How to be secretly famous -1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Igang
Forestil dig det her: Du er forsanger for verdenskendte metal band Black Rose. Boet i Danmark hele dit liv, velvidende om at du er adopteret, men nu da dit band skal spille koncerter i England, for du mulighed for at lære din biologiske familie at kende.
Det eneste problem?
Din bror er også verdenskendt. Han er nemlig Harry Styles, fra One Direction.
Det lyder ikke ligefrem som et problem, men hvad nu hvis han ikke må vide at du også er kendt?

30Likes
25Kommentarer
19324Visninger
AA

13. Kapitel 11

~~"Hvad er planen for idag?" Spurgte jeg om med rundstykke i munden. Det var lørdag hvilket vil sige at jeg har været her i en uge.
"Altså jeg skal ud og have en ny hættetrøje i hvert fald" svarede Liam.
"Hvad med at vi alle tager på shoppingtur?" foreslog Harry.
"Det lyder godt" svarede Niall og drak din juice. Jeg spiste mit rundstykke færdigt og satte tallerkenen i opvaskemaskinen.
"Jeg går lige ind og tager tøj på, hvornår er i klar til at gå?" Spurgte jeg åbenbart dumt om. Jeg modtog i hvert fald en del løftede øjenbryn.
"Okay, okay, i get it, i er drenge så i er hurtige" sagde jeg grinende og gik ind på mit værelse. Jeg åbnede skabet og kiggede derind. Jeg trak et par læderbukser ud og trak dem op af mine ben. Med besvær fik jeg dem lukket. Jeg kiggede ind igen.
"What to wear, what to wear" nynnede jeg for mig selv. Jeg trak en bodofarvet tanktop ud, og tog den på. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Mine brune øjne mødte mig derinde. Jeg havde stadig bare tæer. Jeg trak et par læderbukser over mine små tykke lår. Læderbukserne sad godt, dog lidt for stramt på mig, og jeg kunne bære tank toppen. Jeg kiggede på mit hår, der altid sad til siden. Jeg havde cat scratch i øjenbrynet, og en piercing i læben. Jeg fandt nogle forskellige bælter i skabet, med nitter og lidt, og tog dem alle sammen på. Jeg var lige ved at gå ud, da jeg kom i tanke om at dække mine ar til med noget. Jeg kiggede på min arm. De var blevet mere utydelige, men de var stadig synlige. Det var ikke fordi jeg skammende mig over dem, for det gjorde jeg bestemt ikke, jeg gider bare ikke drengenes spørgsmål om dem. Jeg sukkede og fandt en sort hættetrøje frem som jeg tog på. Jeg havde skåret i mig selv i en del tid, da jeg mødte Matt. Han hjalp mig ud af det, og vi blev venner. Efter et stykke tid introducerede han mig for Jack, som også havde cuttet. Det var Jack som fandt på at vi skulle starte et band. Efter lidt tid fandt vi ud af at vi manglede en guitarist, og Jack kendte en som vist var god. De havde aldrig rigtigt snakket sammen, men Joshua sagde alligevel ja. Heldigvis.
Jeg gik ud i stuen hvor alle drengene sad påklædte og snakkede.
"Er du klar?" Spurgte Harry mig om, og jeg nikkede.

"Hvad med den her?" Foreslog Harry og holdte en ny ud.
"Jeg ved ikke helt" sagde Liam tvivlende. Hvem havde troet at det var så svært at finde en hættetrøje.
"Ved du hvad jeg tror? Jeg tror du ville se fandens godt ud i den her" sagde jeg og tog hættetrøjen ud af Harrys hænder.
"Men selvfølgelig hvis du hellere vil have en anden" sagde jeg og vendte mig imod de andre drenge.
"Okay, så lad mig lige se den igen" sagde han. Jeg smilede og blinkede til drengene før jeg vendte mig om og viste den til Liam.

