Fra sær til populær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 24 nov. 2016
  • Status: Igang
Samantha har et stille liv, kedeligt arbejde og bor i en forstad til London. Der er ikke rigtig noget lys over hendes hverdag, og hun har aldrig oplevet andet end sin lille by, og den nært liggende storby.
En dag ringer hun en kunde op, som viser sig at være ingen ringere end skuespilleren Tom Hiddleston. Men kan hun klare, at gå fra en outsider der bliver overhørt, til at være en der får en stemme og bliver set, endda måske lidt for meget?
Samanthas liv bliver lavet om, men spørgsmålet er om hun vil give sin gamle hverdag for en ekstra ordinær fremtid?

Dette er blandt andet også min NaNoWriMo historie, så den er blevet lavet om fra en kort fritidshistorie til faktisk at komme op på de 50000 ord.

Glæd Jer

4Likes
2Kommentarer
2364Visninger
AA

7. Kjole til en ikke model

Med håret sat op og en lang trenchcoat lignede pigen en agent i det blege lys fra lygtepælen, synes hun selv. Sebastian vinkede inde fra Milkshakebaren hvor han var ved at tørre borde af. Han var altid den sidste der gik. Samantha vinkede tilbage, lige da en sort jaguar kørte op ved hendes side. Den stoppede op og en person steg ud fra førersædet. Tom smilede til Sam og bevægede sig hen til hende. Han lagde sine hænder på hendes lænd, trak hende mod sig og lod sine læber ramme hendes.

    Sommerfuglene fløj igennem Samantha. Hun bed sig i læben, mens rødmen steg op. Hun kiggede op og så de glinsende blå øjne gennem et par briller. Toms jakkesæt var marineblåt, med en hvid skjorte inden under. Jakken var åben og den øverste knap i skjorten åben.

    ”Get a Room,” råbte en stemme bag dem. Uden Samantha kiggede rakte hun finger bag Toms ryg og fik et grin tilbage. Tom vendte sig dog om og vinkede grinende til Sebastian.

   ”Din ven?” spurgte Tom, da han åbnede passagerdøren til Sam. Hun nikkede og vinkede over til Sebastian der stod lænet op af en gulvmoppe indenfor. Tom lukkede døren. Samantha kiggede om på bagsædet og så den sorte pose der nok indeholdte den kjole Tom havde valgt.

   ”Den røde løber starter kl. 19, men der er meget der skal nås.” Han satte bilen i gang, og kiggede så meget over på sin passager som muligt under turen. De stoppede op foran en kjolebutik. En af de dyre slags.

   ”Tom? Troede kjolen var den bagved?” Samantha kiggede endnu engang på kjolen bag sig. Tom rystede på hovedet, tog posen og gik ud af bilen.

   ”Du burde nok komme med ind. Det her var Taylors, men har bestilt en ny til dig. Noget der passer til dit røde hår, og din stil.” Tom blinkede og efterlod hende paf i bilen. På under fireogtyve timer havde Tom overrasket hende så mange gange. Og nu havde han hurtigt bestilt en ny kjole til hende. Hun steg ud og så at Tom stod og holdte døren ind til butikken. Hun smilede let til ham, da hun gik igennem. Inde i butikken blev hun overvældet. De smukkeste kjoler, som oscar vindere kunne have haft på, hang på mannequiner rundt i hele lokalet.

   ”Du må være Samantha. Velkommen til.” En kvinde med et målebånd kom gående imod hende. Toms hånd kom bagfra og lagde sig rundt om Samanthas lænd. Kvinden målte den rødhårede pige, og nikkede godkendende med et skjult smil. ”Hun er langt smukkere end Taylor. Du finder virkelig de flotte modeller. Kom med.” Det første til Tom, det sidste til Samantha. De blå øjne blinkede til hende, da kvinden med målebåndet trak af sted med Samantha.

   ”Så hvor er du model henne, Darling?” spurgte damen. Hun var i gang med at tage Sams jakke af hende, forsigtigt omkring det allerede opsatte hår.

   Samantha rystede på hovedet og grinede. ”Jeg er lige blevet fyret fra et telefonsælger job. Så i nærheden af modelkarrieren er jeg slet ikke.”

   Kvinden stoppede op i sin gøren. Hun vendte sig om med store øjne mod Samantha, der stod med et undskyldende smil. ”Det mig der må undskylde. Dem Tom har haft forbi har været modeller eller skuespillere, du er så…” Kvinden gik i stå. Hun stod lidt før hun gik i gang med at kigge kjolerne igennem for at finde Samanthas.

   ”Ordinær, mener du vel,” afsluttede Samantha med et grin. Hun stod nu kun i undertøj og ventede på kjolen. Kvinden vendte sig om med en lyseblå knælang kjole. Den var længere bagtil end foran, og havde nok et halv meter slæb. Samantha stak i kjolen og kvinden trak den op. Kvinden lynede den, og trådte et skridt tilbage. Hun lagde hovedet på skrå, gik hen til Sam igen og løsnede det krøllede hår.

  ”To sekunder, kommer tilbage om lidt.” Kvinden forsvandt hurtigt og Sam blev efterladt igen. Sam vendte sig om og fik et mindre chok over spejlbilledet. Kjolen fulgte hendes figur perfekt, og slæbet gjorde bare noget, hun ikke helt kunne sætte finger på. Kjolen skiftede farve fra lyseblå til helt mørkeblå, jo længere ned af den man kom. Kvinden kom bag hende, rodede op i hendes hår og satte noget fast.

   Da Samantha kiggede på sig selv igen, lagde hun mærke til de ekstensions kvinden havde sat i hendes hår. I stedet for krøller til skuldrene var det blevet til krøller ned til brysterne. Kjolen var stropløs, og viste kun lige toppen af hendes bryster. Samantha knappede sin bh op og fik hævet den op. Med kjolen, det ekstra hår, og bare den minimale make-up hun havde lagt, var hun en helt andet.

   ”Lad os vise Tom, hvordan hans date ser ud. Vil mene du er den pæneste af alle dem han har haft. Du ligger ikke mærke til dem på løberen, men tro faktisk gerne han vil have dig med på den.” Kvinden blinkede og nikkede over mod døren. Samantha tog et forsigtigt skridt, så et mere. De højhælede hun havde taget på, før kjolen, var vanskelige at gå i, i starten, men hun vendte sig til hele outfittet før hun nåede ud til Tom. Han stod med ryggen til hende og snakkede i telefon. Et grin fyldte lokalet. Samantha krympede sig. Var det jalousi hun følte?

   Tom vendte sig. Han åbnede munden og stirrede med store drømmende øjne på pigen foran ham. ”Jeg må smutte Ben, ses om lidt,” sagde Tom og lagde på. Han trådte nærmere, strøg en hånd over Sams hår, videre over kinden, ned til lænden. Ved hendes overlår tog han let fat, så hun gispede. Samantha håbede inderligt at kvinden var i et andet lokale.

   ”Ved ikke om jeg kan holde til tre en halv times ventetid før jeg kan få dig. Du er afsindig sexet af sådan en ung pige.” Tom lænede sig fremad og pressede sine læber mod hendes. Han tog hendes hånd, og uden at hilse af trak han hende med ud til bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...