Fra sær til populær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 24 nov. 2016
  • Status: Igang
Samantha har et stille liv, kedeligt arbejde og bor i en forstad til London. Der er ikke rigtig noget lys over hendes hverdag, og hun har aldrig oplevet andet end sin lille by, og den nært liggende storby.
En dag ringer hun en kunde op, som viser sig at være ingen ringere end skuespilleren Tom Hiddleston. Men kan hun klare, at gå fra en outsider der bliver overhørt, til at være en der får en stemme og bliver set, endda måske lidt for meget?
Samanthas liv bliver lavet om, men spørgsmålet er om hun vil give sin gamle hverdag for en ekstra ordinær fremtid?

Dette er blandt andet også min NaNoWriMo historie, så den er blevet lavet om fra en kort fritidshistorie til faktisk at komme op på de 50000 ord.

Glæd Jer

4Likes
2Kommentarer
2471Visninger
AA

18. Frikvarter opkald

Så du mener faktisk, at du gerne vil have mig med?” Toms stemme kom knasende ud af mobilen. Samantha sad med høretelefoner i og prikkede til sin salat. Rundt om hende sad Sebastian, Ricko og et par der bare havde sat sig på nogle ledige pladser i kantinen. Parret sad nærmest og gramsede på hinanden. Sam sad for bordenden og kiggede ud på de grå skyer der kom nærmere. De to drenge var optaget af planlægningen af næste gangs filmklub.

   ”Kom nu. Jeg har ikke holdt fødselsdag med min søster i 8 år. Det vil betyde meget for mig,” svarede hun mere monotont end hun havde regnet med. Toms latter slog hendes tanker væk og hun kiggede rundt omkring sig som et forvirret dyr.

   ”Men hvad sjovt er i det? Var begyndt, at planlægge middag og al muligt,” kom det som svar. Sam sukkede, men med et smil. Den mand var, da fantastisk. Det var kun en uge siden, at de havde snakket sammen første gang, og så planlagde han allerede fødselsdag middag og al muligt.

   ”Det kan du søndag, det jo der jeg har fødselsdag. Eller i morgen, eller fredag. Eller bare en hvilken som helst dag,” bad hun igen. Siden, at pausen var begyndt havde hun tryglet Tom om, at sige ja til festen fredag. Han havde været uden mobil i tre dage, så det var først nu de havde snakket sammen igen siden søndag. Tom ville ikke engang nlvne hvad det var der havde holdt ham underholdt.

   ”Fint smukke du får din vilje. Men kun for nogle timer. Jeg ser om jeg kan hive i nogle tråde omkring en sanger eller to.” Samantha lukkede øjnene med et tilfreds smil på læben. Måske kunne hun give hendes lillesøster en gave for livet til denne fest. ”Men kun for nogle timer. Og stiller mig kun op for billeder med din søster, hvis du er ved min side.” Samantha nikkede heftigt, og fik drengenes blik på sig. Kæresteparret var gået. Sebastian løftede det ene øjenbryn, men Sam slog det hen med en hovedrysten.

   ”Selvfølgelig, vil ikke forlade den. Og slet ikke på den aften,” grinede Samantha. Hendes tanker var allerede løbet i forvejen, og forestillede sig hvordan Samira vil reagere. Hun var så langt væk, at hun ikke fik fat i resten af hvad Tom sagde, før der blev lagt på. Hun stirrede uforstående ned på mobilen, og så beskeden der kom ind.

                             Ses i aften smukke, du sagde jeg bare kunne tage dig ud . Vær klar kl. 17 <3

   Hun klemte et smil, men kunne ikke gemme rødmen i kinderne der kom. Ricko begyndte, at grine og klemte hendes skulder, som han gik forbi.

   ”Du tager bare lejligheden. Ricko og jeg tager ind til premieren for Fantastic Beast. Ville have dig med, men…” han pegede på hendes ansigt, hvilket bare fik pigen til, at rødme endnu mere.

   ”Er det i dag?” spurgte Sam, da hun fik samling på sig selv. Hun proppede hurtigt noget salat i sig, mens hun pakkede sine ting. Hun havde få minutter til at komme til den anden ende af campus.

   ”Godt du glemmer det,” grinede Sebastian og tog hendes taske. Men den anden hånd tog han fat under pigens arm og trak hende afsted, mens hun arbejdede på, at få høretelefonerne ud af sit hår.

   ”Undskyld, det havde jeg ikke lige tænkt over. Skriver til Tom jeg ikke kan.” Hun fik dem endelig løs og satte i løb. Sebastian fulgte efter, og de to spurtede ned af gange, sammen med en del andre der også desperat prøvede, at komme til deres forelæsninger til tiden.

   Seb satte en fod i klemme med dør og dørkarm, som læreren skulle til at lukke døren ind til auditoriet. De to sidste fik et hævet øjenbryn og en hovedrysten. Professoren var dog vant til det, han var havde lukket døren meget stille, mens han selv desprerat kiggede efter dem på gangen.

   ”Undskyld professor Galahaad,” pustede Samantha undskyldende. De satte sig på deres hjørnepladser bagerst og tog papir og computer frem.

   ”Nej, nej. Tag ud med Tom. Du har ikke set din kæreste i et par dage nu. Og det kunne være han skal med?” Sebastian skubbede til Samantha og satte sin kuglepen mod papiret. Han skrev al på tavlen ned, med næsten ulæselige kruseduller, som Samantha mente det var. Det var egentlig bare skøn skråskrift.

   Samantha ventede til han var færdig, før hun selv skubbede sin albue ind i siden på ham. Hun fik nedsunkne skuldre, og hundehvalpe øjne tilbage.

   ”Fint. Jeg tager ud med Tom. Men blev ikke irriteret, hvis jeg kommer ind og ser den uden jer.” Hun grinede over sin vens forskrækkede øjne, og sad med et smil igennem de næste to timer.

   På hendes computer var det ikke meget skriveprogram hun var indeni. Det var mere Facebook, hvor hun prøvede på at overbevise Samira om ikke, at tage ud i aften. Det gik ikke så godt, før Samantha spillede det kort der hed, at en person ikke kunne være to steder, og så ville folk finde ud af, at hun ikke datede Tom Hiddleston. Plus Sam lovede ret meget, at minimum en stor stjerne nok skulle komme, og trække hende med på scenen lørdag.

   Samantha forstod stadig ikke helt, hvad Samira havde tænkt sig, at gøre med familiens hus. Det var stort, men lå et godt stykke væk fra London, endda længere ude end Watford.

                             Fint. Men så tager jeg din lejlighed i aften.

Samantha knyttede næven og smilede triumferende mod skærmen. Sebastian tog stadig noter, med nogle få tegninger i siden af sit notes ark. Samantha lagde hovedet på skrå, for at læse det der var skrevet som små notater i siderne. Hun trak på smilebåndet og kiggede væk, da Sebastians hånd skød op og lagde sig over det.

  ”Undskyld,” mimede hun, men kunne dog ikke skjule glæden over, hjertet hun havde skimtet med et S og et R indeni. ”Men du må også hygge dig i aften.”

   Den sidste bemærkning kom med et svar der var en albue i siden. Samantha begyndte at grine. Forelæsningen sluttede, og nu kunne det tales igen.

   De to venner kiggede på hinanden og brød ud i et latterudbrud. Det var så lang tid siden for dem begge, at de havde haft en de havde kigget efter. Og Sam var bare glad for at Sebastian endelig havde opdaget hvor meget Ricko havde kigget efter ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...