Skyggen

Når du er så langt nede i dit liv, at din skygge overtager din krop.

1Likes
0Kommentarer
64Visninger

1. Skyggen

Jeg kigger hen mod hans brune øjne. Jeg lukker øjnene og smiler automatisk. Tanken om jeg lige nu kan ligge trygt i hans favn uden og være bekymret for, om jeg er god nok. Tanken om jeg pludselig, føler mig god nok, og ikke lader min skygge vinde over mig. Min skygge har altid været personen, som vil overvinde min magt. Den som har bragt min hverdage hen mod de mørkeste dage, ladt mine tårer trille ned ad kinden på mig, som intet nogen sinde vil blive okay igen. Den som har fået mig til at tro på, jeg ikke er god nok.

 

Jeg tror på, at før du kan lade en anden person elske dig, skal du elske dig selv først. Hvordan vil du nogen sinde lade en person komme ind i dit liv, når du ikke selv kan respektere det? Det er der mit problem altid har lagt, og det er først gået op for mig nu. Min skygge har altid styret mit overjeg. Det har styret mine tanker og mine valg.

 

Mens jeg ligger her med armen om ham, kan jeg ikke andet end at føle tryghed. Jeg ved det er forkert, jeg ved, jeg ikke burde lade ham komme så tæt ind på mig, men den kærlighed han giver, er lige netop den jeg har brug for. Han gør noget ved mig, som får mig til at føle mig okay. Jeg føler ikke længere træng til at trække mig, og lade min skygge styre. 

 

Jeg har aldrig kunne lade en dreng ligge i min seng, uden jeg har følt mig utilpas. Jeg har aldrig kunne lade en dreng, røre mig på den måde, som han gør, aldrig talt med en fyr, som jeg gør med ham. Efter min eks forlod mig for 6 år siden, har jeg været afvisende. Jeg var det lykkeligste menneske dengang, og alligevel skær jeg i mig selv, fordi jeg manglede smerte og opmærksomhed. Jeg har altid forsøgt og vise, jeg er en glad pige siden da. Men sandheden er den helt modsatte. Jeg er ikke længere glad. Jeg kan ikke længere elske folk, blive påvirket af fyre eller lade nogle komme indtil mig. 

 

Så da han sagde stop. Da han valgte og forlade mig, og sige vi ikke længere kunne sove sammen, kom skyggen flyvende i en fart, hvor jeg aldrig vil kunne følge med. Den overtog endnu engang min krop, og lod mine tårer trille ned ad kinden på mig, mens jeg fik følelsen af intet nogen sinde bliver okay igen. 

 

Og der kommer mysteriet ved mig, når jeg er bag lukket døre, skyggen lagt bag mig og ingen andre til stede. I dette øjeblik kan jeg sagtens tænke, at jeg ser godt ud. Der elsker jeg at poste foran spejlet, tage billedet og føle mig god nok. Når jeg er i byen med min højhælede sko, kroppen fyldt med alkoholen – føler jeg mig fantastisk.

 

Jeg har ingen problemer med at score fyrer i byen – ikke kun fordi de er desperate, men også fordi, der har jeg selvtilliden i top, der har jeg en fantastisk udstråling. Jeg glemmer aldrig den dag eller nærmest sagt nat, hvor jeg mødte en sød fyr nede i gaden. Han kom hen til min veninde og jeg, kun for at fortælle mig, at jeg så skide godt ud, og jeg havde en helt fantastisk udstråling. Men så snart de vil længere end danse, kysse og gramse, står jeg af. Eller så snart alkoholen er ude af min krop, og jeg er ude blandt mennesker, kommer skyggen over mig. Jeg bliver til lille Cindi igen. Jeg bliver til min skygge. 

 

Pludselig er min skygge ikke bag mig, men foran mig og styrer endnu engang mit overjeg. Ligesom i eventyret ’’skyggen’’ af H.C.Andersen, hvor den lærde mand sender sin skygge afsted, og da skyggen kommer tilbage til den lærde mand, styrer han ham pludselig. Jeg vil ikke lade det ske. Min skygge skal ikke vinde over mig, jeg skal nok komme tilbage en dag.

 

Da han kom ind i mit liv, fik jeg et glimt af mig selv for en stund. Pludselig lod jeg skyggen bag mig, han kom ind i mit liv, fortalte ham alt om mig, lod ham sove hos mig, mens jeg puttede mig indtil ham. Han gav mig en slags kærlighed, jeg ikke var vant til. Jeg kunne lide det. Jeg nød det. Jeg vidste, det var forkert, jeg vidste, det ikke skulle gå så langt, men jeg kunne ikke lade vær. Jeg nød følelsen af at være mig selv med en selvtillid, hvor jeg kunne tillade mig selv at blive elsket af en anden. 

 

Nu er han skylden i den enorme smerte fra mit bryst. En ensomhed kommer over mig, frygten for at ende alene kommer drivende. Jeg er bange for, det ender med at slå mig ihjel. At skulle lade som ingenting, at skulle lægge det hele bag mig og glemme alting, er svært.

 

Jeg troede, det ville være sværeste for mig. Men det viser sig alligevel, det er sværeste for ham. Det er ham, som er endt med at blive væk fra min lejlighed, ham som er endt med at skubbe mig væk. Jeg troede, det ville blive en kamp for mig, men nu er det bare endnu en ny kamp, som jeg skal bekæmpe.

 

Kampen om ensomhed og hjertesorg. Jeg troede ikke på, han elskede mig, men nu ser jeg det hele fra en ny vikkel. Det kan ikke blive os, det er umuligt. Der er mange grunde, og folk vil kunne forstå os. Men at skulle lade som ingenting, skærer i mit hjerte. Vi udveksler stadig blikke, hvisker til hinanden og har et helt specielt bånd.

 

Når jeg forlader ham, forlader jeg også mit hjerte. Det føles, som en kniv, der skærer ned langs brystet. Jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere. Jeg vil glemme, men jeg kan ikke. Jeg er nødt til at holde kontakten til ham, nødt til at beholde vores kemi, men den brænder mig levende. 

 

Jeg har det som et træ på en efterårsdag. Et blad falder langsomt ned, ligesom et styk af mit hjerte. Tårerne triller gang på gang ned ad kinden. Det brænder og river i mig. Jeg kan ikke længere forklare smerten, jeg kan ikke længere holde det ud. Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre. Jeg vil glemme ham, men kan ikke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...