alt

min første historie ever. den er til Halloween KONKURANCEN. håber i kan lide den

1Likes
2Kommentarer
83Visninger

1. alt

 

 

jeg står og venter bussen, det er mørkt, jeg tager min mobil op af lommen og kigger på klokken den er halv seks. jeg åbner snap og tager et bilede af vejen , på billedet skriver jeg ,bussen kommer for sendt så kommer først kl 9. jeg ligger min mobil ned i lommen igen, og tager mine bløde vandter på.  et på dråber faldt ned på min taske og jeg bakkede langsomt ind i læ.  jeg havde lige været ude at købe mit Halloween kostume til i aften, det havde været dyrt så det måtte bare ikke blive vådt nu.

jeg gå to skridt tilbage og sætter mig på bænken,jeg lænder mig til bage op af glasset og sukker dybt. en pluslig stille bakken, gjorde mig opmærksom. jeg lænede mig frem og gik stille ud mod vejen, jeg stilede mig lige i åbningen af det lille læ hus. jeg kunne mærke dråberne ramme mit ansigt og kunne høre dem ramme min taske med et lille dunk. jeg kiggede ud på vejen der var igen, ingen biler, ingen cykler , ingen mennesker. jeg gispede og trak mig stille ind i læ igen. jeg begyndte at ryste, vejen var ikke blevet våd alt uden for var tørt. jeg var lige ved at panikke men så ,så jeg de to forlygter. bussen.

 

jeg tog tasken over skulderen og gik hen mod bussen. dørene svang op og jeg gik ind i varmen. mit hjerte begyndte at slå i sit normale tempo og jeg blev mere rolig og faldt til sidst helt til ro. jeg tog mine handsker af og famlede efter min pung i tasken, den var der ikke pis jeg måtte hav glemt den ude i butikken. jeg gik hen mod chaføren. der sad kun en ældre dame på det bagerste sæde i bussen og mumlede, men ellers var det stille. da jeg nåde til der vor bus chaufføren sad rømmede jeg mig.

 

damen drejede hoved og hendes blik ramte mit. hun skreg. hun stoppede bussen så bræt at jeg fløj ind i for ruden og trillede der efter ned på alle knapperne. jeg havde kun slået mit hoved lidt så jeg kom hurtig på benene igen. lysende i bussen blinkede, jeg tog fat i døren men den var låst. jeg skulle lige til at gå ned til det to næste døre i bussen da jeg kom i tanke om Chaufføren. jeg må have slået mit hoved lidt mere ind jeg troede for jeg vil normalt tænke på de andre der var med før noget andet. jeg gik stille hen mod chaufføren, hun hang med hoved så jeg kunne ikke se hendes ansigt. jeg begyndte nu at panikke. tænk hvis hun var død. tårende begyndte at presse på, jeg gik ned gennem bussen og stoppede ved dørene der sad mit i bussen og begyndte at ruske idem. jeg begyndte at græde det her var for meget. jeg er fanget i en bus med to lig. to lig. jeg kom i tanke om den ældre dame der sad bagest i bussen. et ryk i hele bussen gjorde at jeg pluslig lå på gulvet. lystet i bussen blev ved med at blinke så jeg kunne kun se hvert andet sekund.

 

jeg så damen ligge på gulvet bagerst i bussen hun lå i en meget bekvemt stilling. jeg begyndte at græde helt vildt. hvad nu hvis jeg skulle være her for evigt. jeg lage mit hoved mod det kolde gulv i bussen og lukkede øjnene, et ryk mere fik mig til at kaste op. jeg lå midt på gulvet i bussen, midt i mit ejet blod og opkast, jeg kunne snart ikke klare det. pluslig gik lyset ud, det var helt sort inde i bussen, jeg satte mig op, en stille banken gjorde mig ubehagelig til pads. det var den samme stille banken som ude ved busstoppestedet. lystet kom igen, jeg kiggede ned mod damen og gispede hun var der ikke. banke lyden blev højre og højre, det gik et set i gennem mig. en dråbe havde ramt min kind.

 

lyset gik ud igen, en dråbe ramte nu min pande, jeg begyndte at hyper vindtilere. lyset tændte igen. jeg tog min røstende hånd om til min pande, jeg tørrede lang som dråben af. jeg rystede nu så meget at jeg knap nok kunne træjke varet. jeg turede ikke kigge på min hånd, men et eller andet fik mig til at gøre det af lige vel. da jeg kiggede på min røstende hånd kvaldte jeg et skrig.