"Jeg skal altså herind" sagde jeg og pegede på en hot topic butik
"Jeg er sulten" klagede Niall så.
"Okay, hvad hvis i går hen og spiser, så går jeg herind, og så mødes vi bare bagefter?" Foreslog jeg.
"Okay, kom så drenge, vi skal på Nandos!" Sagde Niall glad.
"Jeg kommer om lidt" sagde jeg og grinede af Niall.
"Er det okay hvis jeg bliver med dig?" Spurgte Liam mig usikkert om.
"Selvfølgelig" sagde jeg, glad for at få selskab. Især Liams selskab.
"Kom så" sagde jeg og nærmest sprang ind i butikken. Metalcore spillede lavt i baggrunden og der lugtede let af læder. Ekspedienten havde rødt hår og piercinger, og det fik også Liam til at kigge tvivlende rundt.
"Er det her du normalt køber tøj" spurgte han mig overasket om.
"Nej, de har ikke denne her butik i Danmark. Normalt bestiller jeg det over nettet" forklarede jeg og gik hen til et tøjstativ. Liam nikkede.
"Uuh, look at thesssse" mumlede jeg for mig selv og trak et par læderbukser ud fra et stativ.
"Hvad?" Spurgte Liam mig om.
"De her bukser er jo guddommelige" sagde jeg lavt og fandt min størrelse.
"Jeg går ind og prøver dem om lidt, jeg skal bare lige kigge resten igennem. Jeg elskede denne her butik, fordi de havde alt en emo eller goth kunne bruge. Jeg gik hen til et andet stativ med trøjer.
"AH!" Gispede jeg.
"Hvad sker der?" Spurgte Liam bekymret.
"Det er BVB bandmerch. Det originale!" Sagde jeg og tog en masse trøjer over armen. Jeg fandt to par sko og gik ind for at prøve det hele. Jeg startede med at prøve bukserne. Ingen tvivl der, dem kunne jeg ikke leve uden. Jeg tog en trøje med et billede af Andy Biersack trøje på. Jeg kiggede mig selv i spejlet og besluttede mig for ikke at købe den. Jeg blev færdig med at prøve tøjet og skoene. Jeg trætte ud af prøverummet hvor Liam stod med sin telefon. Da han fik øje på mig lagde han den i lommen.
"Hvad for noget af det skal du have?" Spurgte han venligt om.
"Det her" sagde jeg og løftede armen hvor bukserne og de tre trøjer hang. Vi gik hen til kassen for at betale, men da der stod en foran os gik Liam lidt væk for at kigge på varerne. Jeg trådte frem da det blev min tur og lagde varerne på bordet. Hun scannede varerne imens hun i smug kiggede på mig.
"Undskyld jeg spørger, men er du ikke Rosey?" Spurgte hun spændt om da hun var færdig med at scanne tingene.
"Jo, det er jeg" sagde jeg og smilede stort til hende.
"Jeg var til jeres sidste koncert her i London, i spillede vildt godt! Wow, tænk at jeg har mødt dig! Undskyld jeg er så uprofessionel, det er bare, du er jo kendt! Må jeg få din autograf?" Sagde hun i en lang strøm.
"Selvfølgelig må du det! Hvor skal jeg signere?" Spurgte jeg grinende og tog en tusch op ad lommen. Hun rakte mig et stykke papir hvor jeg hurtigt fik skrevet mit navn på.
"Tusind tak!" Sagde hun stolt og tog imod papiret.
"Det var da så lidt" sagde jeg smilende.
"Nåh men hvad bliver det?" Spurgte jeg og ville egentlig gerne ud.
"Du skal da ikke betale! Det er rigeligt at vi får reklamen ved at en som dig går med vores tøj" sagde hun stadig smilende.
"Hvad mener du med en som hende? Hvorfor giver Stephanie jer god reklame?" Spurgte Liam der åbenbart var færdig med at kigge.
"Hun er jo kendt og alt det. Men seriøst, du skal ikke betale. Hvis jeg må have lov at spørge, er de andre her også et sted? Jeg ville dø hvis jeg kunne få et billede med jer alle sammen!" Sagde hun glad. Jeg kiggede forsigtigt på Liam der stod og kiggede tvivlende på mig.
"Vi snakker om det bagefter Liam" sagde jeg til ham, og vendte mig mod ekspedienten igen.
"Desværre, mine drenge er stadig i Danmark. De kommer jo om et par dage, måske støder du ind i os der. Men jeg bliver altså nødt til at gå nu, desværre" sagde jeg og tog poserne. Hun nikkede stadig smilende.

"Hvad handlede det om?!" Sagde Liam lige så snart vi trådte ud.
"Jeg er ked af at jeg ikke har sagt det før Liam, men altså... Du ved mine venner, dem i Danmark? Vi har et slags... Band sammen. Det er derfor de kommer på torsdag, vi skal spille nogen koncerter. Please ikke vær sur!" Sagde jeg, lige ved at græde.
"Jeg er ikke sur. Det er bare, hvorfor sagde du det ikke? Hvorfor ved Harry det ikke? Jeg troede at vi stolede på hinanden" sagde han skuffet.
"Jeg er virkelig ked af det Liam! Jeg sagde det ikke fordi i spiller i One Direction, og i er mega kendte og i spiller pop, og vi har lidt en anden målgruppe" sagde jeg og kiggede ned på mine fødder.
"Hvad mener du med en anden målgruppe?" Spurgte Liam skarpt om.
"Vores band. Det er et metalband. Jeg var bange for at skuffe jer" sagde jeg og mærkede en tåre løbe ned af min kind. Den nåede ikke særlig langt før Liam havde tørret den væk og krammede mig.
"Det er okay. Jeg ville bare ønske at du ved du kan stole på mig" sagde han og aede mig på ryggen i krammet.
"Undskyld" sagde jeg lavt.
"Det er okay" sagde han og trak sig ud af krammet.
"Men skal vi ikke gå hen til Nandos? Jeg er ved at være ret sulten" sagde han. Jeg nikkede.
"Hey, forresten, du siger det ikke til nogen vel?" Spurgte jeg om for at være sikker. Han kiggede anklagende på mig.
"Jeg siger det ikke, men det bliver du altså nødt til selv at gøre snart" sagde han og smilede kort til mig.

