Fra sær til populær

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 24 nov. 2016
  • Status: Igang
Samantha har et stille liv, kedeligt arbejde og bor i en forstad til London. Der er ikke rigtig noget lys over hendes hverdag, og hun har aldrig oplevet andet end sin lille by, og den nært liggende storby.
En dag ringer hun en kunde op, som viser sig at være ingen ringere end skuespilleren Tom Hiddleston. Men kan hun klare, at gå fra en outsider der bliver overhørt, til at være en der får en stemme og bliver set, endda måske lidt for meget?
Samanthas liv bliver lavet om, men spørgsmålet er om hun vil give sin gamle hverdag for en ekstra ordinær fremtid?

Dette er blandt andet også min NaNoWriMo historie, så den er blevet lavet om fra en kort fritidshistorie til faktisk at komme op på de 50000 ord.

Glæd Jer

4Likes
2Kommentarer
2425Visninger
AA

5. Dobbelt op

”God aften sweetheart.” Samantha åbnede øjnene og kiggede rundt. Hun lå i sofaen i stuen, med udsigt over London. Hun tog sig til hovedet og skimtede med øjnene. Tom sad i fodenden med en kop te i hænderne. Det eneste han havde på var et par løse bukser, og noget sagde Samantha at der intet var indenunder. ”Sovet godt?” Toms smil fik hende til at rødme. Utroligt at hun lige havde været sammen med ham. Noget hun aldrig havde troet ville ske.

   ”Hvor lang tid har jeg sovet?” spurgte hun groggy. Hendes hoved gjorde ondt, hvilket hendes underliv også gjorde. Dog ingen overraskelse skulle hun mene.

   ”En times tid,” svarede Tom og rejste sig. Han stillede sig hen til vinduet, vendte sig og satte den ene ben i halvfemsgrader vinkel mod glasset. ”Er du okay? Brug for chokolade, eller varme. Det plejer mine søstre at være glade for under starten af deres periode.” Han smilede akavet, og kiggede ned. Han var da bare en cutie, tænkte Samantha.

   ”Periode? Hvis du mener pigernes månedlige problem.” Hun holdte en dramatisk pause, og så Tom rødme let. ”Så er du forkert på den. Selvom jeg aldrig siger nej til chokolade.” Hendes sætning var et langt grin. Hun følte sig så fri i krop og sjæl, og lod ikke mærke til hvad hun sagde. Alt var lige gyldigt, her kunne hun sige sin mening.

   ”Så må du undskylde.” Tom satte kruset op til sine læber og drak en slurk. Samantha trak tæppet omkring sin næsten nøgne krop. Tom havde sat underdel på hende. Med bind i, kunne hun mærke.

   ”Nej det mig. Jeg….” Samantha kiggede ned. Det havde hun vist ikke lige fået sagt før hun var blevet forblændet af ham. ”Jeg havde mens for to uger siden. Undskyld for den info, men…” Hendes tænder fandt hendes underlæbe, og de brune øjne kiggede op. Tom var rykket nærmere og sad nu på hug foran hende med nysgerrige medfølende øjne.

   ”Men hvad? Noget siger mig jeg var for hård. Det kan ske for enhver hvis man ikke har haft…” Han rynkede brynene. Sam kunne se han tænkte. ”Samleje i længere tid,” afsluttede han.

   Samantha kiggede ham ind i øjnene, men kunne ikke holde grinet tilbage. Tom sad foran hende, ret meget forvirret.

   ”Man kan nok sige, at jeg ikke har haft i længere tid. Nok rettere sagt hele mit liv.” Hun mumlede det sidste, men lod sine øjne være på manden foran hende, bare for at se reaktionen. Det var vitterlig ikke fordi han var kendt. Hun vidste bare, at det var ham. Siden det kys, som for hende aldrig skulle have været sket, der havde hun vidst det. Den følelse af ham tæt på hende var ekstra ordinær.

