How to be secretly famous -1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Igang
Forestil dig det her: Du er forsanger for verdenskendte metal band Black Rose. Boet i Danmark hele dit liv, velvidende om at du er adopteret, men nu da dit band skal spille koncerter i England, for du mulighed for at lære din biologiske familie at kende.
Det eneste problem?
Din bror er også verdenskendt. Han er nemlig Harry Styles, fra One Direction.
Det lyder ikke ligefrem som et problem, men hvad nu hvis han ikke må vide at du også er kendt?

30Likes
25Kommentarer
19158Visninger
AA

16. Kapitel 14

~~Harrys synsvinkel
Jeg bankede på døren indtil Stephanies værelse. Efter vores lille konflikt havde hun siddet derinde med 'hende drenge' som hun kaldte dem. Ærlig talt brød jeg mig ikke om dem. De er ikke noget for Stephanie. Jeg åbnede døren og kiggede ind. Stephanie lå og sov med hovedet på Matts bryst. Hendes hånd lå foran hendes hoved. Matt lå med en arm omkring hende og en bag hans hovede. Han sov vist også. Joshua lå ved siden af, men Jack rejste sig op fra hans plads. Han tog hånden op foran munden for at vise at jeg skulle være stille. Jeg nikkede, og Jack gik ud og lukkede døren bag os.
"Hvad så?" Spurgte han om og tog hænderne i hans bukselommer.
"Jeg ville bare se hvad i lavede, i har jo været derinde i lang tid" sagde jeg.
"Nåh men det ved du så nu. Jeg går ind igen" sagde han og rakte ud efter dørenhåndtaget.
"Vent! Øhh, de sover jo alligevel, vil du ikke med ud i stuen lidt? Måske kunne vi lære hinanden lidt at kende?" Forslog jeg. Måske ville jeg være lidt mere afslappet hvis jeg vidste at de passede på Stephanie.
"Det kan jeg vel godt" sagde han afslappet og gik efter mig ud i stuen. Drengene kiggede op da vi kom ind. Jeg satte mig i sofaen, og det samme gjorde Jack.
"Så, er dig og Stephanie meget tætte?" Spurgte jeg høfligt.
"Det her er vel ikke storebrorsnakken vel? For den kan du godt hoppe over med os" sagde han roligt og smilte venligt til mig. Utroligt. Han kan smile.
"Undskyld, jeg er nok bare lidt overbeskyttende" sagde jeg og sendte ham et skævt smil.
"Siden hvornår?" Spurgte han og kiggede alvorligt på mig.
"Hvad?" Spurgte jeg overasket.
"Undskyld, det var ikke fair. Det er bare, jeg vil ikke have Stephanie bliver såret, og jeg ved bare hvor hårdt alt det med dig er for hende" sagde han undskyldende. Hvad for noget med mig? Hvad havde jeg gjort?
"Hvad mener du?" Spurgte jeg endnu mere forvirret. Jeg kiggede på Louis der kiggede lige så forvirret tilbage.
"Selvfølgelig, hvor skulle du vide det fra. Det er bare, Stephanie har været lidt ked af det efter de gange i har mødtes, du har vist ikke så god tid til hende kan jeg forstå. Stephanie er en meget følsom pige. Hun er svær at ramme, medmindre man snakker om nogen bestemte emner" sagde han og kiggede kort på Liam da han sagde det sidste.
"Lad os da snakke om noget andet. Hvordan mødte du Stephanie?" Spurgte Louis og smilede.
"Det skete vist bare, tror jeg. Jeg hjalp hende med nogen småting" svarede han og smilede til os.
"Hvilke ting?" Spurgte jeg mistroisk.
"Harry, jeg ved godt du ville ønske at Stephanie snakkede med dig om de her ting, men det gør hun nu altså ikke. Hvis hun får lyst skal hun nok selv sige det" sagde han roligt. Jeg nikkede bare.
"Hvad med jer? Hvordan går det med jeres band?" Spurgte han og smilte.
"Det går fint. Vi har lige udgivet en ny sang" sagde Louis.  Ingen svarede. Den akavede stilhed kom snigende. Lige da jeg overvejede at sige noget kom Stephanie gående ud i strømpefødder. Hun kiggede rundt, men da der ikke var nogen pladser satte hun sig bare på Jack. Jack smilte bare og rystede lidt på hovedet.
"Godmorgen prinsesse. Sovet godt?" Spurgte han glad om. Hun nikkede smilende.
"Jeg er ked af at sige det når du lige har sovet, men vi burde virkelig komme hen på hotellet" sagde han og sukkede. Stephanie nikkede.
"Stephanie kan da bare blive hos mig. Jeg er efter alt hendes bror" sagde jeg småirriteret. Jack sukkede irriteret.
"Nej, han har ret" sukkede Stephanie.
"Jeg går lige ind og skifter tøj, så kommer jeg igen"


Stephanies synsvinkel:
Jeg lukkede døren efter drengene jeg havde smidt ud så jeg kunne skifte. Jeg fandt en kort sort nederdel på og en min sorte tanktop. Jeg tog en rød hættetrøje på, bare lige til vi kom hen til hotellet, så drengene ikke så mine ar. Jeg tog også en bowlerhat på, bare for at færdiggøre looket. Jeg tog alt mit tøj og smed det ned i min kuffert igen. Jeg tog min MacBook, oplader, hårbørste og andre småting og smed dem også deri. Jeg kiggede rundt for at sikre jeg ikke havde glemt noget, og lukkede så kufferten. Jeg rullede den efter mig ind til drengene.
"Såh.. Vi bor jo ikke så langt væk, og jeg er her i to uger mere, så vi ses jo nok snart" sagde jeg akavet. Min drenge fornemmede mit ubehag, og stod to sekunder efter ved min side. Drengene fra One Direction rejste sig og kom over til mig. Harry krammede mig hårdt.
"Vi ses" sagde han da han endelig trak sig væk. Bagefter krammede Louis og Niall mig også. Liam kom lidt tættere på. Jeg kiggede ned.
"Jeg er ked at det, Stephanie" sagde han lavt.
"Det er okay Liam. Du har jo mit nummer" sagde jeg og krammede ham. Jeg lukkede øjnene og indåndede hans duft før jeg trak mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...