Dramione ~ It's Where My Demons Hide

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2016
  • Opdateret: 15 okt. 2016
  • Status: Igang
Draco Malfoy har i længere tid døjet med voldsomt temperament. Hvad skal til, for at stoppe det? Hans komplette modsætning bor kun én etage fra ham. Vil det lykkedes ham at få skabt et nogenlunde forhold til vedkommende, selvom det er mod alle regler og normer?

1Likes
0Kommentarer
13Visninger

1. ~ 1 ~

Det var søndag morgen på Hogwarts. Man kunne højst finde halvdelen af eleverne i storsalen til morgenmaden. Eftersom ingen skulle have timer i weekenderne, var der heller ingen faste tider, hvorpå man skulle stå op.

Ved Gryffindor bordet sad der kun én elev. Det var selvfølgelig Hermione Granger. Den ambitiøse, mødedygtige og ekstremt begavede heks. Ingen havde nogensinde oplevet hende komme for sent til morgenmad - ikke engang i weekenden, hvor der ikke var nogen mødepligt.

Hermione sad med en bog ved siden af sig. Nu var der jo ikke særlig proppet ved bordet, så hun så sit snit til at få læst op på morgendagens lektier. Igen.

Storsalen var også ganske stille. Faktisk et bedre arbejdsmiljø end biblioteket. Det eneste sted, man hørte larm fra, var Slytherin bordet. Fra Hufflepuff var kun tre elever mødt op, mens Ravenclaw var helt og aldeles tomt.

Hermione kiggede vredt over mod Slytherin bordet efter at have læst den samme sætning 7 gange i træk. Stadig uden at have forstået den, på grund af den konstante larm fra fjendekollegiet.

Hun blev mødt af et par hånende, kolde, grå øjne. Så snart øjenkontakten blev skabt, ændrede øjnene sig helt. De blev varme. De blev mørkere, de blev tommere. Længselsfulde. Bedende. Smilende.

Hermione følte nærmest, at larmen derovrefra stoppede. Men det gjorde den ikke. Hende omverden lukkedes fuldstændig, og det samme gjorde Dracos. Det var nemlig ham, hun havde skabt den forvirrende øjenkontakt med.

Hvorfor stoppede de ikke med at se på hinanden?

Hvorfor fik hun sommerfugle i maven? Hun plejede at afsky ham som pesten.

Hvorfor ændrede hans udtryk sig? Hvorfor ændredes hendes?

Det var forfærdeligt. Efter et minuts tid med ustoppelig øjenkontakt var gået, fik hun nok. Det kunne simpelthen ikke passe. Endelig fik hun taget sig sammen til at slippe den.

Hun rejste sig hurtigt op, smækkede bogen i, greb den med hånden og forlod Storsalen i tvivl og bekymring.

Midt i den kæmpe dør blev hun mødt af to glade drenge. Hendes bedste venner, Ron og Harry.

"Godmorgen, Hermione. Sovet godt?" spurgte Ron glad og tilfreds.

Han fik intet svar.

"Hvorfor har du så travlt?" tilføjede Harry. "Har Slytherin sagt noget til dig?"

Hermione rystede blot på hovedet og satte farten op. Hun løb ind i Gryffindors opholdsstue og satte sig med et bump i sofaen. "Det her kan ikke ske, det her må ikke ske, det her kan ikke ske, det her..." klagede hun, og bebrejdede sig selv ekstremt for den intense øjenkontakt, hun lige havde haft med den dreng, der mildest talt havde gjort hendes liv til et mareridt. Ødelagt en masse ting for hende. Sagt de ondeste, mest hånende ord. Været den allerførste til at gøre grin af hende, hvis der skete noget pinligt.

Døren gik pludselig op. Hermione kiggede fortvivlet og med røde øjne op mod den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...