 

en lille rød dråbe trillede langsomt ned af min hånd. jeg hørte pluslig et tunkt ånde drat. jeg kiggede langsomt op , og jeg skreg. Chaufføren var klistred op i lofted af bussen. det grøn gule stads det sad om hendes arme og ben var spredt ud over det hele der oppe. hendes ende øje var væk og huldet i hoved blev ved med at dryppe et par dråber ned i hoved på mig. jeg tog mig til hoved og skreg igen. jeg begyndte at slå på døren imens jeg skreg og grad. jeg lagde stille mit hoved mod den kolde dør, mit hoved blev ved at dunke og dunke.

 

en lille kliren og så et trompet fan fare fik mig til at vende om. inde i mørket lå min mobil og summede. jeg kravlede langsom ind i mørket jeg kunne mærke noget klistred ned på gulvet men jeg kravlede bare dirakte over det, jeg skal bare få fadt i min mobil. jeg famlede med mine hender rundt i mørket, der. der lå min taske, jeg trak den ind til mig og begynte at rode i den. der var den, jeg åndede leded op. jeg hev den op til mig og famlede med at trykke koden ind. efter 3 får søg fik jeg den op. mobilen åbnede inde på snap, jeg kunne se mig selv i selfi men jeg skiftede hurtigt ud af appen. min mobil blinkede 4 gange og gik så sort . " Nej kom nu virk " jeg kylede min mobil længer ind i mørket. den smuttede tre gange hen af gulvet og tænde så. lyset fra mobilen fik alt til at give skygger og man kunne nu spegle sig i ruden.

 

jeg rejste mig hurtigt op men i det jeg gjorde det kunne jeg mærke en ånde mig i nakken. jeg snurrede rundt så hurtigt at jeg faldt ned på rygen og slo alt luften ud af mig. en mørk skikkelse lændede sig over mig, jeg kan næsten ikke få vejret. det kolde væsen der læner sig over mig ligner en æder kop den har lange sorte ben, og et menneske hoved med et hvidt øje. det var den gamle dames hoved. jeg hørte en skrige, skriget rungede i alle vægge og vinduer, det var et umenneskeligt skrig. det kom oppe fra lofted, det var chaufføren, hendes arme sprællede og blev lilla. hver arm delte sig i 2 og blev blod røde, benne delte sig også i to. jeg hæv efter vejet da 4 dråber blod fra hulet i hendes hoved ramte mig på kinden og på næsen.

 

Chaufføren blev til det væsen det lænede sig over mig. jeg blev ved med at kigge på det væsen der før havde været en sød og rar chauffør. jeg blev ved med bare at glo. pluslig stoppede væsnet med at spralle den hang bare i nogle tynde tråde. så sprang alle trådene og det kæmpe væsen der hang lige over mig faldt.

 

jeg skreg i al min frygt. væsnet havde landet på mine ben. den gamle dammes hoved-edderkop kom og tog sit ende lange ben mod mig og rørte min kind. jeg begyndte at sprale, jeg prøvede at skubbe det kæmpe væsen der lå på mig væk, men det var for tungt. benet kom tætter og tætter på mit øje, jeg skreg men i det jeg gjorde det kom det. benet borede sig ned i gennem mit øje jeg skreg af mine lungers kraft, benet trak sig stille til bage, blodet fra det hul der nu var i mit kranie glæd langsomt ned af min kind.

 

mørket kom som et lyn der slo ned, hurtig der, men hurtig væk. jeg åbnede langsomt mine øjne, en mand stod ved min side han kiggede på mig. jeg drejede hoved en halv omgang og så til min forbavselse busstoppestedet. jeg satte mig op, jeg lå i en vand pyt lige uden for busstoppestedet, jeg var gennem blødt. manden var iført uniform, han rakte mig hånden og jeg kom på benene igen. alt havde været en drøm.

 

jeg tog mig til hoved noget, mit hoved dunked og jeg kastede op. opkasten lå udover bag sedet det var grøn gult lige som det i drømmen. " undskyld " mumlede jeg til manden der sad for and,  han drejede hovedt og kiggede på mig. jeg skreg igen, mandens ende øje var væk og han lignede pluslig den gamle dame fra drømen. væsnet stoppede bilen og begyndte at kravle i mod mig. jeg rev og hev i døren men da jeg så endelig fik den op kunne jeg ikke komme ud, mit opkast var blevet tykt og klistred mine ben sad fast. væsnet sad nu halt på mig, den åbnede sin kæmpe mund og den havde sylespise tænder. 

 

politiet har lige fundet en bil fuld af blod og et lig uden hoved vi råder alle til at gå inden døre og lukke alle vindure. 

morden er stadig på fri fod.                                   slut

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...