Mareridt

En "Novelle" skrevet i fire forskellige stile. //Aflevering til Dansk 0-A på VUC

2Likes
14Kommentarer
98Visninger

1. 1.

Jeg kiggede rundt i lokalet. Vi var alle fem… eller var vi. Jeg kiggede over på Nicolai. Han sad uroligt. Det lignede ikke ham at være urolig, ikke engang når han stod ene mand mod hæren, men nu var dette ingen almindelig hær. Disse folk kunne forvandle sig ind til en af os, fange os og snyde resten. Det var sådan vi var endt i situationen til at starte med. Hele den ide som Illsaid havde fået sig.

Jeg sad og holdte mit gevær tæt ind til mig. Jeg kunne snige mig hen til vinduet og skyde ud, men det kunne bare lokke monstrene ind. Hele den måde, som vi var omringet. Dette var intet andet end et hus, men det var forladt. Geir sad bare stille og roligt, tyggede hans tyggegummi som om dette var en normal hverdagsting. Jeg kiggede over på Soudou.

”Hvad gør vi?” spurgte jeg. Soudou plejede at være den første til at angribe, men han var også middel muskulær og havde sort hår som kongen selv. Jeg havde håbet på at ham og Nicolai ville sparke døren op og stå med hver deres maskingevær og bare masse skyde monstrene, men ingen af dem rørte sig ud af flækken.

---

”Lad vær med at være så nervøs Lilian, de kan føle det på dig,” Geir sagde det og kiggede over på Lilian. Geir vidste alt, men han var også den ældste af de fem. Han vidste hvem de falske folk var i lokalet, men han ville ikke sige noget, for han vidste også at hvis han sagde for meget, ville de angribe ham. Han vidste hvad han havde set derude. Hans gamle øjne virkede stadig som friske. Han lagde sit hår bag øret, de andre kiggede på ham. Det var intet under, Geir var blevet udvalgt af kongen. Den der skulle tage over herskabet af helvedet. Geir havde været kongens lærling i 500 år efterhånden. Helt tilbage fra dengang isen bryd under ham, og han druknede, til nu hvor han var alene og omgivet af monstre. De tre prikker han havde under hvert øje viste tydeligt, at han var højeste udvalgt, og kunne man få ham dræbt, ville man selv blive højeste udvalgt. Geir vidste dette, og derfor vidste han også at hans modstandere ville sende deres tropper ud for at dræbe ham. Geir havde aldrig selv haft en hær for ham selv.

Geir tog sit sværd frem og kiggede over på de andre. I et hurtigt hug havde han stukket sit sværd igennem Nicolai. Han kunne ikke få sig selv til at dræbe det monster, der lignede Soudou, selvom det var det der var nærmest. Geir kiggede over på Lilian der sad forskrækket. Geir havde taget fejl. Både ham og Lilian var tilbage blandt gruppen.

---

Lilian skreg da Illsaid hoppede over ham, den skræk at en der ligner ens ven, prøver at dræbe en, specielt fordi Illsaid var halv dæmon ulv og halv bloddæmon, men Lilian var kun femogtyve procent cirkeldæmon, ikke at nogen i gruppen ud over Geir vidste det, men Geir kunne ikke rigtigt komme Lilian til undsætning, da han havde en travl sværdkamp mod Soudou look-a-like. Geirs bedste ven var Soudou. De havde kendt hinanden siden Geir først kom til helvedet. Soudou havde kun været et barn, men var søn af kongen, desværre var kongen også ond og godkendte ikke Soudou som søn, det var ikke ligefrem, fordi at Soudou havde nogen specielle kræfter at gøre med, men Geir bekymrede sig ikke om Soudou var svag, fordi for Geir havde familie været alting, så da de begge var alene, havde Geir af og til sneget sig ind til Soudou og læst godnat historier. Nogle gange faldet i søvn over sengekanten. Lilian vidste ikke noget til Soudou’s og Geirs fortid, fordi Lilian var menneske født og var kun kommet med på eventyr på grund af Illsaid. Lilian havde taget interesse for det store halvblodsvæsen, der var helt uskyldigt blevet brugt på grund af hans far, som også var en udvalgt. Der var fem udvalgte, det højeste antal siden starten af riget. Der var en repræsentant for hver gruppe af dæmoner. Bloddæmoner, cirkeldæmoner, dyredæmoner og standard dæmoner, sådan havde det været før hen, men Geir repræsenterede de dæmoner som var født mennesker.

---

Geir og Soudou look-a-like slog deres sværd i mod hinanden, en høj skrabende og klingende lyd kom med hvert slag. Lilian tog et magisk skjold op foran sig, da Illsaid-look-a-like angreb. Han bounchede næsten på skjoldet, men Lilian bed tænderne sammen. Hele hans ansigt var malet i frygt. Geir hoppede til siden og kom hen til Lilian. De stod ryg mod ryg med monstrene på hver sin side.

”Lilian, det var godt at kende dig,” sagde Geir og tog fat om Lilians håndled. I et forsvandt Lilian ud i det blå og endte udenfor på den anden bjergside. Han kunne kun lige se over til huset, der var omgivet af de mørke transformerende monstre. Et stort lys eksploderede huset og sendte monstrene ud i alle retninger.

Lilian satte sig op med et hug. Han holdte dynen stramt med sine fingre. Han svedte ekstremt, men tog hånden op og tørrede det af panden. Han svang dynen væk og fødderne ud over sengekanten. Langsomt tog han fortrinene over trægulvet. Døren blev åbnet af en kvinde med hvidt hår.

”Jeg kunne føle du var vågen, så jeg ville bare komme og tjekke,” sagde hun.

”Tak…” sagde Lilian.

”Du ligner en der har haft mareridt,”

”Det var også det værste af slagsen…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...