How to be secretly famous -1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Igang
Forestil dig det her: Du er forsanger for verdenskendte metal band Black Rose. Boet i Danmark hele dit liv, velvidende om at du er adopteret, men nu da dit band skal spille koncerter i England, for du mulighed for at lære din biologiske familie at kende.
Det eneste problem?
Din bror er også verdenskendt. Han er nemlig Harry Styles, fra One Direction.
Det lyder ikke ligefrem som et problem, men hvad nu hvis han ikke må vide at du også er kendt?

30Likes
25Kommentarer
19155Visninger
AA

4. Kapitel 3

~~"Godmorgen sunshine" kom det fra Liam da jeg kom ind i køkkenet. Jeg gav ham fingeren.
"Skal du ikke snart hjem?" Spurgte jeg surt om. Det var et seriøst spørgsmål, han boede her da ikke, hvorfor var han her altid?
"Wooh, easy tiger! Du godt nok morgensur" grinte han. Jeg knurrede. En evne ikke mange rent faktisk har. Da jeg var på vej forbi ham fik han også lige et slag i baghovedet.
"Ups" sagde jeg, og trak på skulderen.
"Hvad skulle det til for?" Spurgte han irriteret.
"Du er alt for glad. Det er morgen, vær dog sur" svarede jeg seriøst. Han hoppede ind foran mig og begyndte at kilde mig. Jeg skyndte mig at vende om og løbe ind i stuen - med Liam efter mig. Han hoppede igen hen imod mig, så jeg røg ned på sofaen, hvor han satte sig oven på mig og kildede mig.
"Lad mig dog være idiot!" Skreg jeg imellem mine grin.
"Ikke før du siger undskyld!" Råbte han højt.
"ALDRIG!" Skreg jeg, og hoppede og imod ham, så jeg sad på ham.
"What you're gonna do baby?" Grinte han. Jeg holdte op med at kilde ham i et sekund for at tænke mig om, og begyndte så igen.
"Uhmm... Øh... Jeg giver dig pigelus!" Grinte jeg.
"I'm not afraid of you" svarede han alvorligt.
"Ooh, i think you are! Hvad hvis jeg gør sådan her?" Spurgte jeg om og stoppede med at kilde ham, og lagde mig på ham.
"Still not scared" sagde han.
"Hvis jeg gør sådan her?" Hviskede jeg, og lagde mit ansigt helt ned til hans, så vores næser rørte hinanden. Han kiggede mig dybt i øjnene.
"Jeg bliver aldrig bange for dig" svarede han hviskende, og så kyssede han mig. Ikke et langt kys, bare et kort pres mod mine læber, og alligevel betød det så meget.
"Så, op med dig prinsesse, ud og spis morgenmad" sagde han strengt og prøvede på at rejse sig.
"Nej! Jeg hænger fast i dig, du bliver nødt til at bære mig" sagde jeg og lavede trutmund. Han løftede det ene øjenbryn og kiggede på mig. Jeg kiggede bestemt på ham. Jeg var træt og skulle satme ikke selv gå. Han grinte smilende og rejste sig - men mig på siden. Han kørte mig rundt så jeg sad og så ham i øjnene.
"Du burde ikke gå rundt i så lidt tøj. Du kunne jo tiltrække nogen du ikke har lyst til" sagde han og blinkede. Jeg havde stadig nattøj på. Rettere sagt, nattrøje. Jeg havde bare sovet i en oversize trøje, og havde ikke gidet tage noget andet på
"Jeg kan da gå rundt i endnu mindre. Så kan det være jeg kan tiltrække nogen jeg har lyst til" sagde jeg og kyssede ham på næsen.
"Det kan du såmænd sagtens gøre med tøj på" sagde han og kyssede mig på kinden.
"Kom så! Jeg er sulten!" Grinte jeg. Liam grinte, og løftede mig ud i køkkenet hvor han satte mig på en stol. Han satte sig grinende ned ved siden af. Jeg sad stadig og smilede ved tanken om kysset.
"Gud! Du fik jo monsteret til at smile! Kyssede du hende eller hvad?" Grinte Nail. Harry kiggede irriteret på både Niall og os. Liam blinkede, imens jeg rødmede. Niall lavede store øjne, og kiggede frem og tilbage imellem os. Liam rystede stille på hovedet, som for at bede ham om ikke at sige noget. Først så Niall splittet ud, men nikkede så.
Louis og Hary havde ikke opdaget noget, da de havde travlt med at spise.


