How to be secretly famous -1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2016
  • Opdateret: 28 jan. 2017
  • Status: Igang
Forestil dig det her: Du er forsanger for verdenskendte metal band Black Rose. Boet i Danmark hele dit liv, velvidende om at du er adopteret, men nu da dit band skal spille koncerter i England, for du mulighed for at lære din biologiske familie at kende.
Det eneste problem?
Din bror er også verdenskendt. Han er nemlig Harry Styles, fra One Direction.
Det lyder ikke ligefrem som et problem, men hvad nu hvis han ikke må vide at du også er kendt?

30Likes
25Kommentarer
19271Visninger
AA

12. Kapitel 10

~~"PIS!" Skreg jeg på dansk og smed controlleren ved siden af mig.
"Fucking lortespil. Jeg har fandme aldrig prøvet noget lignende" mumlede jeg surt, stadig på dansk.
"Hvad?" Spurgte Harry om og kiggede sindsygt på mig.
"Det her spil stinker" svarede jeg ham surt. Liam grinte af mig, men Harry kiggede irriteret på mig.
"Det er FIFA, det 'stinker' ikke" sagde han surt. Jeg kiggede bare på ham med et løftet øjenbryn.
"Det er ret nedern" svarede jeg ham ærligt.
"Okay, afstemning. Louis?" Spurgte han og kiggede på Louis.
"Jeg er på Harrys side" svarede han ærligt og rejste sig og gik imod toilettet.
"Niall?" Spurgte Harry.
"Sorry Steph, men FIFA er godt" svarede han og kiggede undskyldende på mig. Harry åbnede munden, men jeg skyndte mig at sige noget før han kunne nå det.
"Liam?" sagde jeg, med mindet om da han fortalte at han elskede når jeg sagde hans navn. Han kiggede hurtigt imellem mig og Harry.
"Sorry Haz, men FIFA er altså lidt kedeligt i længden" sagde han og kiggede smilende på mig. Louis som var på vej ind i stuen gik i stå og Niall åbnede næsten munden.
"Hvad?!" Spurgte Niall fortvivlet om.
"Hvad sker der Liam, har du følelser for tøsen eller hvad?" Spurgte Louis jokende om. Liam kiggede hurtigt op på ham, ligesom jeg selv gjorde.
"Det har du!" Sagde Louis og spærrede øjnene vidt op. Harry rejste sig irriteret op og var på vej ud af stuen.
"Harry? HARRY!" Råbte Liam og skyndte sig op og løb efter Harry, hvilket lod mig tilbage med Louis og Niall, som begge kiggede på mig. Jeg kiggede frem og tilbage imellem dem.
"Stephanie?" Spurgte Niall. Jeg kiggede på ham.
"Niall?" Spurgte jeg ham, i tvivl om hvad han ville have mig til at gøre.
"Du kan stole på Louis. Bare sig det til ham" sagde han venligt. Jeg kiggede ned på mine hænder der lå i mit skød.
"Jeg... Har......." Jeg holdte en lang pause.
"Føl.. Følels" sagde jeg men blev afbrudt af Louis: "har du følelser for Liam?" Spurgte han om. Jeg kiggede op, kiggede Louis i øjnene.
"Ja" svarede jeg ærligt. Jeg var tæt på at sige at jeg elskede ham, men den første gang jeg skulle sige det skulle ikke være imens han ikke engang var her.
"NEJ LIAM!" Hørte jeg Harry råbe, og en dør smække. Liam gik langsomt en i stuen.
"Jeg.. Han gik. Jeg ved ikke om jeg skal gå efter ham" sagde Liam ærligt.
"Giv ham tid til at køle af. Hvis han ikke er kommet tilbage om en time eller to hjælper vi dig med at finde ham" sagde Louis bestemt. Liam nikkede og satte sig ved siden af mig.
"Er du okay?" Spurgte jeg lavt og tog hans hånd. Han kiggede på mig.
"Jeg er ikke okay, Steph, jeg er ikke okay. Jeg.. Jeg mente aldrig noget ondt med det, jeg ville bare sige det på det rigtige tidspunkt, og, og alt jeg har lyst til er bare at kunne være ærlig omkring mine følelser for dig" sagde han ærligt og opgivende.
"Hey, Liam" han kiggede op på mig.
"Liam. Liam, Liam, Liam. Kan du huske det?" Spurgte jeg ham om. Han nikkede.
"Da du sagde det, vidste jeg hvor vigtig du er for mig. Liam. Det bliver okay. Harry skal bare lige... Vænne sig til tanken, okay Liam?" Spurgte jeg ham om og holdte hans blik.
"Ville det være helt malplaceret og kysse dig nu?" Spurgte han om, og havde fået lidt af hans gejst tilbage.
"Aldrig" hviskede jeg og lukke øjnene. Jeg mærkede Liams bløde læber imod mine. Jeg satte mig ovenpå ham, med et ben på hver siden.
"Okaayyyy, det her er vist mit stikord" sagde Niall og rejste sig.
"Kom Liam. Jeg er sulten, du skal lave mad til mig" sagde han bestemt.
"Ikke igen Niall, du kan lave din egen mad" sagde Louis sukkende.