   ”Du jomfru?” Spurgte Tom. Han sad paf foran hende, tog om hendes hænder og kiggede hende ind i øjnene. Samantha nikkede, usikker på om det var rigtig at have sagt det.

   ”Var, skal du huske på.”

   ”Åh gud… Det må du undskylde.” Tom vidste heller ikke hvad han skulle gøre af sig selv. ”En kop te?” Spurgte han lidt efter.

   De to personer, i meget lidt tøj, fandt hinandens øjne og begyndte at grine. Sam blinkede og lænede sig prøvende frem mod Tom. Hendes læber løb uden om Toms ansigt. Han havde lukket øjnene, men lod sine arme hive hende mod sig selv. Samantha nåede Toms ører, hun lod sin tunge løbe rundt om den, før hun hviskende sagde:

   ”Har brug for noget mere erfaring, måske vil du lære fra dig?”

   Efter hendes sætning, kunne hun stærkt mærke Toms underliv mod hendes eget. Selv vidste hun at bukserne bare skulle af, så var de over hinanden. Hun blinkede flirtende til ham, mens hun hev ham op i sofaen til sig. Hun lagde ned, stadig med øjnene klistret til hans.

   Tom lod fingrene løbe hen over linningen på hendes underbukser.

   ”Du er det smukkeste jeg nogensinde har set,” hviskede han. Hans mund kærtegnede Samanthas kraveben, og hele hans krop snoede sig ned af. Han bed fat om hendes underbukser, og fik med hjælp af både tænder og fingre trukket dem af hende. Han kyssede hende på inderlårene, og førte forsigtigt fingrene kildrende over det nederste af hendes mave.

   ”Tom?” Råbet kom nede fra. En lyd der kunne tyde på, at tasker blev sat på gulvet eller bord, fulgte efter. Samantha tog fat om tæppet, og trak det med en kraft, der kom af adrenalin, op omkring sig. Tom rullede ned på gulvet, kiggede skiftevis mellem trappen og Samantha i sofaen.

   ”Tom?” Mimede Samantha, og prøvede at skubbe sig længere ned i hjørnet på chaiselong sofaen. Med tæppet rullet helt om sig, lignede hun en lille pige.

   Tom lukkede øjnene og sukkede. Han skubbede sig op, tog et håndklæde, der lå på lænestolen, og lagde omkring sin hals. Lyden af fødder på trappen, blev højere og højere.

   Fra sit sted i sofaen, kunne Samantha ikke se andet end genspejlingen i vinduerne, der viste en mørk storby. Hun gispede og kiggede rundt. Hendes tøj lå nok stadig på badeværelset. Personen der kom op havde langt hår og bar en stropløs tætsiddende kjole, der nåede til midt på låret. Håret var sat op i en løs knold, der gjorde at flere hårtotter hang ned på hver side af ansigtet. Samantha prøvede på at sidde stille. Hvis personen ikke kiggede i vinduet, kunne det være hun forblev usynlig. Sofaryggen var højere end hendes hoved.

   ”Tom, hvorfor har du ikke svaret på mine opkald?” Den nyankommne person var helt klart en der var vant til, at folk føjede sig efter dem. Hun havde endda stillet sig på en primadonna måde. Samantha kunne ikke holde et suk tilbage, endnu en type af dem der ville have en som hende ud af verdenen. Samantha fik med den ene fod fisket sine underbukser op fra gulvet, hvor Tom havde smidt dem. Hun kiggede ned, og opdagede sin bh. Gad vide om Tom havde prøvet få også at give hende den på, og så bare havde opgivet. Hun var bare en smule glad for, at hun havde valgt et plan sort sæt i dag.

   ”Dette er seriøst ikke et godt tidspunkt.” Tom var skiftet om til sin neutrale tone, selvom, at den havde en underbelægning af irritation og en smule vrede. Endnu en gang blev Samantha overrasket over at hun ikke havde opfattet det var ham, den første gang de talte sammen. Hun kunne placere hans stemme perfekt, selvom de først havde mødt hinanden ordentligt i dag.