"Ich haben hunger hunger hunger, haben hunger hunger hunger, haben hunger hunger hunger, haben durst" sang jeg da vi havde fået vores mad.
"Okay, undskyld mit sprog, men hvad fuck var det?" Spurgte Harry om.
"Det var en sang klogeåge" sagde jeg og rakte tunge.
"Hvorfor synger du dansk når vi er på Nandos?" Spurgte Louis mig om, og havde det samme forvirrede blik i øjnene som Harry.
"Det er tysk selvfølgelig" sagde jeg og himlede med øjnene.
"Kan du snakke tysk?" Spurgte Liam overrasket om.
"Hvorfor synger du tysk når vi er på Nandos?" Spurgte Niall om.
"Lidt... I danske skoler lærer vi også tysk" svarede jeg Liam.
"Og jeg synger tysk fordi det kan jeg da lige så godt som at synge engelsk" sagde jeg som om det var en selvfølge. Hvilket det også lidt var ifølge mig.
"Hvorfor synger du hele tiden? Altså du har en god stemme, men du kunne da lige så godt bare snakke" sagde Louis.
"I dont know, det gør jeg bare. Og tak" sagde jeg og smilte til ham.
"Men, det giver jo ikke nogen mening. Når det er på tysk er du jo den eneste der forstår det" sagde Niall.
"Tyskere forstår det også" svarede jeg bare.
"Kan du se nogen tyskere ved det her bord?" Spurgte Louis grinende om. Jeg tænkte lidt over det, kiggede vurderende på dem.
"Min bedstemor er tysk, så jeg er vel også lidt tysk" svarede jeg grinende.
"Nej hun er ej" svarede Harry forvirret. Mit smil falmede.
"Jeg mente min danske bedstemor" svarede jeg undskyldende.
"Jeg troede hun var tysk" sagde Niall grinende. Louis var lige ved at blive kvalt i hans sodavand fordi han grinte så meget.
"Ja, altså ja hun er tysk, men hun er jo på min danske families side, i stedet for på Annes side" svarede jeg med et skuldertræk.
"Hvorfor kalder du hende ikke mor? Hun er jo din mor" sagde Harry lavt.
"Hun er min biologiske mor, ja, men som sådan har jeg jo aldrig haft et mor/datter forhold med hende" sagde jeg stille, godt klar over jeg havde begået en fejl.
"Men hun er jo din mor" sagde Harry, lidt såret. Jeg tog hans hånd der lå på bordet.
"Harry, jeg er ked af det, men jeg ser altså stadigvæk min danske mor som min eneste mor. Jeg holder af Anne, men hun er ikke min mor. I hvert fald ikke endnu" forklarede jeg.
"Jeg går lige på toilet. I kan bare begynde at spise, jeg kommer om lidt" sagde han hvorefter han rejste sig og gik.
"Det skal du ikke være træt af. Det er ikke din skyld at Harry er lidt af en mors dreng" sagde Louis og grinte lidt.
"Seriøst, han har ret" sagde Niall og nikkede sit hoved imod Louis, for at vise hvem der har ret.
"Det skal du ikke være ked af" sagde Liam stille og smilte til mig. God, jeg kunne stirre ind i de øjne for evigt.
"Er det helt malplaceret hvis jeg kysser dig nu?" Sagde Louis og efterlignede Liams stemme.
"Aldrig" sagde Niall med en høj stemme der åbenbart skulle lyde som min.
Liam lænte sig lidt mere hen imod mig så vores næser rørte hinanden.
"Det ville nok være dumt" sagde han lavt og lukkede øjnene.
"Harry er lige ude på toilettet" sagde jeg for at give ham ret. Jeg lukkede øjnene.
"Paparazzierne kunne jo få øje på os" hviskede han.
"Vores fans" nåede jeg lige at hviske før hans læber ramte mine.
"Guys, Harry kommer" mumlede Louis. Og så slog mig og Liam rekorden for at stoppe kys hurtigt.

 

Som undskyldning for at der ikke kom et kapitel tidligere, fik i lige et langt et. Håber der stadig er nogen der læser med xx

 

-Vingummien

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...