Igennem en dugget rude

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2016
  • Opdateret: 10 okt. 2016
  • Status: Igang
"Og det gør ondt helt ind til knoglernes inderste marv at være så ubetydelig når hun nu sidder her og gør sig til"

2Likes
0Kommentarer
145Visninger
AA

1. Igennem en dugget rude


Badeværelsesvinduet er dugget til af dampen fra det brandvarme brusebad. Hun sidder i vindueskarmen helt nøgen og blottet og fuld af brune fjer. De sidder især i hendes navle og kilder de skrøbelige indvolde der findes inde bag hendes rosinrynkede hud. Hendes pupiller er store og sorte og hun ser gennem den duggede rude ud på alle de udviskede mennesker der passerer forbi hende uden at ænse hende. Og det gør ondt helt ind til knoglernes inderste marv at være så ubetydelig når hun nu sidder her og gør sig til i noget der lige så godt kunne være et salgsvindue på en af de mest besøgte gader i København. Hun slikker i sin håndflade og lægger en fjer ned der stritter lidt for meget ud på den ene side af hendes højre arm, og flytter position, laver en mere tiltalende og vulgær pose i badeværelsets 35 grader varme luft. Hun sveder lidt men dufter mest af alt af sex og samliv eller en følelse af at drukne i det at være alene i sin vindueskarm i ingenting og fjerdragt. Hendes fingerspidser kærtegner blidt vinduets glas og hun lader pegefingerens negl tegne omridset af et hjerte i det slørende dug. Det er svært at forstå hvorfor hun sidder der og viser sig frem til alle dem der ikke vil værdige hende et blik, når vi er mange der forsøger at se med fra skjulte positioner i gadebilledet. Hendes læber er blodrøde og iturevne af fuglekløer og negle, og hendes hår er sat op i én stor fuglerede af mørkebrun og krøller. Hun er yndig og sjælden, sådan en jægere gemmer som trofæ på hylden i enten stuen eller skuret. Jeg ville gemme hende i mit soveværelse. Hun åbner roligt vinduet på klem, og duggen forsvinder fra rudens glas inden nogen kan nå at se sig omkring efter andre ting at kigge på end hende. Så nu sidder hun der med nøgen barm og ribbensknogler i fuld flor bag det gennemsigtige glas og griner højt. Alle har set hende men ingen bryder sig rigtig om at kigge på den måde hendes tilstedeværelse skriger op på som en anden fugl i parringssæsonen. Hendes fjer er mere hvide nu, sådan duehvid eller perlehvid, måske kvindehvid eller som skummet i vandkanten på strandene. Smuk ser hun ud i sin svanelignende fjerdragt og med løftede arme fulde af sæbebobler og afsky overfor den verden hun blotter sit allerinderste for. En afsky hun vælger at reagere på ved at åbne vinduet på vid gab og lade sig falde ud gennem det og ned mod de firkantede fliser der befinder sig et sted under hende. Men her fra mit vindue kan jeg ikke se, om vingerne griber hende eller bare lader hende falde.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...