   ”Ikke et godt tidspunkt? Jamen hvad har du da brugt aftenen på? Du lovede altså, at få Luke til at hente mig. Tom, det regner som jeg ved ikke hvad, og du er ikke engang klar….” Der kom en pause. Samantha holdte vejret. Lukkede øjnene og ventede på anfaldet. Hun vidste det nok skulle komme, selvom hun ingen anelse havde om hvem det kunne være der var kommet. Der var en del navne i hendes hjerne, men mange af dem havde hun smidt væk med det samme. Det ville ikke være Toms stil hvis det var en af dem.

   ”Hvad fanden har du gang i?” Og der kom det. Den første højhælede stampet ned i gulvet, så den anden fod. Samantha talte trinene og hørte det opgivende suk. Hun åbnede øjnene og forberedte sig på, at få et bitchflip mod sig. Tom og hvem det så end var af en flot barbie type stod med en halvmeters afstand.

   ”Jeg lever mit liv, uden at skulle følge nogen ordre. Så helt præcis, du må nok hellere finde tilbage til dit hotel. Finde en date til i morgen du kan snyde til at have et forhold offentligt, for at sige det var hans ide. Og nok også egen kørsel. Så Taylor, hvad er det du har gang i?” Samantha klemte et gisp. Det var hende. Men hvorfor var hun her? Samantha pustede en hårtot væk, men fik dog også den anden kvindes opmærksomhed. Taylor vendte sig mod hende, først med opspærrede øjne, så med en vrede.

   ”Så du har fundet en ny. Du går længere og længere ned i alderen. Hvad er hun? 25? 20?” Taylor fnyste, vendte sig op gik med vrede skridt nedenunder. Taskerne blev fjernet, og hælene klikkede taktvis mod gulvet. Lyden fra elevatoren skar sig gennem stilheden. Få sekunder efter, blev der stille.

   ”Det må du undskylde. Havde ikke regnet med hun ville troppe op her.” Tom vendte sig mod den sammenkrøbne pige i sofaen. Hans hår var pjusket, og øjnene undskyldende. Samantha lukkede med et suk øjnene. Først sammen med Tom, så et bitch flip fra hans ekskæreste. Denne dag blev ikke glemt.

   ”Thomas? Hvor gammel tror du jeg er? 26 ligesom Tay?” Samantha strøg en hånd igennem sit hår, og kiggede nysgerrigt på ham. Hun havde set han havde krympet sig, da Taylor nævnte alder. Dette var et vanskeligt spørgsmål, eller mere et vanskeligt svar. Noget der kunne få det her til at gå i stykker, selvom det var nyt. Hvad ville fremtiden egentlig bringe.

   Tom grinede let og gik nærmere. Sam havde lagt tæppet, så det kun dækkede hendes ben. Han satte sig ved siden af hende, tog hendes hånd og kiggede hende dybt i øjnene.

   ”Jeg har faktisk ikke tænkt over det. Ved du er yngre end hende, men føler ikke det gør forskel. Der var 8, 9 år imellem mig og Taylor, nogle få til gør ikke noget for mig. Hvis du intet har imod det.” Tom strøg en orange krølle væk fra Samanthas ansigt. Hun trykkede læberne sammen, kiggede ned, men havnede på de blå øjne få sekunder efter. Tom kiggede stadig hende.

   ”Jeg vil intet problem have Tom. Men dette kan give et shit storm på nettet, hvis det kommer for offentligt.” Endnu et emne farligt at berøre. Tom nikkede og strøg sin ene finger over Samanthas kind. ”Tom,” hviskede hun, mens hun lagde sin ene hånd over hans som var på hendes kind. ”Dobbelt op. Det hvad der er imellem os.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...