Liam:
Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Altså jeg kan jo godt lide hende, men hun er Harrys søster, men jeg kan lidt hende lidt mere end jeg burde, men hun er Harrys søster. Jeg har jo også først lige mødt hende, så jeg ville ikke sige jeg elsker hende, men... Jeg kan rigtig rigtig godt lide hende. Jeg kan jo også godt forstå at Harry ville blive træt af det, men egentlig er det jo godt. Han ved jeg vil behandle godt, og hvis vi begge to kan lide hinanden..

Stephanie:
Det bankede på min dør, så jeg råbte kom ind. Og ind kom: Liams hoved.
"Vil du med ud og gå en tur? Niall kommer også med" sagde han og kiggede sigende på mig. Jeg nikkede og rejste mig fra sengen. Vi besluttede os for at gå en tur i parken. Indtil nu havde der kun været akavet tavshed.
"I kyssede?!!? I kyssede hinanden?!!? Med... Med munden?!" Udbrød Niall så.
"Niall, slap af. Det betyder ikke så meget, det var bare nogen små kys, vi snavede ikke engang" sagde jeg nervøst.
"ET PAR GANGE? I kyssede ikke kun en gang? Hvad betyder det her? Er i kærester? Har i følelser for hinanden?" Spurgte han. Jeg kiggede over på Liam. Jeg havde selv tænkt over det samme. Havde Liam følelser for mig?
"Altså... Vi er jo ikke kærester.... Jeg ved det ikke, Niall" svarede Liam og sukkede.
"Jamen! Har i følelser for hinanden eller ej?" Spurgte han frustreret. Jeg kiggede over på Liam, og så at han allerede kiggede på mig.
"Ja" sagde han.
"Ja hvad?" Spurgte Niall forvirret.
"Ja. Jeg har følelser for Stephanie. Og jeg tror ikke de forsvinder" svarede han uden at bryde øjenkontakten. Nu lå den altså på mig.
"Jeg kan godt lide dig, Liam. Alt for meget" svarede jeg ærligt. Jeg lagde først nu mærke til at vi var stoppet.
"I bliver nødt til at sige det til Harry!" Sagde Niall, men før vi kunne nå at svare lagde jeg mærke til en flok emoer der var på vej imod os. Pis. De er nok mine fans, jeg kan ikke forestille mig at drengenes fans ser sådan ud. Men man ved jo aldrig.

"Undskyld mig?" Spurgte en pige med grønt hår.
"Hej" sagde Niall og smilte til hende.
"Vi ville bare høre... Om vi måske må få et billede med dig?" Spurgte hun mig nervøst om.
"selvfølgelig må i det. Liam, vil du tage billedet?" Spurgte jeg ham om. Han nikkede forvirret og tog imod en iPhone en dreng rakte ham. Vi stillede os tæt sammen, med mig i midten, og Liam tog billedet.
"Tusind tak!" Sagde en pige med sort hår glad.
"Vil du signere min trøje?" Spurgte en anden pige om, og lynede sin jakke op. På trøjen stod navnet på vores band: Black Rose.
"Selvfølgelig! Fed trøje forresten" sagde jeg grinende og tog en tusch frem fra min lomme. Jeg havde vænnet mig til altid at have en på mig. Jeg signerede trøjen som pigen havde bedt mig om.
"Undskyld jeg spørger, men hvad laver du sammen med dem?" Spurgte en dreng forvirret om.
"Jo, det er min brors venner. Mig om min bror prøver jo at få et tættere bånd, som i nok ved, så jeg skal være sammen med de her idioter de næste to uger" sagde jeg og grinte. De takkede og gik, og først der kom jeg i tanke om at drengene stadig var her. Jeg vendte mig langsomt om, og så at de begge to stod og kiggede overrasket på mig.
"Øøh, Stephanie, hvem var de?" Spurgte Niall om.
"Jeg går ud fra de bare er jeres fans og at de på den måde har set mig være sammen med jer" prøvede jeg.
"Stephanie, tror du virkelig vi hopper på den? Hvorfor fortæller du ikke bare sandheden?" Spurgte Liam irriteret om.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...