegaer var beskæftiget.

    Den nu mere dybe, men stadig tonen af humor, stemme svarede hende: ”Hvis du mangler en stærkere stemme, så lad os mødes.”

   Okay, han flirtede. Hun sukkede og bed sig i underlæben. Han lød ret sexet, og hans stemme kunne nok godt råbe folk op. Gad vide om han havde et arbejde der gjorde, at han faktisk kunne råbe folk op, omkring verdenens problemer. Camille lukkede øjnene, og hørte på mandens vejrtrækning. Var dette nu også en god ide.

   ”Hvorfor ikke. Bor i Watford, men arbejder i London.” Hun nikkede anderkendende af sig selv, lidt mere selvtillid havde den sætning. Linjen mellem de to personer kradsede lidt, og hun kunne høre en stemme bag manden. Lidt utydeligt fornemmede hun et navn, men var ikke sikker på hvad det faktisk var.

    ”Undskyld, der er kommet vigtigere sager. Men hvad med fredag eftermiddag. Mener der ligger en milkshakebar i Watford. Mød mig der kl. 15.” Linjen blev svag igen, og mumlen var det eneste Samantha hørte. Han måtte være fra området, hvis han kendte det sted. Absolut fantastisk sted, som hun faktisk hellere gad arbejde, end her.

    ”Øh jo,” stammede hun. ”Kig efter en ginger.” Det måtte være nok, de fleste pegede bare at kalde hende det.

    ”Jeg må smutte, håber du for solgt noget.” Den flirtende stemme og grin var væk igen. Den samme dybe stemme, som hun først havde fået i røret var tilbage. ”For resten hedder Tom, så kan det være….” Han røg ud. Samantha tyggede på navnet. Det passede godt til stemmen.

   Hun så drømmende Tom for sig. Gad vide hvad der gemte sig bag denne mand. Hun mumlede stille sit navn ind i telefonen, øjeblikket før den gav til kende, at opkaldet var slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...