"Er i færdige med at kissemisse?" Spurgte Louis sukkende.
"Vi skal ud og lede efter Harry" sagde Niall forklarende.
"Det ligner ikke ham. Bare at forsvinde i to timer" sagde Louis imens han bandt sine snørebånd. Vi tog vores overtøj på og gik ned på gaden.
"Vi finder ham aldrig sådan her. Vi bliver vist nødt til at dele os" sagde Louis.
"Okay. Stephanie og jeg går den vej, så går i den vej" sagde Liam, og tog et skridt imod retningen vi skulle gå.
"Øhh, måske skulle vi.. Gå anderledes. Jeg går med Stephanie, så kan du jo gå med Niall?" Foreslog Louis usikkert. Liam kiggede længselsfuldt på mig men nikkede så. Louis og jeg begyndte at gå. Da vi havde gået et stykke valgte Louis at afbryde roen.
"Er du seriøs?" Spurgte Louis, som om han havde holdt den inde siden han fik det med Liam og jeg at vide.
"Hvad?"  Spurgte jeg forvirret om.
"Er du seriøs omkring Liam?" Sagde han og stoppede op. Han vendte sig imod mig.
"Jeg vil ikke se ham blive såret" sagde han, og lød næsten bekymret.
"Louis, du kan være helt rolig, jeg kunne ikke være mere seriøs omkring Liam" sagde jeg roligt. Han nikkede.
"Såå, nu da den sag er klaret, hvad er der med hans navn? Du spurgte om han kunne huske dét, og så sagde du hans navn?" Spurgte han om med et skævt smil og et glimt i øjet. Jeg kiggede grinende rundt og så to piger stå og pege på mig.
"Måske skulle vi dele os?" Foreslog jeg hurtigt og så at de nærmede sig.
"Ja, det gør vi, jeg går den vej" sagde jeg og pegede hen mod parken: "og du går.. En hvilken som helst anden vej" sagde jeg hurtigt og begyndte at gå.
"Hvad hvis en af os finder ham?" Råbte han efter mig.
"Vi , øh, ringer til hinanden, okay? Okay!" Råbte jeg og nåede lige se ham ryste på hovedet før han var ude af min synsvinkel.
"Undskyld mig?" Spurgte en bag mig. Jeg vendte mig om. En pige med sort hår stod og kiggede på mig.
"Hey, hvad så?" Sagde jeg og smilede til hende.
"Det er bare.. Burde du ikke give Joshua lidt plads?" Spurgte hun.
"Josh og jeg har slået op" sagde jeg for at undgå misforståelser.
"Det tror jeg ikke på. Jeg tror i stadig kommer sammen i hemmelighed, og jeg vil bare sige at han fortjener bedre" sagde hun og kiggede udfordrende på mig.
"Hey. Jeg er sikker på du har en grund til at være som du er lige nu, jeg har selv været lige sådan. Men du har et valg. Josh og jeg er ikke længere sammen, og du har lige mødt mig for første gang. Det er ikke fair at tale sådan til mig. Så, enten kan du vælge at spilde chancen for at snakke med mig, eller, du kan vælge at sige undskyld, du kan få et kram, og så har vi aftalt at du fra nu af behandler andre ordentligt - i hvert fald til du har en grund til ikke at gøre det. Hvad vælger du?" Spurgte jeg.
"Jeg.. Jeg er ked af det. Undskyld" sagde hun lavt og kiggede ned.
"Det er okay. Hvad siger du så til det kram?" Spurgte jeg med et smil. Hun nikkede med tårer i øjnene, og nærmest overfaldt mig. Jeg hørte hende snøfte.
"Hey hey you, dont cry, everythings gonna be alright" citerede jeg fra en af vores sange.
"Tak" mumlede hun og vendte sig om og gik væk. Jeg smilede forsigtigt, glad for at kunne hjælpe hende. Jeg begyndte at gå ad stien for at finde Harry. Efter jeg havde gået et stykke tid fik øje på ham sidde op ad et træ. Jeg gik langsomt hen og satte mig ved siden af ham.
"Hey" sagde jeg lavt.
"Hey" mumlede han.
"Harry?" Spurgte jeg.
"Ja?" Spurgte han.
"Hvordan har du det?" Spurgte jeg forsigtigt.
"Med min søster og en af min bedste venner, eller bare i det hele taget?" Spurgte han og sukkede.
"Begge dele".
"Jeg.. Jeg vil ikke se nogen af jer blive sårede. Og hvis i nu slår op, så bliver det akavet og træls at være sammen" sagde han og sukkede igen: "og det går fint" svarede han og grinte lavt.
"Liam gør mig glad. Og forhåbentligt kan jeg gøre Liam glad" sagde jeg.
"Det gør du" mumlede han så lavt at jeg næsten ikke kunne høre at han sagde noget.
"Hvad? Lidt højere denne gang" sagde jeg.
"Du gør ham glad. Jeg troede bare at det var.. Jeg ved det ikke, han har været gladere siden du kom" sagde han og trak på skulderen.
"Hvad er problemet så?" Spurgte jeg uforstående.
"At.. Du er min søster, og normalt er søstre off limits" sagde han.
"Men vi er ikke normale, Harry. Du er med i One Direction, og jeg.. Er din søster. Ville det være så slemt hvis en af dine venner og din søster nu holdte ekstra meget af hinanden?" Spurgte jeg.
"En af mine bedste venner" rettede han mig.
"Men nej, når du siger det sådan lyder det vel ikke så slemt" sagde han tvivlende.
"Bare lad være med at kysse foran mig og alt det, okay?" Spurgte han.
"Okay... Haz" sagde jeg og grinte.
"Haz, virkelig?" Spurgte han om, også grinende og rejste sig.
"Jeg havde hørt Louis sige det, tænkte at jeg ville prøve det af" sagde jeg med et skuldertræk og tog imod hånden han rakte mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...